Vi lever i en stadigt mere digital verden. Det gælder også på arbejdspladsen, hvor den øgede digitalisering skaber nye muligheder for, at ledere kan indsamle og anvende data om deres medarbejdere.
De muligheder blev for alvor udbredt på COVID-19-nedlukningernes hjemmearbejdspladser, hvor ikke kun arbejdstelefon og -computer, men ofte også ledelsen rykkede ind i hjemmet. Lederens indtog i medarbejderens private sfære er blevet gjort mulig af teknologier, som kan indsamle medarbejderdata for blandt andet at måle produktivitet, arbejdstid, og trivsel.
I Danmark findes der i dag en bred palette af værktøjer til at indsamle medarbejderdata. Det er for eksempel softwareprogrammer, der indsamler data om medarbejderens kalender og aktivitet på arbejdscomputeren, og leverer beslutningsstøttende analyser af produktivitet eller trivsel. Men det kan også være kameraovervågning, ansigtsgenkendelsesteknologi, stemmeanalyse, eller GPS-tracking.
En nylig undersøgelse af udbredelsen af medarbejderovervågning i en række vestlige lande i kølvandet på Covid-pandemien viste således, at 70 procent af de adspurgte virksomheder havde gennemført eller planlagde tiltag for at overvåge deres medarbejderes produktivitet efter overgangen til hybridarbejde. De mest almindelige tiltag i undersøgelsen inkluderede overvågning af e-mails (44%) og browsere (41%), samarbejdsprogrammer (43%) og videoovervågning (29%). Men også såkaldt "Attention-tracking", der registrerer, hvis medarbejderen klikker væk fra et igangværende videomøde (28%), og ”keylogger”-software (26%), der registrerer al input fra tastaturet.
De indsamlede medarbejderdata kan anvendes af arbejdspladsens ledelse på en række forskellige måder, blandt andet i forbindelse med automatiseret beslutningsstøtte. Blandt de mest almindelige eksempler er, at ledelsen anvender data til at screene ansøgere i forbindelse med ansættelser, til at koordinere og administrere arbejdsstyrken, og til at evaluere medarbejderes performance.
De nye teknologier til digital indsamling og anvendelse af medarbejderdata er meget hurtigt blevet en selvfølgelig del af mange arbejdspladser, og med de muligheder, som teknologien giver, er i hvert fald nogle typer af sådanne teknologier med stor sandsynlighed kommet for at blive.
Indsamlingen af data om medarbejdere rejser imidlertid dataetiske dilemmaer. For hvornår er den digitale indsamling af data om arbejdspladsens ansatte et konstruktivt ledelsesværktøj, og hvornår er den en krænkende overvågning af medarbejderne?
Hvordan spiller algoritmer ind på den danske arbejdsplads?
Digital overvågning af medarbejderen er et ledelsesgreb, som mange nok ikke umiddelbart forbinder med det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er snarere karakteriseret af en stor grad af gensidig tillid mellem arbejdstager og -giver.
Men i 2019 viste en undersøgelse fra EU, at mere end hver 5. danske arbejdsplads benytter digitale monitoreringsværktøjer med det formål at øge medarbejdernes effektivitet (European Company Survey 2019: 2020). Og i 2020 steg efterspørgslen på selvsamme datadrevne værktøjer med 54 procent i forbindelse med de nedlukninger, som den verdensomspændende Corona-epidemi skabte (Aloisi & De Stefano 2022: 298).
Så hvor stort er fænomenet egentlig i Danmark? For at blive klogere på danskernes holdninger til og oplevelser med digital dataindsamling på arbejdspladsen udarbejdede Dataetisk Råd vinteren 2022 i samarbejde med Algoritmer, Data og Demokrati-projektet, samt fagforbundene IDA og HK, en større befolkningsundersøgelse blandt ca. 1100 medarbejdere på danske arbejdspladser.
Undersøgelsen viste blandt andet, at godt to ud af tre medarbejdere på danske arbejdspladser oplever, at der indsamles digitale data om dem på arbejdspladsen. På disse arbejdspladser oplevede hver femte medarbejder indsamlingen som en form for overvågning. Samtidig viste undersøgelsen, at over halvdelen af medarbejderne ikke har talt med deres leder om formålet med dataindsamlingen. Og adspurgt om deres holdninger, var kun en fjerdedel af medarbejderne positivt stemt overfor indsamling af medarbejderdata. Anvendelsen af datadrevne teknologier på arbejdspladsen er således både udbredt, og en potentielt alvorlig udfordring for det tillidsbårne danske arbejdsmiljø.
Dataetiske perspektiver
Fordi teknologier til at indsamle og anvende medarbejderdata i disse år udbredes på store dele af det danske arbejdsmarked, er det nu, vi skal overveje og drøfte de dataetiske perspektiver. Det er på tide, at vi får sat en dataetisk debat om den datadrevne arbejdsplads på den nationale dagsorden.
Heldigvis har mange erkendt, at emnet er aktuelt. Det gælder både medarbejdere og ledere samt initiativtagere i den politiske arena. Således har landets nye Digitaliseringsminister, Marie Bjerre, understreget, at temaet står højt på den politiske dagsorden.
Det mest oplagte spørgsmål, som indsamling og anvendelse af medarbejderdata på arbejdspladsen rejser, er spørgsmålet om, hvilke data om arbejdet og medarbejderen, ledelsen legitimt kan indsamle og anvende? Og omvendt, hvilke data om medarbejderen og arbejdet, som falder under medarbejderens retmæssige privatsfære? At besvare det spørgsmål kræver både, at man tager stilling til hvilke hensyn om for eksempel effektivitet og tillid, dokumentation og autonomi, som henholdsvis ledelse og medarbejdere rimeligvis kan henvise til, og at man vurderer hvordan disse forskellige hensyn skal balanceres.
Men indsamling og anvendelse af medarbejderdata rejser også en række andre både vigtige og vanskelige dataetiske spørgsmål. De handler for eksempel om hvorvidt og hvornår medarbejdere har mulighed for at give et etisk relevant samtykke til indsamling og anvendelse af data. De handler også om, hvilke etiske krav medarbejdere har på, at indsamling og anvendelse af data er transparent. Og de handler om, hvilke etiske forpligtelser ledelsen har, til at begrænse eller eliminere risici for fejlagtige og biasdrevne beslutninger, som eksempelvis kan opstå som konsekvens af fejlbehæftet dataindsamling.
Dataetisk råd stempler ind
Dataetisk Råd sætter fokus på temaet i Rådets arbejde dette forår. Vi vil undersøge teknologierne, overveje konsekvenserne, og vurdere fordele og ulemper ved forskellige måder at bruge de nye muligheder. Dataetisk Råds formål er, at nuancere debatten, og give praktiske råd til hvordan man som medarbejder, leder eller politiker kan navigere i et komplekst, nyt digitalt problemfelt.
Dataetisk Råd vil drøfte problemstillingen på et snarligt kommende møde. Rådet vil blandt andet søge at afdække moralsk relevante forskelle mellem forskellige former for indsamling og anvendelse af medarbejderdata, identificere og evaluere medarbejderes, lederes og samfundets etiske hensyn, og diskutere hvor man bør trække grænsen mellem krænkende overvågning og legitim indsamling af relevant information. Drøftelserne vil udmunde i en udtalelse med rådets anbefalinger på området, som forventes at blive udgivet kort efter.