Etisk tema

Bioenergi

Ofte stillede spørgsmål Høringssvar Udgivelse Event

Bioenergi er en fælles betegnelse for energi udvundet af organiske ressourcer som træ, halm eller andre plantematerialer. Der er forskel på biomasse, da ikke al biomasse er bæredygtigt. Man kan anvende restproduktioner fra bæredygtigt forvaltede skove ved at omdanne det til bioenergi. Fordelen ved størstedelen af den biomasse, der produceres i Danmark er, at den stammer fra rest- og biprodukter, som ellers ikke var blevet brugt.

Bioenergi er en energiform, der udgør alle de former for organisk materiale som dannes ved planters fotosyntese. Energien eksisterer allerede i det organiske stof, f.eks. træer eller planter, og skabes af det sollys, der får planterne til at vokse ved hjælp af fotosyntese.

Bioenergi afhænger ikke som mange andre former for vedvarende energi af hverken sol eller vind. Træ er et biomateriale, og ved træafbrænding frigøres bioenergi. Ved hjælp af bæredygtig biomasse såsom træflis, træpiller og halm kan man producere el og varme.

Forbruget af fast biomasse er en velimplementeret del af den danske energiforsyning, og har spillet en afgørende rolle i udfasningen af kul i el- og varmesektoren. Således udgjorde bioenergi en væsentlig faktor inden for den grønne omstilling og vil stadig spille en rolle i et fremtidigt vedvarende energisystem. På samme måde har mange kraftværker omstillet fra fossile brændsler til biomasse, da det er en klimavenlig energikilde, der er uafhængig af fossile energikilder. Når man anvender bioenergi, udleder man ikke ny CO2.

Mange energifirmaer forsøger at arbejde for at reducere CO2-udledningen i energiproduktionen, men da bioenergi er en begrænset ressource, skal den anvendes med omhu. Flere miljøorganisationer forholder sig kritisk til anvendelsen af bioenergi som vedvarende energikilde.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at biomasse inden 2040 skal være helt udfaset fra vores energisystem. Hvis man endelig skal anvende bioenergi fra skov, landbrug og natur som en del af den fremtidige energiforsyning, skal det ikke være på bekostning af naturen. Derudover kan bioenergi have en negativ effekt på atmosfæren og kulstofkredsløbet, hvis det ikke er den bæredygtige biomasse, der anvendes.

Det kan desuden være problematisk, når man vælger at anvende landarealer til dyrkning af afgrøder til bioenergi, og man på den bekostning mister en mulighed for at dyrke fødevarer til mennesker.

Der har hersket bred uenighed om, hvorvidt bioenergi er en klimavenlig vedvarende energiform eller en uetisk energiform, der omdanner fødevarer til benzin. Der forskes nemlig intensivt i at lave biobrændstof ud fra plantemateriale, der kan erstatte benzin og diesel og dermed begrænse udledningen af CO2. Problemet er bare, at resultatet af det, er stigende globale fødevarepriser, der rammer verdens fattigste.

Når det kommer til det private perspektiv, er bioenergi ikke så anvendt som vindenergi, solenergi og jordvarme. Bioenergi kræver store og dyre anlæg, mens man kan få et jordvarmeanlæg for omtrent 100.000. Brugen af bioenergi bliver mindre, efterhånden som nye teknologier vinder frem.

Etiske dilemmaer

Der er flere etiske dilemmaer forbundet med bioenergi. De drejer sig bl.a. om, hvordan man anvender arealet. Bioenergi konkurrerer om landbrugsjorden til fødevareproduktion, og begge tærer på ressourcer som jord, vand og næringsstoffer, som der alle bliver mindre af. Derfor er diskussionen også om natursyn, da behovet for at reducere CO2 må afvejes i forhold til at bevare naturen. Hvordan prioriterer man etisk set forholdet mellem skov, natur, by og landbrugsjord?

Hvilken betydning det desuden for fattige mennesker i ulande, hvis man vælger at producere energi (f.eks. træpiller) eller natur ud af de ressourcer, man kunne have brugt til fødevareproduktion. Samme spørgsmål er væsentligt i diskussionen om, hvorvidt man bør bruge naturens ressourcer på at producere klimavenlig benzin, ressourcer man kunne have brugt på at producere mad, jf. befolkningstilvæksten

Det kan være svært entydigt at konkludere på, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er. Der indgår mange hensyn i vurderingen, både til naturen, økonomien og til kommende generationer, og ofte kan de være indbyrdes modstridende. Derfor må de etiske overvejelser hjælpe os til at afgøre, hvordan hensynene skal afvejes i forhold til hinanden.