Etisk tema

Sundhedswearables

Wearables dækker over en række teknologiske produkter, som man kan bære på kroppen. Det kan f.eks. være smartwatches, Fitbits, headsets og andre trådløse genstande. Fælles for teknologien er at den anvendes som sundhedsmedicinsk overvågningsudstyr, der kan indsamle data fra den enkelte borger om alt fra skridtantal, kropstemperatur, hjerterytme, blodtryk og søvn. Teknologien understøtter, i kraft af selvovervågningen, det store fokus på sund levevis frem for behandling.

Sundhedsvæsenet udtrykker større interesse for wearableteknologien, da den kan bruges til at effektivisere sundhedssystemet. Wearables kan give væsentlige data om borgeres sundhed og lagres i en centraldatabase. Teknologien gør det muligt at registrere uhensigtsmæssigheder i borgernes sundhed via algoritmer, og vil kunne give lægen straks besked. Der vil altså kunne indsættes en effektiv og forebyggende behandling fremfor at vente på, at symptomerne melder sig hos patienten, og der bestilles tid hos lægen.

Teknologien kan ydermere bidrage til sundhedsforskningen. Er en patient eksempelvis begyndt på ny medicin, kan vedkommende bære en wearable, som registrerer, hvordan kroppen reagerer på det, så virkningen af medicinen kan dokumenteres med større præcision end man ville kunne kortlægge på baggrund af en samtale hos lægen.

Etiske dilemmaer

Teknologien rejser nogle etiske dilemmaer, når det kommer til overvågning, frihed og privathed. Selvovervågning er en individuel beslutning, og det kan forbedre mange menneskers sundhed f.eks. at bruge en skridttæller. Alligevel lader man den private og offentlige sfære flyde sammen, når man giver staten legitimation til at overvåge den enkeltes adfærd. Den enkelte borger giver altså køb på frihed på bekostning af et mere effektiviseret sundhedssystem. Et samtykke til wearableteknologien er på sin vis et samtykke til at objektivisere, hvad det gode og rigtige liv vil sige. Man siger ja til at blive bedre til at leve efter en app, der foreskriver sundhedsregler, og fortæller, hvornår man gør noget godt. Det kan potentielt være en nivellering af retten til at leve sit liv efter eget ønske. De der holder af at ryge cigaretter, drikke vin og spise rødt kød kan komme til at blive betragtet som en andenrangsborger. Det kan være problematisk, hvis brug af data potentielt vil kunne skabe mere ulighed i samfundet ved f.eks. at belønne borgere med gode sundhedsprofiler økonomisk. Desuden er personfølsomme data guld værd for hackere, og selvom Danmark er et meget sikkert land, når det kommer til dataopbevaring, kan data potentielt altid hackes og misbruges.

 

Wearables er et aktuelt emne inden for forebyggelse såvel som sundhedsforskning og Det Etiske Råd følger løbende udviklingen.