1

Introduktion

De fleste børn og unge oplever perioder med følelser som tristhed, nedtrykthed eller angst. I sådanne perioder kan den unge i mindre eller sværere grad mistrives. Først når tilstanden får afgørende indflydelse på den unges hverdag og relationer, taler vi om psykisk sygdom. Begrebet sygdom dækker her også svære forstyrrelser i et barns udvikling og adfærd.

Psykisk sygdom hos børn og unge rejser nogle etiske spørgsmål. I børne- og ungdomsårene udvikler vi evnen til at indgå i sociale relationer og knytte bånd til andre mennesker. Vi har også på dette stadie af vores liv særlig brug for at føle os som en vigtig del af et fællesskab.

Formålet med materialet er at sætte fokus på de relationer, vi som mennesker indgår i. For børn og unge med psykisk sygdom – det kan være kortvarig eller længerevarende sygdom - kan det ofte være svært at indgå i de relationer, som andre måske ikke tænker særlig meget over, men tager for givet. Det kan være relationer til fx klassekammeraterne og lærerne, til vennerne og jævnaldrende søskende. Det kan også være svært at håndtere, når man har en ven, der rammes af psykisk sygdom.

INDE ELLER UDE?

Etisk Forum for Unge 2013 hedder "Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom", og handler om unge med psykiske lidelser.

LÆS MATERIALET
 

2

Psykiske sygdomme

Viden om psykiske sygdomme kan give os indsigt i, at det nogle gange drejer sig om almindelige følelser som tristhed, nedtrykthed eller angst, der er kommet til at fylde så meget, at det truer eller hindrer den unges trivsel eller udvikling. Eller en sådan viden kan give en forståelse af, at en tilstand i hjernen kan få et barn eller et ungt menneske til at opføre sig på en måde, som opleves anderledes og uforståelig

Psykiske sygdomme udtrykkes som regel i diagnoser. Diagnoser er først og fremmest et hjælpeværktøj for lægen. Efter lægens undersøgelser og samtaler med patienten er diagnosen udtryk for lægens afgørelse af, hvilken sygdom patienten lider af. Diagnosen er udgangspunktet for behandling og et skøn over, hvordan forløbet vil blive. Det kan nogle gange være vanskeligt at stille en diagnose. Måske har barnet/den unge kun få symptomer, eller den unge har måske symptomer, der kan tolkes som forskellige sygdomme. Fx kan angst undertiden føre til depression, og den unge vil da udvise symptomer på både angst og depression.

En diagnose er ikke en identitet. Vi bruger nogle gange vores sprog, som om det var, fx kan vi omtale en person, der er ramt af angst, som "den syge". Det er imidlertid vigtigt at slå fast, at man jo stadig er det samme menneske bag diagnosen.

Nogle former for psykiske sygdomme kan optræde i barne- og ungdomsårene. Dette gælder fx angsttilstande, tvangstanker eller tvangshandlinger (OCD), selvskadende adfærd eller spiseforstyrrelser. Nogle tilstande som fx autisme, Aspergers Syndrom og ADHD står også opført i det psykiatriske diagnosesystem. Disse tilstande er i modsætning til de egentlige psykiske sygdomme i højere grad udtryk for forstyrrelser i barnets/den unges udvikling og adfærd. For alle diagnosers vedkommende vil der være tale om forskellige grader af alvor på forskellige tidspunkter.

ADHD

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder.

Børn og unge, der har ADHD, har udfordringer i forhold til opmærksomhed, koncentration og for nogles vedkommende impulsivitet.

Angst

Mange unge lider af så svær angst, at det uden behandling kan være ødelæggende for deres liv og få afgørende indflydelse på uddannelse, arbejde og etablering af familieliv.

Autisme

Autisme er en udviklingsforstyrrelse. Børn med autisme har særlige udfordringer socialt og kommunikativt. Aspergers Syndrom er en del af autismespektret.

Depression

Depression er en alvorlig sygdom, som nedsætter livskvaliteten og evnen til at fungere sammen med andre.

OCD

OCD står for Obsessive Compulsive Disorder

Børn og unge, der har OCD, er præget af tvangstanker og/eller tvangshandlinger.

Psykoser

I psykose vil barnet/den unge være præget af vrangforestillinger og vil have svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. Sygdommen skizofreni kan udløse psykose.

Selvskadende adfærd

Der er mange former for selvskadende adfærd, fx cutting (at skære i sig selv).

Spiseforstyrrelser

Anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (Binge Eating Disorder) er eksempler på spiseforstyrrelser.

Hvis du ønsker mere viden om de enkelte sygdomme, fx hvordan sygdommen opstår, og hvordan den kan behandles, eller hvilke symptomer, sygdommen giver, kan du søge litteratur, der mere specifikt handler om den enkelte sygdom.

Hjemmesider, hvor du kan søge mere information:

For de fleste sygdommes vedkommende er der dannet foreninger. På disse foreningers hjemmeside kan du finde mange informationer. Prøv at google dig frem.

INDE ELLER UDE?

Etisk Forum for Unge 2013 hedder "Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom", og handler om unge med psykiske lidelser.

LÆS MATERIALET
 

3

Indblik i unges tanker

I processen med at lave debatmaterialet om etik og psykisk sygdom har vi talt med unge, der enten selv har eller har haft psykisk sygdom inde på livet, eller som kender nogen, der er ramt af psykisk sygdom. I denne fase har vi fået hjælp af Børnerådet og Psykiatrifonden

At leve med psykisk sygdom

Børnerådet har talt med nogle unge, der selv er eller har været ramt af psykisk sygdom. De fortæller om de erfaringer, de har gjort sig i mødet med deres venner og skolekammerater og i deres sociale relationer i øvrigt:

  • Man møder stigmatisering og tabu
  • Man ved ikke selv nok om sygdommen
  • Når man er indlagt, er der mange forestillinger om at være på ”galeanstalt” og andre fordomme
  • Børn og unge skal have mere viden, så de bedre kan forstå og forholde sig til psykisk sygdom
  • Forældre skal lære deres børn ikke at være fordomsfulde
  • Der skal være mere åbenhed, og man skal selv turde fortælle og gøre en forskel
  • Man skal spørge den, der er ramt af psykisk sygdom, om han eller hun har lyst til at tale om det. Man må respektere svaret – og så må man være oprigtigt interesseret i personen.

At kende nogen, der er ramt af psykisk sygdom

Psykiatrifonden har talt med unge, de har mødt, når de er kommet på besøg i klassen med fondens informationsbus. De unge fortæller om deres tanker og handlinger, når de oplever, at en nær ven eller klassekammerat har det dårligt. Vi får indblik i de svære overvejelser, unge nogle gange gør sig, når det bliver vanskeligt at tale om problemer.

Hvordan kan tegn på mistrivsel vise sig?

  • Man gemmer sine problemer og har ikke lyst til at snakke med nogen
  • Man trækker sig tilbage og bliver tavs
  • Man holder en ”facade”

Hvad kan man gøre som ven?

  • Man spørger ind til problemet, evt. ad omveje
  • Man viser ægte interesse og er tydelig i sin kommunikation
  • Man viser, at man stadig er der som ven
  • Bare at være sammen gør en forskel – at tænke på andre ting og blive adspredt.

Hvad holder én tilbage?

  • Man kan frygte, at det kan gå ud over én selv, hvis man er meget følsom og let bliver ked af det
  • Man kan være bange for, hvad der åbnes op for, man tager et stort ansvar og skal derfor være klar til det ansvar – ellers er det bedre at lade være
  • Man ved ikke, hvad man skal gøre, det virker stort og skræmmende og ikke til at håndtere
  • Når man kommer for tæt på, kan det gøre éns ven ked af det, måske sur, og så bliver man bange for at miste sin ven.
  • Det kan være svært at tale om, fordi man måske ikke helt ved, hvad éns ven fejler, eller ikke kender nok til sygdommen.

INDE ELLER UDE?

Etisk Forum for Unge 2013 hedder "Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom", og handler om unge med psykiske lidelser.

LÆS MATERIALET