Etisk tema

Stamceller

Ofte stillede spørgsmål Høringssvar Udgivelse Event

En stamcelle er en endnu ikke moden celle, der kan udvikle sig til mange forskellige celletyper. Den kan eksempelvis dele sig efter at have været inaktiv i en lang periode.

Stamceller deles op i to kategorier, embryonale stamceller og voksenstamceller. Embryonale stamceller kommer fra fostre, og er dem med størst udviklingsmæssigt potentiale. Voksenstamceller (f.eks. fedtstamceller) kommer derimod fra et fuldt udviklet menneskes væv og har ikke nødvendigvis samme evne til at kunne modnes til alle kroppens væv. Dette kalder man også multipotente stamceller.

I 2006 blev der for første gang fremstillet menneskelige stamceller ud af modne færdigudviklede celler, såkaldte inducerede pluripotente stamceller. Det betyder i praksis, at man ved at genintroducere stamcellerelaterede gener i modne celler kan få dem til at blive stamceller igen, endda med et større udviklingspotentiale end mange voksenstamceller.

Stamcelleforskning er et væsentligt og banebrydende forskningsemne inden for lægevidenskaben. For hvis man kan finde ud af, hvordan stamceller differentierer sig, kan man løse mange vanskelige problemer.

Forskerne forsøger bl.a. at kontrollere og udvikle cellerne og derved omdanne dem til væv eller organer. I fremtiden vil man sandsynligvis kunne anvende stamceller som reparationsceller, der kan erstatte beskadiget eller manglende celler og væv. Man vil måske kunne behandle sygdomme såsom diabetes ved at skabe insulinproducerende celler eller skabe hjerneceller til patienter med Parkinsons sygdom. I fremtiden vil man med stor sandsynlighed kunne bruge stamceller til at behandle vævsskader efter blodpropper i hjertet, synstab og rygmarvsskader. Hvis man kan opnå mere viden om, hvordan cellerne differentierer sig, vil man potentielt kunne gro et øre, et hjerte eller en arm ved hjælp af stamceller i fremtiden.

Etiske dilemmaer

Selvom de etiske dilemmaer inden for stamcelleforskningen udjævnes mere og mere, eksisterer de stadigvæk. Traditionelt byggede stamcelleforskningen på embryonale stamceller, hvilket vil sige, at det var stamceller udvundet fra aborterede fostre, lægerne forskede i. Det har især i lande med en kristen tradition rejst etiske problemer, og det er også en af årsagerne til, at forskellige lande har forskellige grader af restriktioner på stamcelleforskningen.

De etiske problematikker opstår, fordi stamcelleforskningen sætter spørgsmålstegn ved, hvad det grundlæggende vil sige at være menneske. Når man destruerer menneskelige embryoner for at tage stamceller ud af dem piller man ved forståelsen af mennesket som et væsen, der besidder en særlig etisk status, som har krav på andre hensyn end dyr og organismer.

Stamcelleforskning medvirker til at lade livet begynde på adskillige måder, men metoden kan ændre på nogle helt fundamentale betingelser for menneskelivet.

Argumenter imod

Det handler om, hvilken etisk status et embryon har, og inden for den kristne kulturarv mener man, at mennesket opstår ved befrugtningen, og at man skal respektere det befrugtede æg som et kommende liv. Da et embryon på samme måde som et æg kan blive til et barn af sig selv, er mange imod forskning på embryonale stamceller.

Argumenter for

Andre mener ikke, man kan sidestille embryoner med mennesker. Det er først med menneskets bevidsthed, man kan gøre krav på respekt og beskyttelse.

 

Det Etiske Råd forholder sig løbende til de etiske aspekter ved nye typer stamceller og befrugtningsteknikker og etikken desangående.