1

Klimavenlig energikilde eller fødevare-tyv?

Der er en række hensyn, som kolliderer, når man skal afgøre, om bioenergi er godt: hensyn til klimaet, til miljøet, til nulevende danskere og kommende generationer og hensyn til verdens fattigste

Bioenergi er organisk materiale, fx planter eller affald, der bliver brugt til brændstof. Det kan for eksempel foregå ved, at planter bliver omdannet til bio-benzin, eller at de bliver brændt af i et kraftvarmeværk. Bioenergi er ideelt set bedre for klimaet end fossile brændsler. Der er dog også problemer ved bioenergi, hvis den fremstilles af planter, ikke mindst fordi man skal bruge en masse jord til at dyrke planterne, og der er brug for jorden til at dyrke mad.

Medierne omtaler skiftevis bioenergi som:

  • En klimavenlig vedvarende energiform.
  • En uetisk energiform der omdanner fødevarer til 'mad til biler' og er skyld i stigende globale fødevarepriser, der rammer verdens fattigste.

Begge dele kan være rigtigt, for der er mange typer bioenergi, men samtidig er modstillingen for simpel. Når man skal afgøre, om bioenergi er etisk forsvarlig, er der en række hensyn, man må overveje:

  • hensyn til klimaet
  • hensyn til miljøet
  • hensyn til nulevende danskere
  • hensyn til kommende generationer
  • hensyn til verdens fattigste

I nogle tilfælde kommer de forskellige hensyn i konflikt med hinanden. Etiske overvejelser kan hjælpe til at afgøre, hvilke af disse hensyn der bør veje tungest.

Klimaforandringerne er i gang

Isen smelter, havene stiger og oversvømmer lavtliggende områder, ørkener breder sig og ødelægger mulighederne for at dyrke landbrug. De effekter af klimaforandringerne ser vi allerede nogle steder i verden, men de rammer foreløbig ikke Danmark. Det gør derimod perioder med ekstremt vejr, voldsom regn og storme, der opstår, fordi klodens klima ændrer sig. Klimaforandringerne gør det sværere for mennesker i udsatte egne at drive landbrug, så de kan få mad at spise. Det gælder både for kommende generationer og for mennesker der lever her og nu i andre lande. Det er altså tydeligt, at det er nødvendigt at gøre noget ved udledningen af drivhusgasser, som forårsager den globale opvarmning.

Nogle brændstoffer afgiver flere drivhusgasser end andre

Mennesker udleder mest drivhusgas ved afbrænding af fossile brændstoffer som olie og kul. Bioenergi kan erstatte fossile brændsler og dermed være et redskab til at udlede mindre drivhusgas. Det kan den dog kun, hvis bioenergien ikke afgiver mere drivhusgas når den afbrændes, end den optager, når den dannes. Planterne optager nemlig CO2, når de vokser, og CO2'en afgives, når de brændes af. Hvis man brænder gamle træer af, for eksempel ved at fælde noget af en regnskov, afgiver de al den CO2, de har optaget, og det er langt mere, end unge planter kan optage i mange år frem. Derfor kan nogle typer bioenergi være direkte dårlige for klimaet. Det er ofte de typer bioenergi, der ikke kan betale sig økonomisk, der har en positiv effekt på klimaet.

 

Spørgsmål til dig

  • Hvad er bioenergi?
  • Nævn et par af de ting, man skal tage hensyn til, når man overvejer brug af bioenergi.
  • Nævn et par måder, den globale opvarmning påvirker verden.

Biobrændstoffer skal få os til at afgive meget mindre drivhusgas

EU’s stats- og regeringschefer har i oktober 2009 sat sig som mål, at drivhusgasudslippet i EU-lande bør reduceres med 80 % – 95% i 2050 i forhold til, hvor meget der blev udledt i 1990. I Danmark har Klimakommissionen i 2010 peget på, hvordan Danmark kan leve op til dette mål.1 Det skal først og fremmest ske ved at bruge færre fossile brændsler.

Planen er, at der kun skal bruges vedvarende energi i Danmark i 2050. For at det skal lykkes, skal bioenergi til at spille en væsentlig rolle i Danmarks energiforsyning.

Hvis man bruger bioenergien rigtigt, er der altså mulighed for, at samfundet kan udlede meget mindre drivhusgas og man samtidig kan være sikker på, at der er energi nok. Dette er ikke mindst vigtigt i en tid med energikrise, hvor der bliver færre og færre fossile brændsler, som vil komme til at koste mere og mere, jo færre der bliver af dem. Samtidig vokser verdens energiforbrug, fordi der bliver flere mennesker på jorden, og flere mennesker i lande som Kina, Indien og Brasilien begynder at få et forbrug, der ligner vores.

Bioenergi giver problemer

Man skulle altså tro, alle kunne blive enige om, at bioenergi er en rigtigt god og bæredygtig energiform. Det kan man ikke, og det skyldes:
At bioenergi konkurrerer med fx fødevareproduktionen om en række ressourcer, som verden i de kommende år kommer til at mangle (såsom jord, vand og forskellige næringsstoffer).
Hvad der er bæredygtigt er ofte ikke helt klart. Ved bæredygtighed forstår man normalt, at der skal tages hensyn til naturen, til økonomien og til kommende generationer. Men ofte vil de forskellige hensyn være i modstrid med hinanden, og spørgsmålet er så, hvem man skal tage størst hensyn til.
Hvordan hensynene skal afvejes i forhold til hinanden, er etiske overvejelser.

Spørgsmål til dig

  • Hvad er fordelene ved at bruge bioenergi?
  • Hvad er problemerne? 

Færre og færre ressourcer

Når bioenergi anses for at være godt, er det fordi den kan udgøre et redskab til at modvirke to alvorlige kriser, som Danmark og verden befinder sig i i dag, nemlig klimakrisen og energikrisen.

Men det er ikke de eneste kriser, som er alvorlige og kræver en indsats. Verden befinder sig også i en fødevarekrise og en natur- og ressourcekrise, som delvist hænger sammen.

Natur- og ressourcekrisen

Både mennesker og resten af naturen er helt afhængige af velfungerende økosystemer. Som det er nu, nedbrydes økosystemer, dyre- og plantearter udryddes og ikke-fornyelige ressourcer opbruges foruroligende hurtigt.

Verden mangler vand

Vand er en af de ressourcer, som for øjeblikket overforbruges, og kombinationen af, at vi bliver flere mennesker på jorden og en del bliver rigere, gør det kun værre. I 2030 vil verden have brug for mere end 40% mere vand end der findes.[2] Vand er fx nødvendig for dyrkning af planter og i nogle områder af verden, hvor der er mangel på vand, kan det udgøre et alvorligt problem.

Verden mangler jord

En anden knap ressource er jord, og planter til bioenergi konkurrerer med fødevareafgrøder om den jord, der er. Der er 13 mia. ha landareal på jordkloden, og de er fordelt på:

  • 1,5 mia. ha til dyrkning af afgrøder.
  • 3,5 mia. ha til græssende dyr.
  • 3,9 mia. ha som er dækket af skove
  • 4,2 mia. ha som er is, bjerge, ørken etc.

Man kan ikke bare uden videre pløje mere jord op til at dyrke bioenergi og fødevarer på, uden samtidig at skade både naturen og klimaet. Det er fordi skove og anden vild natur omdanner og holder på meget store mængder CO2. Hvis de fældes, bliver det sluppet løs i atmosfæren. Dyrkning af bioenergiafgrøder kan altså enten konkurrere med fødevareproduktionen om de marker der er, eller den kan føre til, at skove fældes, hvilket er dårligt for klimaet.

Fødevarekrise

Allerede nu er der meget, der tyder på, at dyrkning af bioenergi har været medvirkende til, at verdens fødevarepriser nåede et historisk højdepunkt i februar 2011.[3] Det skete kun to år efter en lignende fødevarekrise, som ramte i første halvdel af 2008.[4]

De situationer med mangel på mad, vi hører om, er en forsmag på de kommende års udfordring med at skaffe mad nok til at brødføde verdens befolkning, der er stærkt stigende. Antallet af mennesker i verden vil vokse med næsten 40 % fra 6,7 mia. i 2008 til 9,3 mia. i 2050 og 10,1 mia. i 2100.

 

Spørgsmål til dig

  • Hvad er ressourcekrisen?
  • Hvad er det for nogle ressourcer, der er mangel på?

Biobrændstof bidrager til fødevarekrisen

De dårlige høstudbytter, som kommer på grund af de ekstreme tørkeperioder, storme og oversvømmelser, bidrager til fødevarekrisen, men det gør andre faktorer også.. De fleste er enige om, at det også betyder noget, at en voksende del af landbrugsarealet anvendes til produktion af biobrændsler.

... men det er ikke hele forklaringen

Når nogle påstår at bioenergi er mad til biler frem for til mennesker, er det kun rigtigt, hvis man ser bort fra, at fremstilling af nogle typer mad kræver meget mere jord og udleder langt flere drivhusgasser, end fremstilling af andre. I virkeligheden kunne man lige så godt sige, at vi i dag dyrker mad til husdyr frem for til mennesker. På de fleste af Danmarks marker dyrkes der i dag mad til grise frem for mad til mennesker. 49 % af Danmarks areal anvendes i dag til dyre-produktion, altså til dyrehold og foderdyrkning. Men når man først dyrker planter, og så giver dem til dyrene, så mister man en masse næring i forhold til, hvis man spiste planterne selv.

Eller sagt på en anden måde:

  • Man ville i Danmark kunne producere mad til ca. 11 mio. mennesker, hvis deres kost indeholdt 70 % planteføde og 30 % kød.
  • Hvis de nøjedes med at spise 15 % kød, ville man kunne producere mad nok til 20 mio. mennesker.
  • Hvis man slet ikke producerede kød, ville man i Danmark kunne producere mad nok til 80 mio. mennesker.[5]

Det ville altså ikke være noget problem at få plads til både bioenergiproduktion og fødevarer, hvis bare kødforbruget blev sat ned.

AREALANVENDELSE

Diagrammet viser den nuværende arealanvendelse.

Diagrammet viser den nuværende arealanvendelse. Kilde: Fødevareministeriet.

Spørgsmål til dig

  • Hvordan kunne man få plads til både at dyrke mad og bioenergi?
2

Hvordan tanker man planter på biler?

Der forskes intensivt i teknologi til at lave biobrændstof af planter, der kan erstatte den benzin og diesel, vi fylder på bilerne og dermed begrænse udledningen af CO2 fra vores transport. I dette kapitel kan du læse, hvordan man laver en plante om til flydende brændstof

Biomasse bliver til bioenergi

Planter er biomasse. Når planter vokser, danner de biomasse ved at omsætte solens energi og lagre energien i de organiske (kemiske) forbindelser, som planten er lavet af. Når planten høstes, kan biomassen igen omdannes til energi i form af varme, elektricitet og transport.

Det er det samme, som når et træ vokser, bliver fældet og bliver brændt af i en brændeovn.
Når man taler om bioenergi i dag, mener man planter, der er behandlet noget mere end et træ, der er fældet og flækket.

Bioenergi er fremstillet af biomasse ved teknologiske eller bioteknologiske processer.

Biobrændstof skal hældes på biler og lastbiler

Man mener at bioenergi – i form af biobrændstoffer som bioethanol – specielt vil kunne bruges til transport af mennesker og varer. Det er der behov for, fordi der i hvert fald ikke på kort sigt findes ikke-fossile alternativer til fossile brændstoffer som benzin og diesel. Det forventes fx at vare længe før de fleste biler vil være eldrevne, hvis de nogensinde bliver det. I dag står transport af mennesker og varer for 25 % af verdens CO2 og cirka 50 % af forbruget af olie.

Biobrændstof kan både være godt og dårligt for klimaet

Det er nemt at erstatte en del af den benzin og diesel, vores transportmidler bruger, med bioethanol eller biodiesel. Hvis denne biobrændsel er produceret på den rette måde, vil den give en reduceret udledning af CO2.

Når biobrændsler, som erstatning for fossile brændsler, ikke altid begrænser udledningen af drivhusgasser, skyldes det, at det kræver energi at dyrke og omsætte dem til fx flydende brændstof.

Hvor meget energi det kræver, afhænger blandt andet af:

  • Hvilke planter der dyrkes
  • Hvordan planterne dyrkes
  • Hvilket brændstof, planterne laves om til
  • Hvordan brændstoffet produceres

Spørgsmål til dig

  • Hvad er biomasse?
  • Hvad bruger man bioethanol til?
  • Er biobrændstof altid godt for miljøet og klimaet?

En halmballe bliver til energi

Her bliver en halmballe brugt som eksempel på, hvordan man kan finde ud af, hvordan man får mest mulig energi ud af en mængde biomasse.

En halmballe indeholder en hvis mængde energi, det kaldes brutto energiudbytte. For at få energien ud af halmballen, skal der dog også bruges energi. Den energi man bruger, skal trækkes fra den energi man får ud, resultatet er netto energiudbytte. Hvis man bruger mere energi til at få energien ud, end der er energi i planten, kan man jo lige så godt lade være med at lave halmballen om til energi.

Regnestykket kan også stilles op sådan:

Halmballens energi (brutto) – Energi til at uddrive bruttoenergien = netto energiudbytte.

Ved omdannelse af halm til bioethanol kan man fx i dag kun udnytte 50-75 % af energien i halmen. Det kan dog blive til mere når teknologien bliver gjort bedre. En halmballe kan udnyttes langt bedre, hvis den i stedet afbrændes i kraft/varmeværker. Her bliver den omdannet til andre slags energi som strøm og fjernvarme. Hvis man udvikler bedre batterier, kan halmballen måske udnyttes bedre som strøm til elbiler.

 

  Klimabesparende Klimabelastende 
1. Dyrkning Optag af CO2 fra luften Såning, pesticider, gødning, etc.
2. Høst Høst, opbevaring
3. Konvertering (fx fra fibre til flydende brændstof eller elektricitet) Ingredienser, elektricitet, varmetab
4. Anvendelse Begrænsning af forbruget af fossil brændsel Udledning af den optagne CO2, tab af energi som varme i motor


Der forbruges energi hele vejen igennem når man laver energi af fx biomasse. Hvis man bruger fossile brændsler, trækker det både ned i biomassens samlede energibidrag og i dens klima-effekt. Så får man mindre klima for pengene. Det har også stor betydning, hvor klimabelastende de fossile brændsler, bioenergien erstatter, er. Se også tabellen herunder.

  Majs-ethanol (1G) Poppel-ethanol (2G)
Energiudbytte Højt Højt
Konkurrencedygtighed God Dårlig
Dyrkningskrav God landbrugsjord
Dårlig landbrugsjord
Påvirkning, natur og miljø Høj Lav
Klimaforbedring
Ingen
Moderat

Det skal kunne betale sig

En anden grund til at det er vigtigt at udnytte bioenergien rigtigt er, at det gør energien billigere. Prisen er vigtig fordi den afgør om regeringer, energiforsyningsselskaber og forbrugere tør satse på biobrændstof.

Spørgsmål til dig

  • Hvad skal der til, hvis bioenergi skal give "klima for pengene"?

1G og 2G biobrændstof

Biobrændstof bliver ofte delt op i 1. og 2. generations (1G og 2G) biobrændstof.

1G biobrændstof fremstilles af planters indhold af sukker, stivelse, fedt eller olier. Det er ofte også den del af planten, der kan spises af mennesker og dyr. Planter, der er rige på de stoffer, vokser desuden typisk på god landbrugsjord. Dansk raps, amerikanske majs og brasilianske sukkerrør bruges fx allerede i dag til produktion af store mængder biobrændstof, som blandes i almindelig benzin og diesel.

2G biobrændstof fremstilles af planternes fiberdele. Fiber er der meget af i strå eller træ, der typisk bruges til andet end fødevarer, og som i nogle tilfælde ikke udnyttes effektivt i dag. Det gælder fx halm, som bliver til overs når man dyrker korn, selvom den i et vist omfang allerede bruges i stalde og til afbrænding på kraft/varmeværker.

Mange mener, at samfundet bør satse på 2G brændstof, da 1G brændstof medfører, at mad laves om til brændstof. Så enkelt er det dog ikke:

  • På den ene side konkurrerer produktionen af 2G biobrændstof ikke nødvendigvis på samme måde med fødevareproduktion som 1G biobrændstof.
  • På den anden side vil der være behov for at tage mere land i brug til dyrkning af planter, hvis 2G biobrændstof skal levere en væsentlig del af bilernes energiforbrug

Hvilken type biobrændstof, man vælger, gør en forskel for økonomi, arealkrav og klimapåvirkning. Forskellige energiafgrøder påvirker også miljø, natur og landskab forskelligt, fx som følge af deres forskellige krav til gødning og pesticider. Valget af en energiafgrøde frem for en anden kræver med andre ord forskellige etiske hensyn.

Produktionen af biobrændstof er steget markant de sidste få år, men stort set det hele kommer fra 1G produktion, det vil sige fra afgrøder som sukkerrør, raps, solsikke og majs. 2G produktion bliver afprøvet, men der skal opføres meget store og dyre værker, hvis man vil være klimamæssigt og økonomisk effektive.

Spørgsmål til dig

  • Hvad er 1G biobrændstof lavet af?
  • Hvad er 2G biobrændstof lavet af?
  • Hvorfor siger man, at 1G biobrændstof er mad lavet om til brændstof?
  • Er det rigtigt?

Du kan læse mere om 1G og 2G biobrændstof i teksten: Majs mod poppel – eksempler på 1G og 2G biobrændstof.

BIOENERGI ER EN VEDVARENDE ENERGIKILDE

I virkeligheden er fossile energikilder som kul, olie og naturgas også en slags bioenergi, dannet for mange mio. år siden. Ved bioenergi forstås dog normalt biomasse, der er dannet eller kan gendannes inden for en overskuelig årrække. Bioenergi er også en vedvarende energikilde i den forstand, at den CO2, som frigives når planterne bliver omsat til energi, svarer til den CO2, som optages af de nye planter, der vokser op.

BIOBRÆNDSTOF ELLER FØDEVARER?

Skulle hele Danmarks forbrug af fossilt brændstof erstattes med biobrændstof, ville det kræve, at man brugte hele det danske landbrugsareal til fremstilling af energiafgrøder! Derfor er der ikke udsigt til, at biobrændstof i fremtiden bliver den eneste løsning. Men fordi der er et stort behov for at finde gode klimaløsninger på kort sigt – mens verden udvikler andre løsninger og forhandler aftaler – er biobrændstof blevet en vigtig brik i løsningen af klimakrisen.

LÆS MERE OM DE ETISKE SPØRGSMÅL, DER KNYTTER SIG TIL AT ERSTATTE FØDEVAREPRODUKTION MED PRODUKTION AF ENERGIAFGRØDER.
 

3

Etikinterview

Vi har spurgt lektor i praktisk filosofi på Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen og lektor i bioetik ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, Mickey Gjerris, hvad de siger til det ofte hørte synspunkt at bioenergi er etisk problematisk, fordi de laver "mad til mennesker" om til "mad til biler"

ETIKINTERVIEW

Hold øje med, hvilke grundsynspunkter de to etikere står for og hvilke argumenter, de benytter sig af. Overvej hvis argumentation, du finder mest overbevisende.

Thomas Søbirk Petersen og Mickey Gjerris benytter sig af forskellige former for etisk argumentation – og de er meget ofte ret uenige – men alligevel kommer de frem til samme konklusion med hensyn til bioenergi. Dog kommer de til resultatet ad ret forskellig vej.

I dette interview kan du læse deres holdning til:

 

 

 

3.1

1. Bioenergi eller fødevarer?

Skal vi satse på at nedbringe klimapåvirkningen ved at gå over til (bæredygtige typer af) bioenergi, eller skal vi anvende jorden til at dyrke fødevarer, givet at så mange i verden sulter?

Thomas Søbirk Petersen: Umiddelbart lyder det, som om der er en modstilling her, mellem at lave biobrændsel og hjælpe folk i den fattige del af verden. Men sådan som det er nu, har vi jo mad nok, altså det er der ingen tvivl om. Det der er problemet, er fordelingen af mad. Så uanset om vi planter mere jord til med biobrændselsprodukter, så vil vi stadig væk have mad nok til at kunne brødføde verden, så vi har et problem med fordelingen.

Men jeg er godt klar over, at sådan som markedet er i dag, så kan det være et problem, at vi lægger beslag på de her jorder og bruger dem til biobrændsel, fordi fødevarepriserne så vil stige, og det vil ramme de personer, der er dårligst stillet.

Mickey Gjerris: Men man kunne måske sige, at der jo for eksempel er en masse af den mad, vi dyrker, som vi fylder i dyrene. Hvis vi i stedet spiste de afgrøder, kunne vi frigive landbrugsjord, og så ville vi faktisk måske have jord til begge dele. Men som situationen er nu, så slås man jo om landbrugsjord. Da vi er i stand til at give mere for bioenergi, end de fattige er til at give for mad, så stiger markedsprisen på fødevarer, og det er jo et kæmpeproblem. Så basalt set burde vi gå ind og se på, at vi har en mængde jord, vi kan dyrke noget på, og vi har nogle behov, vi skal have opfyldt, og så må vi finde ud af, hvad for behov vi vil opfylde hvornår.

Problemet er, at man meget let kan komme til at gøre det til et meget snævert valg, men i virkeligheden er det ret kompliceret. Så derfor bliver vi nødt til at se på vores brug af jord under ét og så finde ud af, hvad det er mest fornuftigt at bruge jorden til.

3.2

2. Har vi hver især et ansvar?

Mener I så, at vi hver især har et ansvar for at opføre os bæredygtigt, for eksempel vælge de mindst klimabelastende fødevarer, spare på energien osv? For hver især gør vores handlinger jo ikke nogen målbar forskel på klimaet?

Thomas Søbirk Petersen: Det mener jeg, vi har, selvom der er mange, for eksempel nogle filosoffer, der har sagt, at fordi du for eksempel kører en tur hver søndag i en benzinslugende bil eller sådan noget, det er sådan set uden betydning, for i sig selv skader det jo ikke nogen. Med det er en præmis, jeg har vanskeligt ved at købe, og jeg har lige læst nogle beregninger, der faktisk viser, at over dit liv udleder du måske 1.000 tons CO2. Og det svarer faktisk til, at man ødelægger 6 måneder af en anden persons liv. Så vi gør faktisk skade ved den udledning, vi hver især gør, når man ser det over et længere forløb. Derfor skal vi jo se på konsekvenserne af mange bække små.

Så jeg mener, vi har et personligt ansvar til at gøre flere ting. Vi kan påvirke politikerne ved at prøve at stemme grønt, når vi skal sætte vores kryds. Og så kan vi leve på en måde, hvor vi udleder mindre CO2, og det mener jeg sagtens, vi kan gøre, uden at det har særlig store omkostninger for os selv. For eksempel kan vi lade være med at spise kød eller i hvert fald spise mindre kød - jeg har selv svært ved det, men jeg prøver at spise så lidt kød som muligt. Og vi kan nedbringe vores transport, slukke lyset og alle de her ting. På den måde kan vi i længden gøre en forskel, og man skal tænke på, at ved at hver enkelt individ gør det og markerer, at det ikke er i orden at være ligeglad, så bliver det en kultur. Og så bliver politikerne også mere opmærksomme på, at det er noget, befolkningen gerne vil. Så der kan være sådan en holdnings påvirknings-mekanisme.

Mickey Gjerris: Ja lige præcis. Det hænger også sammen, jeg synes ikke, man kan skille det ad og sige, der er politik og individ. Hvis jeg som individ skal stemme på nogle politikere, der vil lave nogle love, der gør, at jeg skal slukke for lyset og ikke bruge så meget energi, så bør jeg også allerede nu være villig til at gøre det af mig selv.Det er da en mærkelig tanke den der med, "jeg synes da, vi skal løse problemerne, men jeg begynder først, når alle de andre begynder". Det er jo rigtigt nok, det er et politisk problem, og vi skal have fælles løsninger, men det kræver jo, at nogle individer starter og får presset en politisk udvikling hjem. Så fingeren peger tilbage på dig selv, lige meget hvad du gør.

Der bliver det så vigtigt at finde ud af, hvorfor jeg skal gøre alle de ting, Thomas nævner. Er det, fordi det har jeg pligt til i forhold til nogle andre mennesker, eller er det, fordi det faktisk er noget, der kunne åbne muligheder op for mig selv. At jeg faktisk kunne leve et bedre liv, hvis det at være ansvarlig ikke nødvendigvis er at have det dårligt, at skulle ofre sig.

Thomas Søbirk Petersen: Ja, der synes der altså at være to argumenter for, at vi hver især bør gøre noget: Det ene er at man faktisk vil leve sundere og egentlig have det bedre ved, at man ligesom lever lidt mere omhyggeligt og downsizer og ikke fokuserer så meget på det materielle.

Men jeg vil især lægge vægt på det andet argument, nemlig at vi faktisk skader nogen ved det forbrug, vi har, og med vores CO2-udslip. Og det er simpelt hen en uretfærdighed, at vi påfører nogle en skade for at tilfredsstille vores egne behov - nogle der endda næsten ikke selv har udledt CO2.

Mickey Gjerris: Ja, og jeg lægger jo især vægt på, hvad for en slags menneske, man vil være. Det synes jeg da, er et alvorligt spørgsmål at stille til folk: vil du være den, der i lyset af, at andre mennesker kommer til at dø hurtigere, vil være ligeglad? Eller vil du prøve at sige, nå men jeg bidrager med det, jeg kan, og jeg er godt klar over, at jeg ikke alene kan løse problemet, men ikke desto mindre prøver jeg faktisk at leve efter, hvad der er rigtigt?

Normalt når vi ser amerikanske film, så er heltene da ikke dem, der sådan meget pragmatisk tænker: jeg kan alligevel ikke vinde 2. verdenskrig, så jeg sætter mig bare og drikker nogle bajere, vel? De kæmper jo til det sidste. Der er da et eller andet heroisk ved faktisk at turde tage udfordringerne op, også selv om man godt ved, at man muligvis ikke vinder - og som du siger, så har det også nogle konsekvenser på lang sigt.Det gør da en forskel, hvis man kan påvirke holdningen til, om det er OK bare at fortsætte som hidtil.

Thomas Søbirk Petersen: Jeg tror også, det er vigtigt, det der med tilskuer-effekten: vi kigger os omkring, og vi ser biler og fly alle vegne, ikke. Og så siger vi, jamen hvorfor skal jeg så påtage mig nogle omkostninger, det gør alle andre jo ikke. Men det svarer til, at man stod ved en swimmingpool, og der var 10 børn, der var ved at drukne, mens 100 personer bare stod omkring poolen. Så springer man i og redder én, men de andre står der bare, de gør ikke noget. Så siger man, "nå men nu har jeg i hvert fald taget min del, jeg har reddet en ud af 10, og der står 100 andre, de burde i hvert fald også forsøge." Men der vil jeg sige, vi skal jo gå efter det, vi mener, er rigtigt, uanset hvad andre gør. Det kan ikke passe, at moral bare er sådan noget med at følge i hælene på masserne.

En del af problemet er nok også, at det er så pokkers abstrakt: altså hvordan skader jeg en person ved at tage flyet? Det er svært at få øje på sådan direkte.

Mickey Gjerris: Ja, det er jo ikke ligesom hvis man går ned og slår nogen oven i hovedet med en hammer, så de dør. Men selvom årsagskæden er længere her, så er ansvaret faktisk det samme.

3.3

3. Hvor stort et ansvar har vi?

I er altså enige om, at vi alle sammen har et ansvar, men hvor stort er det ansvar så? Bør vi for eksempel anvende vedvarende energi og købe bæredygtige fødevarer, hvis de koster meget mere, end de ikke-bæredygtige alternativer, så vi får meget færre penge til andre ting?

Thomas Søbirk Petersen: Ja, det synes jeg, hvis vi har det overordnede princip, som vi talte om før: Hvis du kan hjælpe andre i nød, uden at du ofrer noget, der er vigtigt, så bør du gøre det. Så i virkeligheden bør man, hvis valget står mellem at gå i biografen og donere 100 kr. til en velgørende organisation, der kunne redde liv, så bør man gøre det sidste. Men det betyder ikke, man aldrig må gå i biografen, for man skal også have ladet batterierne op, og for mig at se vil man være en bedre nyttemotor, hvis man så at sige engang imellem gjorde det og forkælede sig selv og slappede lidt af. For så kunne man komme tilbage og gøre gode gerninger og donere en vis del af sin indtægt, eller hvad det nu måtte være.

Mickey Gjerris: Men vi lever jo i en kultur, der er så forbrugsorienteret efterhånden, så vi kan slet ikke forestille os den mulighed, at vi ikke skulle forbruge. Det kan godt være, vi skal til at bruge noget mindre og måske gøre nogle andre ting med vores tid. Det er jo der, vores livsstil bliver udfordret, Men jeg vil sige som Thomas, hvis du står nede i supermarkedet, og du skal købe ind, så synes jeg faktisk, du har et ansvar for, at de ting, du er nødt til at købe, faktisk er nogle, der forsøger at minimere dit CO2-mæssige fodaftryk på verden. Men du har også ret i, at vi må finde en måde, hvor vi også kan bevare humøret, for ellers hjælper vi ingen.

Thomas Søbirk Petersen: Ja, det har Peter Singer, den australske filosof, også forholdt sig til. Han underviser på Harvard, hvor nogle af de mest velstillede børn går. Der har de nogle kurser, der hedder Global Ethics og Ethics of Poverty. Nogle gange kommer nogle af de her unge mennesker og siger, "nej, hvor er det forfærdeligt, vi må gøre noget." Så vil de stoppe deres uddannelse og ud og redde verden. Så siger han: "Jamen det kan I godt gøre, men jeg ville foreslå, at I tager jeres uddannelse færdig på Harvard, for så kan I tjene en halv mio. dollars eller sådan noget efter nogle år. Hvis I så donerer 10% af de penge, vil det være det allerbedste, I kan gøre for at redde liv. Eller I kunne få de virksomheder, I kom ud i, til at begyndte at donere 1% af overskuddet til verdens fattigste." At starte en kultur for at give, det ville jeg også sige til sådan nogle unge mennesker. Det er faktisk videnskabeligt bevist, det kan gøre folk glade og give en mening i livet. Prøv for eksempel at se på Bill Gates, han får jo energi til at køre videre og få et godt liv selv, ved at give til andre.

3.4

4. Bør vi tage hensyn til vores efterkommere?

Er det rimeligt at pålægge os at spare på ressourcerne af hensyn til vores efterkommere, når vi ikke ved, hvem de vil være og hvordan de vil foretrække at leve?

Thomas Søbirk Petersen: Jeg tror, vi kan regne med, at folk om 100 år vil have nogenlunde de samme basale behov som os, altså de skal have ren luft, og de skal have vand og mad i maven og tag over hovedet, så de ting skal vi i hvert fald sikre os, at de kan have.

Så er det er rigtigt nok, at nogle har hævdet i debatten omkring fremtidige generationer, at de vil nok få bedre liv end os, sådan ser udviklingen ud, hver generation er hidtil blevet rigere, end den forudgående. Så vi kan godt bruge løs, og så finder de på nogle måder at erstatte de ressourcer, vi har udtømt. Men det er jo langt fra sikkert, at de fx kan finde på måder at tilpasse sig det varmere klima. Hvis vi satser på det, satser vi med en rigtig stor mængde menneskers – milliarder af menneskers – velfærd.

Mickey Gjerris: Jeg synes, det svarer til at have den indstilling til sin lønkonto den 14. i måneden, at "jeg tømmer den sgu, der dukker nok nogle penge op i morgen. Se på himlens fugle de tænker jo ikke på i morgen." Vel, men det gør vi mennesker altså. Det handler jo om, hvordan vores børn skal overleve, og vi har da begge to børn, Thomas. Der kan vi da ikke bare sige, nå men de finder nok på noget – altså hvad er det for en indstilling at have? Så vi bør nok gå frem efter forsigtighedsprincippet, og sige: "OK, vi skal i hvert fald sørge for at efterlade nogenlunde de samme muligheder, vi selv fandt, da vi kom til." Er det ikke sådan meget fair måde at gøre tingene på. Så kan man sige: "OK, vi bruger al olien, men det er, fordi det er lykkedes os at finde nogle andre energikilder; sol, vind eller vand, og de teknologier giver vi dem. Det skal nok holde, det bliver der jo ikke for lidt af." Men lige nu bruger vi bare energien uden at have noget at give, det mener jeg ikke, man bare kan sådan slå hen og sige, nå men de finder vel på noget.

 

3.5

5. Bør vi plante energipil?

Nu er der jo faktisk nogle slags bioenergi, fx energipil, som har en rigtig god klimaeffekt. Så hvis nu man kan lave noget virkelig klimavenlig energi ved at plante en ret stor procentdel af Danmark til med energipil, er det så OK?

Mickey Gjerris: Der vil jeg sige nej, vi skal ikke have mindre vild natur i Danmark – vi skal have mere, for vi har sådan set landbrugsjord nok. Jeg synes ikke, man skal inddrage mere landbrugsjord for at plante bioenergi, så skal man meget hellere bruge den, vi har, på en anden måde, og så håbe, at det rækker. Men bioenergi er jo ikke på lang sigt løsningen, det er at få fat i energikilder som vind, sol og vand, så vi i højere grad kan frigøre jord til fri natur.

Thomas Søbirk Petersen: Jeg tror ikke, jeg er så skeptisk over for at plante natur til med energipil, som du er. For det kunne føre til meget godt, ud over blot at udlede mindre CO2 og skade fremtidige generationer. Fordelene kan også være, at vi bliver forsyningsuafhængige, og så skal vi skal tænke på, at nedbringelsen af CO2 og forurening generelt, kan være naturbevarende i hvert fald på den indirekte måde. Det kan også betyde noget for vores grundvand, og vi kan bevare en større dyre-diversitet og måske bevare naturen på lang sigt, hvis vi planter energipil.

Mickey Gjerris: Men lige præcis biodiversitet er afhængig af, at vi har nogle diverse landskaber, det får vi jo ikke, hvis vi bare fælder træerne og planter energipil, det bliver jo ligesom hvedemarker, det er jo total monokultur. Jeg synes, skovene har lov til at være der, så der er vi uenige. Jeg synes også, vi har en forpligtelse over for andre levende væsener, ikke kun dyr, men generelt over for denne her planet til at lade den få lov til at udfolde sig på de præmisser, der nu en gang er for den og ikke kun på vores præmisser.

Thomas Søbirk Petersen: Ja, vi er uenige, for jeg mener ikke, skovene har værdi i sig selv - men vi skal passe på skovene, fordi de er værdifulde for dyr og mennesker. Der har jeg et sentientistisk synspunkt, der siger, at dem vi skal tage hensyn til på den moralske bane, det er dem, der kan opleve smerte, ubehag og glæde. Jeg mener ikke, at bjerge og træer på en eller anden måde har værdi i sig selv. Så hvis der ikke var nogen mennesker eller dyr på jorden, så var det sådan set ligegyldigt, hvad pokker der skete med planeten for mig at se.

Mickey Gjerris: Jeg vil så nok nærmere kalde mig for økocentrist. Jeg er enig med den norske filosof, Arne Næss, der på et tidspunkt sagde: "for mig har alt liv betydning, og jeg har en relativt bred definition af liv." Det er jo i virkeligheden ikke så meget at sige, at et bjerg har værdi, men mere sige, at det system, bjerget er en del af, er et system, jeg også er en del af, så det at respektere bjerget, det er faktisk i sidste ende at respektere mig selv, så det er en systemtænkning.

Thomas Søbirk Petersen: Jo, men så er det ikke et direkte hensyn til bjerget, så tager du hensyn til bjerget, fordi det også påvirker dig. Men det ville jeg faktisk ikke rigtigt mene, det er nok for langhåret til mig.

Mickey Gjerris: Ja, det tænkte jeg nok, men så er vi da uenige om noget, når vi snakker om bioenergi (grinen). På en måde er det faktisk ret skræmmende, for vi vil nok være relativt uenige om de fleste andre emner på det her site, men her er det simpelt hen så indlysende, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, uanset hvad for en position man kommer fra, ikke?

Thomas Søbirk Petersen: Ja, det er rigtigt, når man begynder at tænke over de her ting, så tror jeg, mange vil være enige. Det mærkelige er i og for sig, at så få lever efter det, vi er enige om, at vi burde. Det er der nok en masse psykologiske forklaringer på, fx som Mickey var inde på at vi nok alle er noget egoistiske, og så er der det, at det er abstrakt at forstå, at vores handlinger skader nogle andre, vi ikke kan se. Der er også et politisk problem, for demokratiet er indrettet sådan, at man gerne vil vælges igen, og dér er det farligt for politikerne at putte klima på dagsordenen, for det er rigtig mange folk rigtig ligeglade med.

Mickey Gjerris: Ja, der er jo en masse forklaringer på, hvorfor vi ikke gør det, vi burde, og i sidste ende handler det jo for mig at se at få os overbevist om, at det at gøre noget for andre, det er altså ikke noget, der gør ondt.

Læs også

  • Hvad er etik?
  • Fjerne mennesker
  • Menneskets særstilling på jorden
  • Værdi i naturen

MICKEY GJERRIS

Vi kan overveje ikke at bruge så meget landbrugsjord til at dyrke mad til dyr, så kan vi spise grøntsager i stedet for og så har vi måske også plads til bioenergi

Mickey Gjerris
Lektor i bioetik, medlem af Det Etiske Råd

THOMAS SØBIRK PETERSEN

I princippet kan vi godt udvikle bioenergi samtidig med at vi sørger for, at der ikke er nogen, der sulter i verden – det er der ressourcer nok til

Thomas Søbirk Petersen
Lektor i praktisk filosofi

SUPPLERENDE LÆSNING

Mickey Gjerris m.fl. (red.). 2009. Jorden brænder - Klimaforandringerne i videnskabsteoretisk og etisk perspektiv. Forlaget Alfa.

Thomas Søbirk Petersen og Jesper Ryberg, (red). 2011. Klima og etik. Roskilde Universitetsforlag.

4

Bioenergi og etik

Denne tekst handler om de etiske spørgsmål vi må tage stilling til, hvis vi skal bruge bioenergi

Etiske spørgsmål er spørgsmål som:

  • Hvordan bør vi behandle vores omgivelser?
  • Hvordan bør jeg behandle andre mennesker?
  • Er der nogle mennesker, jeg bør tage særlige hensyn til?

Når vi tænker over den slags spørgsmål, tænker vi over vores etiske forpligtelser.

I teksten her bliver du præsenteret for tre forskellige etiske holdninger, altså tre forskellige måder at svare på etiske spørgsmål. De tre holdninger har forskellige svar på spørgsmålet om, hvilken type bioenergi, der er den rigtige at satse på.

Først, en kort forklaring af forskellige typer bioenergis virkning på klimaet og miljøet.

Tre typer bioenergi

Om bioenergi er gavnligt afhænger af, hvilken type bioenergi, der er tale om:

  • Nogle typer bioenergi er billige at dyrke og giver meget energi. Det er til glæde for de danskere, der lever her og nu. Til gengæld er de dårlige for klimaet, så de skader de næste generationer af danskere og de mennesker andre steder, der allerede nu rammes af klimaforandringerne. Denne type bioenergi konkurrerer også med fødevareafgrøderne om landbrugsjord, så verdensmarkedspriserne på fødevarer stiger til skade for verdens fattigste.
  • Andre typer bioenergi er gode for klimaet og kan fremstilles uden at lægge beslag på landbrugsjord. Til gengæld kan de i dag ikke betale sig økonomisk, så de vil koste nulevende danskere penge.
  • Atter andre typer bioenergi er fremstillet af afgrøder, der giver en positiv klimaeffekt, men de fylder meget og skæmmer i naturen.

Hvem skal vi tage hensyn til?

Der er altså forskellige hensyn, der er i modstrid med hinanden. Når vi skal vælge hvilket biobrændstof vi skal bruge, må vi overveje, hvilke hensyn der skal veje tungest. For at kunne gøre det, må vi gøre os nogle tanker om, hvem vi bør tage etiske hensyn til:

  • Skal vi kun tage hensyn til mennesker – og måske endda kun de mennesker, vi kender eller har en relation til?
  • Skal vi også tage hensyn til dyrene?
  • Og til naturen?
  • Og hvis vi skal, skal vi så tage lige så meget hensyn til dyrene og naturen, som til mennesker?
  • Er det for eksempel i orden at slå dyr ihjel og ødelægge natur for at skaffe mad til mennesker?
  • Eller skal vi bare tage hensyn til naturen i det omfang, det skader mennesker, hvis vi ødelægger den?

Det er den slags spørgsmål, etikken beskæftiger sig med.

Tre etiske holdninger

I dette afsnit bliver du præsenteret for tre etiske holdninger. Forskellen på dem er, at de trækker grænsen for, hvem man er etisk forpligtet over for, forskellige steder.

Den første gruppe mener, at man kun har forpligtelser over for mennesker, man har en relation til. Den anden gruppe mener, at man har forpligtelser over for alle mennesker. Den tredje gruppe mener også, at man har forpligtelser over for naturen (herunder også dyrene), også selvom det ikke kommer mennesker til gode.

Hvilken af de tre grupper, man tilhører, er vigtig for ens holdning til brug af biobrændstof.

Etisk holdning nr. 1: "Hjælp dem du kender"

Etiske forpligtelser gælder mennesker, man har relationer til.

En opfattelse er, at etiske forpligtelser først og fremmest udspringer af relationer, man har til andre mennesker. De relationer kan være:

  • Familie og venner
  • Kulturelle fællesskaber (danskere, kurdere, europære, hip-hoppere, hestepiger)
  • Stater: Danmark, Sverige, Kina.

Her er holdningen, at man har stærkere forpligtelser overfor nære mennesker eller overfor dem, man deler nation eller fællesskaber med, end man har overfor fjernere mennesker. Det kan være, fordi de bor i fjerne lande, taler et andet sprog, eller fordi de først bliver født i kommende generationer.

Et eksempel på denne holdning kan være danskere, der synes, de har større pligt til at hjælpe andre danskere med deres problemer, end de har til at hjælpe afrikanere. Et andet eksempel kan være, at man ikke synes, det gør noget, at de ting man køber er lavet af børnearbejdere, fordi de er meget langt væk fra en selv.

Betydning for bioenergi

Hvis man kun vil hjælpe dem, man kender, eller ens landsmænd, skal man vælge de typer af bioenergi, der kan skaffe billig energi til danskerne her og nu. Hvis danskerne synes, det øger deres livskvalitet at spise kød, skal vi også bare gøre det. For vi er ikke forpligtet til at tage hensyn til dyrevelfærd eller til, om mennesker i fjerne lande kan få nok mad. Vi er heller ikke forpligtet til at tage hensyn til, om den energi, vi bruger er god eller dårlig for klimaet. For klimaforandringerne rammer sandsynligvis ikke de nulevende danskere særligt hårdt.

Etisk holdning nr. 2: "Alle mennesker er lige"

Man har etiske forpligtelser overfor alle mennesker.

Ifølge denne holdning har alle mennesker krav på samme hensyn, uanset hvor de er født, hvor de bor og andre tilfældigheder.

Et eksempel på denne holdning findes i FN's menneskerettighedserklæring fra 19486, som de fleste lande har tilsluttet sig. Her slås det fast, at alle mennesker har de samme rettigheder, bare fordi de er mennesker. Alle er født lige og skal behandles lige godt.

Betydning for bioenergi

Hvis man har den opfattelse, at man har samme forpligtelser over for alle mennesker, kan det ikke forsvares at udlede drivhusgasser, hvis det skader andre mennesker. Det gælder også, selvom de bor langt væk eller ikke er født endnu. Så bør man også være villig til at vælge de typer af bioenergi, der er mest klimavenlige, selvom de ikke er de billigste. For det er vigtigere at forhindre klimaforandringerne, end at vi kan have en meget høj levestandard, hvis det går ud over andre.

Samtidig kan danskerne ikke bare producere bioenergiafgrøder i stedet for fødevarer, hvis det får verdensmarkedsprisen på mad til at stige. Men man kan arbejde på at finde jordarealerne til bioenergi på andre måder, for eksempel ved at producere mindre kød eller finde nogle bioenergityper, der ikke kræver jordarealer (fx fordi de er baseret på alger, der kan dyrkes i vandet7).

Spørgsmål til dig

  • Hvad er forskellen på holdning 1 og 2?
  • Prøv at finde ud af, om du er tilhænger af den ene eller den anden?
  • Hvad ville du undvære for at hjælpe folk i andre lande, du ikke kender?

Etisk holdning nr. 3 "Pas på naturen"

Man har etiske forpligtelser for naturen.

Man kan også mene, at vi er forpligtede til at passe på naturen, på samme måde som vi har pligt til passe på mennesker. Det vil sige, at naturen ikke kun har værdi, fordi mennesker kan lide den, derfor har mennesker ikke ret til at ødelægge den. Man ville også skulle tage hensyn til naturen, hvis den ikke var til gavn for mennesker.

Hvis man mener, at naturen har værdi i sig selv, vil det føre til, at danskerne bør vælge de typer af bioenergi, der er gode for naturen og klimaet. Det er fordi, de er forpligtede til ikke at skade menneskers og dyrs livsgrundlag, men også fordi klimaet er en væsentlig del af naturens balance. En balance, som mennesket ikke har ret til at rokke ved blot for at få opfyldt luksusbehov. Derfor er det også væsentligt ikke bare at forsøge at opretholde det nuværende energiforbrug ved at indføre forskellige teknologier såsom bioenergi. Vi skal se kritisk på brugen af energi i det hele taget, for det høje forbrug er udtryk for en uholdbar levevis. Målet må være at nedbringe forbruget, så der også kan blive plads til mere natur.

Spørgsmål til dig

  • Hvilken af de tre holdninger er du mest enig i?
  • Hvordan tror du, det ville påvirke dit daglige liv, hvis du skulle tage lige så stort hensyn til naturen som til mennesker?
  • Ville du kunne spise kød? Ville du kunne holde kæledyr?
  • Hvad er forskellen på at tage hensyn til naturen for menneskers skyld, og at gøre det for naturens skyld?

LIDEGAARDS LIDELSER

I en leder fra Berlingske, 16. november 2012, bliver der kommenteret på Folketingets vedtagelse af en grøn omstilling af Danmark. Der bliver spurgt til, hvad denne omstilling reelt kommer til at koste. Hvilken etisk holdning har den, der har skrevet lederen? Læs lederen, Lidegaards lidelser.

5

Majs mod poppel

I denne tekst kan du læse om to eksempler på 1G og 2G produktion af biobrændstof nemlig produktion af bioethanol fra majs og fra poppel

Majs og poppel har hver deres fordele og ulemper, når de bruges til at lave bioethanol.

De to planter giver stort set det samme samlede energiudbytte per hektar mark, der dyrkes, men her stopper lighederne også.

Majs er en 1G energiafgrøde. Den er et typisk eksempel en ét-årig energiafgrøde, der kan give et stort brutto energiudbytte . Det kræver dog også en masse energi at dyrke og høste majs. Når man dyrker majs, er der også et stort kulstoftab i marken. Når majsen skal laves om til brændstof, går der også meget energi til spilde. Derfor har majs ikke en særlig god klimaeffekt.

Poppel er en 2G energiafgrøde. Poppel er et træ og er derfor flerårig. Den er et godt eksempel på, at ved at bruge 2G teknologi til at fremstille brændstof kan man opnå en klar forbedring med hensyn til klima og miljø. 2G teknologien er dog ikke udviklet nok, derfor er brændstoffet meget dyrt.

 

  Majs  Poppel 
Energiudbytte  Giver et stort brutto energiudbytte per hektar, det vil sige før energiforbruget er medregnet, men et mindre netto energiudbytte på grund af en energikrævende produktion.  Giver et stort brutto energiudbytte, det vil sige før energiforbruget er medregnet, men et moderat netto energiudbytte fordi det kræver meget energi at lave det til brændstof. 
Konkurrenceevne  Er ikke meget dyrere end almindelig benzin og produktionen er allerede i fuld gang, især i USA.  Er meget dyrere fordi teknologien ikke er udviklet nok endnu. Hvis det skal blive effektivt at producere, kræver det, at man bygger store værker, som er dyre. Det har den danske regering ikke turdet satse på. 
Krav til dyrkning  Optager god landbrugsjord, hvor der kunne dyrkes fødevarer.  Behøver ikke at lægge pres på produktionen af fødevarer, blandt andet fordi poppel og andre 2G energiafgrøder kan vokse på arealer, hvor jorden ikke er egnet til at dyrke fødevarer. 
Påvirkning af natur og miljø 

Kræver at markerne sprøjtes med pesticider, og at man bruger gødning. Det påvirker miljø og natur negativt, og forbruger energi.

Fører til kulstoftab på grund af krav til jordbearbejdning, det gør jorden dårligere til at dyrke afgrøder på.

Kræver færre pesticider og mindre gødning end 1G afgrøder. Det gør, at hvis man i stedet for dyrker det på marker, der i dag bruges til dyrefoder, vil det være bedre for miljø og natur.

Ofte bruger planterne meget vand, hvilket kan være et problem i områder med mangel på grundvand.

Fx pil og poppel er langt højere end almindelige afgrøder, og kan derfor ændre på landskabet.

Opbygger kulstof i jorden fordi den har dybere rødder.

Forbedring af klima  Er samlet set i bedste fald kun lidt bedre for klimaet.  Fører samlet set til en moderat reduktion af belastningen af klimaet.


Der findes desværre ikke en afgrøde, der klarer sig godt på alle punkter. Tvært imod er der en tendens til, at produktion af 1G biobrændstof er billigere, men kun lidt, eller måske slet ikke er godt for klimaet. Produktion af 2G biobrændstof er mere klimavenlig, men er meget dyrere.

Læs mere om forskellen på teknologien bag 1. og 2. generations biobrændstof (Om bioenergi på Etik og Livets Byggeklodser for Gymnasiet).