Etisk tema

Surrogatmoderskab

Ofte stillede spørgsmål Høringssvar Udgivelse Event

En surrogatmor er en kvinde som bærer og føder et barn for en anden. Surrogatmoderskab diskuteres især i kølvandet på de fremvoksende alternative familieformer. Det gælder både homoseksuelle, der ønsker sig børn, men også heteroseksuelle, der er ufrivilligt barnløse, da flere har sværere ved at blive naturligt gravide.

Der skelnes mellem kommercielle og altruistiske surrogatmoderskaber. Det kommercielle dækker over surrogatmoderskabet som en handelsaftale, hvor der forefindes en økonomisk transaktion. I Danmark, samt de fleste steder i verden, er det kommercielle moderskab besværligt at praktisere, da det kan være svært at blive anerkendt som juridisk forælder. Det er lovligt i bl.a. USA, Ukraine, Rusland og Grækenland. I Danmark er det altruistiske surrogatmoderskab lovligt, og det vil ofte være en nær ven af familien, der frivilligt hjælper det barnløse par med at bære barnet.

Etiske dilemmaer 

Der er en lang række etiske og juridiske problemstillinger forbundet med surrogatmoderskab. Når man får børn på andre måder end gennem ordinært samleje, opstår en række etiske spørgsmål f.eks. om hvem barnets retlige forældre er.

Aktuelt diskuteres emnet i forhold til medfaderskab i regnbuefamilier. Forslaget skal ligestille homoseksuelle forældrepar med heteroseksuelle forældrepar.  

Medfaderskab er juridisk set kompliceret. Når to samlevende mænd ønsker at få et barn ved hjælp af en surrogatmoder, er det kun den af fædrene, som bidrager med sæd, der sammen med surrogatmoderen vil blive juridisk forældre. Ifølge dansk lov er der to forældreroller, og surrogatmoderen vil som bærer af barnet automatisk tildeles den ene, mens den anden baserer sig på genetisk tilknytning. Medfaderen kan tildeles forældremyndighed over barnet.

Det er anderledes hos kvindelige par. Får to kvinder et barn sammen ved hjælp af assisteret reproduktion, har den kvinde, der ikke bærer barnet mulighed for at blive juridisk medmor ved barnets fødsel. I modsætning til hos mænd, findes allerede en livmoder i forholdet, og kvinden har ret til at blive gravid med donorsæd. Kvinden er den naturlige mor, og da der ikke findes en juridisk far, kan den kvinde, som ikke bærer barnet blive juridisk medmor.

Benytter man en surrogatmor fra et andet land, ville der kunne opstå eventuelle komplikationer ift. at opnå statsborgerskab i Danmark.

I spørgsmålet om surrogatmødre, strider flere forskellige hensyn mod hinanden. Derfor er debatten ikke ligetil, for hvis ret er det, der skal forsvares? Er det de ufrivilligt barnløse, eller er det de surrogatmødre, der ofte befinder sig i svage og psykisk sårbare situationer, der har en ret til ikke at blive købt og få deres barn solgt? Og hvad med barnet? Har det ikke ret til at kende sit genetiske ophav, og hvad kan det betyde for identitetsdannelsen ikke at kende det? Er det at kunne få et barn overhovedet en menneskeret, og noget man kan gøre krav på? Eller bør man have fuldkommen reproduktiv frihed, altså retten til frit at træffe valg angående reproduktion?

 


Det Etiske Råd har senest diskuteret surrogatmoderskab i august 2022, og arbejder på en opdateret udtalelse.