Etisk tema

Optimering af mennesket

Ofte stillede spørgsmål Høringssvar Udgivelse Event

Teknologien byder i dag på uanede muligheder, og det er nærmest kun etikken, der sætter begrænsningen for, hvor meget indflydelse teknologien bør have.

Forskningen, videnskaben og litteraturen har altid interesseret sig for at optimere mennesket og for cyborgen, fusionen af det menneskelige og maskinelle.

Mennesker har altid forsøgt at forbedre sig for at kunne præstere bedre. Inden for sportens verden f.eks. pumpede man sig igennem 90’erne og 00’erne med EPO for at kunne yde maksimalt. Men der var, og er, bred enighed om, at doping skaber en kunstig og dermed uretfærdig forudsætning.

I dag taler man meget om den teknologiske optimering af mennesket. I dag kan man ved hjælp af CRISPR-teknologi forebygge sygdomme, men man kan også ændre barnets øjenfarve. Det er ikke usandsynligt, at man i fremtiden vil kunne fremelske andre attraktive og ønskede egenskaber hos barnet. Kunne man forestille sig, at nogle i fremtiden ville kunne betale private klinikker for disse ydelser, og hvilken ulighed ville det i så fald ikke kunne skabe i fremtiden? Det er centralt at diskutere de etiske problematikker og forskellen mellem at bruge teknologien til at forebygge og optimere.

Inden for sundhedsindustrien har man længe blandet menneske og maskine sammen. Det gør man, når man anvender f.eks. pacemakere, kunstige knæled og hofteled. Man indsætter noget i mennesket, der ikke stammer fra det menneskelige.

Men der er stor forskel på, om man bruger maskinerne til at genoprette nogle funktioner, som mennesket har mistet, eller om man vil optimere mennesket ved at give det nye egenskaber. Ville man eksempelvis kunne genskabe hukommelsen hos en dement ved at indføre en bestemt chip i hjernen, ville mange nok mene, at man burde gøre det, da det ville give den demente sin værdighed tilbage. På den anden side vil mange nok også hævde, at mennesket ikke er hverken et laboratorium eller eksperiment, og at man ikke bør forsøge at manipulere det til at få en f.eks. højere IQ.

Hvor går grænsen for, hvor vidt man bør lade teknologien trænge ind i det menneskeliges sfære? Og hvad betyder det for menneskeligheden i samfundet, at man kan bortsortere uønskede egenskaber? Bliver vi mindre tolerante over for almindelige ”uperfekte” mennesker, og kan man anvende teknologien både humant og inhumant, og hvor sætter vi i så fald skillelinjen?

En bekymring angående CRISPR er om man i fremtiden vil kunne skabe mennesker, der er andre overlegne, hvilket kan resultere i en genetisk overklasse og dermed skabe ulighed blandt mennesker. Der er en afgørende forskel mellem at forebygge arvelige sygdomme og ændre kosmetiske eller intelligensmæssige forudsætninger. Findes der noget i tilværelsen, man ikke selv er herre over? Og hvor det ville stille os rent menneskeligt og psykologisk, hvis man kan korrigere for alt?