Det Etiske Råd: Aktivt samtykke til organdonation bør fastholdes

Publiceret 30-01-2023

Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler, at man ikke skal ændre på samtykkereglerne i forbindelse med organdonation. Flertallet anbefaler dermed at holde fast i princippet om informeret samtykke fra organdonorer. Rådet anerkender behovet for flere organdonorer, og et enstemmigt råd mener derfor, at der bør indføres en mere systematisk form for information om organdonation og en systematisk tilskyndelse til stillingtagen hos de borgere, der ikke har taget stilling.

På baggrund af to borgerforslag om samtykke-modeller i forbindelse med organdonation, har Folketingets Sundhedsudvalg bedt Det Etiske Råd om en udtalelse om den nuværende samtykkemodel bør ændres, så man aktivt skal vælge organdonation fra snarere end til, og dermed tvinges til at tage stilling, snarere end selv at vælge, om man vil tage stilling. Det er den udtalelse, Det Etiske Råd nu har afleveret til Folketingets Sundhedsudvalg.

Afgørende af bevare tilliden

I spørgsmålet om aktivt tilvalg eller fravalg anbefaler et stort flertal af rådets medlemmer, at man holder fast i den nuværende samtykkemodel baseret på såkaldt informeret samtykke, hvor man selv - eller de pårørende - aktivt skal vælge det til, om man vil være organdonor, når man dør. Som flertallet af rådsmedlemmerne ser det, respekterer en sådan model bedre den enkeltes selvbestemmelse, samtidig med at de også anser det for tvivlsomt, om en alternativ model baseret på såkaldt formodet samtykke i sig selv vil være i stand til at øge antallet af donorer i betydelig grad. Set i lyset af sådanne overvejelser, er det disse rådsmedlemmers vurdering, at en fastholdelse af den nuværende samtykkemodel vil være bedst egnet til at sikre den høje støtte og tillid til organdonationssystemet i Danmark.
Et rådsmedlem støtter ideen om formodet samtykke, blandt andet fordi det vil sende et signal om, at det er vigtigt for den enkelte borger at tage stilling til spørgsmålet om organdonation.

Mere systematisk tilskyndelse

Ca. en tredjedel af alle borgere i Danmark over 15 år har ikke tilkendegivet deres holdning til organdonation. I nogle tilfælde skyldes det, at de er i tvivl. Men i andre tilfælde skyldes det, at de bare ikke har fået registreret deres holdning. Ved at flere tager stilling til organdonation, sikrer det ikke blot, at den enkeltes vilje bliver opfyldt, men stillingtagen er også en hjælp til de pårørende, ligesom det potentielt kan føre til flere organdonorer.

Et samlet Etisk Råd vurderer derfor, at en tilskyndelse til at tage stilling til organdonation kan hjælpe til med at gøre den enkelte borger mere afklaret. Derfor anbefaler rådet i udtalelsen også, at der indføres en mere systematisk form for tilskyndelse til at tage stilling til organdonation. Det vil i sidste ende potentielt kunne øge antallet af donorer, og dermed muligheden for at hjælpe dem, som har behov for organer, samtidig med at det i højere grad respekterer den enkeltes ret til selvbestemmelse, end hvis det fx blev gjort obligatorisk at tage stilling.

Rådet lægger vægt på, at det skal være muligt at sige ”ved ikke” til spørgsmålet om organdonation, og at der ikke er nogen straf forbundet med manglende stillingtagen.

I forbindelse med udtalelsen udtaler rådets formand, Leif Vestergaard Pedersen: ”Stillingtagen til organdonation bringer to væsentlige etiske hensyn i spil over for hinanden. På den ene side pligten til at hjælpe dem, for hvem nye organer kan være et spørgsmål om liv og død. Og på den anden side hensynet til et af samfundets og Sundhedslovens mest grundlæggende principper, nemlig princippet om den enkeltes selvbestemmelse og integritet. Den anbefaling, rådet nu kommer med, er vores bud på en balanceret afvejning, som både tager hensyn til princippet om selvbestemmelse og pligten til at hjælpe”.

Læs Det Etiske Råds udtalelse om stillingtagen til organdonation.

UDTALELSE: ORGANDONATION

Indhold fra