Film

Vi giver etikken en stærkere stemme

Er du for eller imod? I Nationalt Center for Etik ønsker vi at give etikken endnu mere plads i de offentlige beslutninger. Vi ønsker et samfund i balance, hvor de etiske nuancer får endnu mere plads, og hvor man lader dem være omdrejningspunkt i debatten. 

Designerbørn

Efter den menneskelige arvemasse første gang blev kortlagt i 2003 blev der åbnet for mulighederne for at ændre i menneskets gener for at forhindre arvelige sygdomme. Med den nyere CRISPR-teknologi kan man fjerne sygdomme, handicaps og andre uønskede egenskaber hos fostret. Men teknologien gør det også muligt at fremelske kosmetisk attraktive og ønskede egenskaber som fx en bestemt øjenfarve. I fremtiden vil man sandsynligvis også kunne kode for fx højde, højere intelligens og musikalitet. Denne klippe-klistre-metode i menneskets gener rejser en lang række etiske problemstillinger, for hvad betyder det for den almindelige menneskelighed i samfundet, når man kan anvende teknologi til at bortsortere uønskede egenskaber? Hvor går grænsen for teknologiens muligheder, og hvornår anvender man teknologiens muligheder humant, og hvornår gør man ikke?

Vil du ansættes af en robot?

Vi er i Danmark kommet langt med digitalisering og har adgang til store mængder data. Datadrevne teknologer spiller en væsentligere rolle i samfundet, og det gælder også på arbejdspladsen, hvor nye teknologier kan have indflydelse på lederrollen. Det gør sig f.eks. gældende, når det kommer til rekruttering. Ville du fx ansættes af eller fyres af en algoritme? Kan en algoritme være din chef og bør den kunne bestemme, om du skal have lønforhøjelse? Nogle mener, at algoritmer vil kunne træffe mere kvalificerede beslutninger end mennesker, men algoritmer kan også have ulemper. De kan være uigennemskuelige, have indbyggede bias og gøre det svært at placere ansvaret for beslutninger. Bør man lade kunstig intelligens, og i så fald hvornår, skubbe mennesket ud af de traditionelt set menneskelige beslutningsprocesser?

Surrogatmoderskab

En surrogatmor er en kvinde som bærer og føder et barn for en anden. Surrogatmoderskab diskuteres især i kølvandet på de fremvoksende alternative familieformer. Men det gælder både homoseksuelle, der ønsker sig børn, men også heteroseksuelle, der er ufrivilligt barnløse, da flere har sværere ved at blive naturligt gravide. Der skelnes mellem kommercielle og altruistiske surrogatmoderskaber. Det kommercielle dækker over surrogatmoderskabet som en handelsaftale, hvor der forefindes en økonomisk transaktion. Det er ikke lovligt i Danmark. Det er derimod det altruistiske surrogatmoderskab, hvor en kvinde frivilligt bærer et barn for en anden kvinde. Surrogatmoderskabet rejser mange etiske såvel som juridiske problemstillinger, og debatten er ikke ligetil, for hvis ret er det, der skal forsvares? Er det de ufrivilligt barnløse, eller er det de kvinder, der ofte befinder sig i svage og psykisk sårbare situationer? Og hvad med barnet?

Xenotransplantation

Xenotransplantation er en metode med hvilken man kan overføre organer fra en art til en anden. Teknologien giver mulighed for at transplantere celler, væv eller organer på tværs af arter. Det gælder eksempelvis overførslen af grisehjerter- og nyrer til mennesker. Man har i mange år forsøgt at nedbryde de fysiologiske og immunologiske barrierer mellem dyr og mennesker, og man arbejder på at genmodificere grise, så de ikke afstødes i mennesker. I januar 2022 lykkedes det for første gang at transplantere et hjerte fra en genmodificeret gris til en patient. Hjertet blev ikke umiddelbart afstødt, og det fungerede efter hensigten i flere uger. I fremtiden vil man potentielt kunne anvende metoden og derved bekæmpe de lange ventelister på hjertetransplantationer. Teknikken rejser dog en række etiske spørgsmål. Hvad betyder anvendelsen af metoden for menneskers syn på dyr og natur? Kan uventede risici udelukkes? Hvor langt vil vi gå i anvendelsen af genteknologi?

Medicinske forsøg

Inden for den sundhedsvidenskabelige forskning anvender man forsøgspersoner for at opnå ny viden, der vil kunne skabe en bedre fremtidig behandling. Når man laver sådanne forsøg, er det helt afgørende at forsøgspersonernes interesser bliver varetaget, og at deres deltagelse altid sker på baggrund af et informeret samtykke. Deltagere i videnskabelige forsøg har ofte et håb om at opnå bedring af den nye behandling eller på længere sigt, at kunne bidrage til udviklingen af nye behandlingsmuligheder. At være forsøgsperson vil dog ofte have indgribende konsekvenser for patientens hverdag. Det gælder særligt for terminalt syge mennesker. Da man ofte ville skulle bruge meget tid på forsøget, kan det betyde, at man har mindre tid til at være sammen med ens pårørende og få personlig kvalitet ind i sin sidste levetid. Hvordan sikrer man bedst, at terminalt syge mennesker får en værdig afslutning på livet, samtidig med man forsker i bedre behandlingsmuligheder?