Etisk tema

GMO

Udgivelse Høringssvar Ofte stillede spørgsmål Event Undervisning

En genmodificeret organisme (GMO) er en organisme, hvis gener er blevet ændret igennem genmodificering. Det kan være planter, dyr og mikroorganismer. CRISPR er en metode til at genmodificere en organisme. Metoden blev udviklet i 2012, og har muliggjort, at man langt enklere, hurtigere og mere præcist end tidligere kan genmodificere generne i en ønsket organisme, som f.eks. en bestemt planteafgrøde. Med metoden kan gener bl.a. flyttes fra én organisme til en anden, hvormed man kan tilføre denne nye attraktive egenskaber. I mange tilfælde vil man i den sammenhæng benytte gener fra andre planter inden for samme eller nærtbeslægtede arter, selvom det også er muligt at tilføre DNA fra organismer, som planten ikke kan reproducere sig med naturligt. En anden anvendelsesmulighed af CRISPR er blot at slå et eller flere udvalgte af plantens egne gener i stykker med såkaldt præcisionsmutagenese.

Man taler blandt andet om GMO som et teknologisk led til at løse samfundsmæssige problematikker såsom klimaforandringer og befolkningstilvækst, som stiller større krav til landbruget om at producere mere på mindre arealer og uden at udlede drivhusgasser.

For at kunne producere mere på et mindre landbrugsareal, er det en forudsætning, at man kan udvikle mere effektive og højtydende planter. Ved hjælp af CRISPR er det muligt at udvikle klimavenlige planter, ligesom man kan man udvikle sundere fødevarer med flere antioxidanter og færre giftstoffer.

F.eks. kan man frembringe fodergræs, som køer har lettere ved at fordøje, hvorved de udleder mindre metan. Man kan også udvikle græs som landmænd kan få mere ud af, hvilket betyder, at de ville kunne fremstille mere mælk eller kød på samme areal.

Da de første GMO’er blev markedsført i 1994 var stemningen i befolkningen præget af stor mistro til GMO. Mange frygtede, at de ville sprede sig ukontrollabelt i naturen. I dag synes stemningen blandt mange at have vendt sig. Undersøgelser viser enstemmigt, at de nye metoder til genmodifikation af afgrøder ikke er mere risikabel end traditionelle forædlingsteknikker, og der er endnu ikke påvist helbredsskader hos hverken dyr eller mennesker.

Etiske dilemmaer

De etiske problemstillinger i forbindelse med GMO knytter sig op på natursyn og det fundamentale etiske spørgsmål om, hvorvidt man bør underlægge naturens egen gang teknologificering. Derudover er der altid en uforudsigelighed forbundet med levende organismer. Indgreb i naturen kan skabe uforudsete problematikker i økobalancen. Derudover vil man ikke altid på forhånd kunne gennemskue de langsigtede konsekvenser af teknologiens indgriben i det naturlige.

En anden bekymring, som har været rejst over for GMO er, at genmodifikation af planter kan være med til at fremme multinationale frøfirmaer, der forsøger at styrke egen markedsposition. Disse firmaer tager patenter på afgrøderne, hvormed bønderne tvinges til at købe ny såsæd hvert år, hvilket hverken kommer forbrugere eller miljøet til gode. EU er opmærksomme på problematikken og undersøger for tiden, hvorvidt lovgivningen på området skal ændres. En ændret lovgivning kan desuden skabe bedre muligheder for f.eks. forskningsinstitutioner om at søge om godkendelse af deres GMO’er i EU.

Hvilke GMO’er der må anvendes fastsættes af EU-regler. En række bestemte GMO-afgrøder er godkendt til fødevarebrug, og størstedelen af disse dyrkes i lande uden for EU og importeres til f.eks. dyrefoder eller til fødevarer. I Danmark dyrker man ikke kommercielle GM-afgrøder, og der er i EU mange regler for, hvilke GMO’er, der er godkendt til dyrkning, og hvordan de skal håndteres. Det er først og fremmest vigtigt at sikre, at GMO’erne dyrkes på en måde, hvor de ikke spreder sig til andre afgrøder.

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

De 17 verdensmål blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York i 2015. Diskussionen om GMO er relevant for opfyldelsen af fire af verdensmålene:

  1. At stoppe sult
  2. Ansvarligt forbrug og produktion
  3. Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringerne og deres konsekvenser
  4. Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.