1

Introduktion

Kroppen hænger uløseligt sammen med vores liv. Kroppen er en forudsætning for, at vi lever, og er som sådan en betydningsfuld organisme, som kræver at få næring og at blive passet på. Den er vores egen, men indgår samtidig i vores relationer til andre, da den også er vores synlige udtryk udadtil. Den viser, hvor i verden vi bor, og om vi er rig eller fattig, og vi bruger også kroppen til at fortælle andre, hvem vi er – eller hvem vi gerne vil være. Kroppen er altså både et hylster og samtidig en del af vores identitet. Vi både har og er en krop.

Etik og krop handler om, hvordan vi ser på både os selv og på andre. Når vi diskuterer kroppens etik med andre, bliver det muligt at få øje på, hvor meget det betyder, at vi behandler hinanden på en ordentlig måde. Og at vi, når vi accepterer andre, også får nemmere ved at acceptere os selv.

Du kan her på siden læse om kroppen og kroppens mange betydninger. Du kan også møde Liva og Niels Ulrik og læse deres snak om kropsidealer.

Liva og Niels Ulrik: En snak om kropsidealer

Vi har taget en snak med Liva og Niels Ulrik om unge og kropsidealer. Liva går i 9. klasse på Højdevangens Skole. Liva er glad for at gå i skole. Hun synes også, det sociale liv med veninderne er vigtig for hende, og hun bruger desuden en stor del af sin fritid på at spille volleyball. Niels Ulrik arbejder som lektor og souschef på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, Campus København, hvor han blandt andet forsker i unge, krop og livsstil.

Du kan herunder læse, hvad Liva og Niels Ulrik har snakket om. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at de tanker og holdninger, som Niels Ulrik udtrykker, ikke er udtryk for konkrete resultater, han er kommet frem til gennem forskning. Du skal læse det som et input til dine egne refleksioner over de temaer, som han og Liva har taget op. Det er med andre ord ikke faktuelle forhold, du herunder kan læse, men Livas og Niels Ulriks oplæg til videre refleksion og diskussion.

HENT MATERIALET

I Kropumulig! kan du læse om, hvordan det samfund, som du fødes ind i, har stor betydning for dit syn på kroppen. Du kan læse om kropsidealer på godt og ondt, og du kan få indsigt i, at det for nogle kan blive en udfordring at forlige sig med sin egen krop.

Du møder i hæftet Lasse under træning i fitnesscenteret og tager med plastikkirurgen Faye Sarmady på job i skønhedsklinikken. Du møder også Helle, hvis datter er ramt af meget svær spiseforstyrrelse, samt Zephyr, der blev tilskrevet kønnet pige ved fødslen, men som i dag ønsker at møde andre som transmaskulin.

LÆS KROPUMULIG!

2

Unge og kropsidealer

Læs Niels Ulrik og Livas samtale om unges kropsidealer og forholdet til den naturlige krop.

Vi spørger Niels Ulrik, hvad han i sin forskning ser som kropsidealer for unge i 2017?

Niels Ulrik mener, at det er et kropsideal, som vi alle – ikke kun unge – er underlagt: ”Det er i vid udstrækning de samme kropsidealer, der gælder for os alle sammen, uanset alder. Men vi forholder os nok lidt forskelligt til dem – og der er også en smule forskel på idealet for mænd og kvinder. Men det er grundlæggende det samme – det der med, at man skal holde sig slank, og man skal også helst have en vis muskelvolumen og fasthed, der så varierer lidt mellem kønnene.”

Han siger videre: ”Når man kigger i træningscenteret, så står pigerne også og ”pumper jern” sammen med drengene, og jo mere vi dyrker kroppen på samme måde, jo mere kommer en pigekrop til at ligne en drengekrop og omvendt. Men samtidig er der stadig idealer for, at piger skal se ud på en bestemt måde, og drenge skal se ud på lidt andre måder. Og det er måske der, at plastikkirurgien kommer ind i billedet, for så kan pigerne – selvom de træner meget og er tynde og hårde – få lavet de bryster, som de også gerne vil have.”

Så det er den unge faste krop, der er kropsidealet i dag?

”Inden for ungdomsforskningen plejer vi at sige, at ungdommen starter tidligere og tidligere og slutter senere og senere. Så ungdomstiden går fra tidligere at være en overgangsfase til nu at være en længere livsfase. Den spreder sig simpelthen ud over langt flere aldersgrupper, end den gjorde tidligere. Det spejler sig også i de idealer, der er for kroppen. Kroppen er noget, man hele tiden skal forholde sig til, man må ikke lade stå til, og man skal sørge for, at kroppen ikke udvikler sig et forkert sted hen. Så et kropsideal for alle aldersgrupper er en krop, der ser ungdommelig ud.”

Men hvad tænker unge selv om kropsidealer?

Liva mener, at man kan have forskellige opfattelser af, hvad man synes er pænt. ”Jeg tror, det kommer meget an på, hvem man er. Men den ideelle krop, som jeg oplever det, er nok at være slank - men alligevel tonet.”

Liva mener også, at der er forskel på drenge og piger på den måde, at der er mere pres på pigerne for at se godt ud – og hun mener også, at piger gør mere ud af sig selv end drenge: ”Jeg tror, det kommer mest af en forestilling om, at det er sådan, piger er – at piger har pænt tøj på og lægger makeup hver dag, og drenge kan være lidt mere afslappede…det er nok noget, der skabes, når man bliver ældre”, siger Liva.

Niels Ulrik mener også, at der er mere pres på pigerne i forhold til kropsidealer, men samtidig mener han, at man kan se en tendens til, at også drengekroppen bliver mere og mere æstetiseret, og at drenge er opmærksomme på deres krop og arbejder med at få den til at se godt ud: ”Både piger og drenge lever jo i en kultur, hvor blikket er utrolig vigtigt – man poster mange billeder, og man kigger meget på hinanden”, siger Niels Ulrik. Han mener også, at det handler om, at flere og flere mennesker bor i byer, hvor man omgives af anonyme mennesker, man ikke kender. ”Når man er anonym, så er det første, man har adgang til, jo hvordan man ser ud. Det bliver derfor vigtigere at kommunikere via kropsoverfladen, og kroppen er også noget, man kan sende signaler med. Og det er jo en præmis, som både drenge og piger er underlagt”, forklarer Niels Ulrik.

Ordbog

æstetisk, vedr. æstetik; som tiltaler skønhedssansen; smagfuld; forfinet.

Kilde: Dansk Fremmedordbog, 2. udg., Karl Hårbøl, Jørgen Schack og Henning Spang-Hanssen (red.), 1999, Gyldendal.

Liva kommer også lidt ind på de sociale mediers betydning: ”Jeg tror, at de sociale medier påvirker unge rigtig meget. Man ser jo kendte, der kun viser de gode billeder af sig selv – og det gør alle jo nærmest på de sociale medier. Så unge tænker nok meget, at ”sådan vil jeg også gerne se ud!”, mener Liva.

Den naturlige krop

Niels Ulrik blander sig i snakken om kendisser på de sociale medier: ”Mange kendisser lægger billeder ud af sig selv, hvor de skal se ”naturlige” ud. Men mange af dem har jo fået lavet diverse plastikoperationer og andet. Så hvad er en ”naturlig” krop?

Han siger videre: ”Der er i dag måske en bevidsthed om, at vi kan gøre for meget ved kroppen – og at det kan gøre den usund for os. Og så ser man nogle modtendenser, hvor man iscenesætter den ”naturlige krop”: ”Se jeg har en naturlig krop, og jeg tør godt vise min naturlige krop frem!” Men hvad er det? I vore dage kan det sagtens være en krop, som man tidligere ville betragte som kunstig med silikone i bryster og læber osv., for kroppen vil altid være formet af en kultur, arbejdsvilkår og skønhedsidealer, og forestillingen om det naturlige forandrer sig.”

Liva udbryder: ”Men det er jo ikke naturligt. De er jo født på en helt anden måde!”

Opgaver

Opgaverne er lavet i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Opgave 1

Fælles øvelse og diskussion i klassen.

Dan en pigegruppe og en drengegruppe. Pigegruppen forbereder et oplæg om kvindelige kropsidealer, og drengegruppen forbereder et oplæg om mandlige kropsidealer. Brug gerne billeder og andet fra nettet.

Én fra hver gruppe holder herefter de forberedte oplæg, som diskuteres i klassen. Der kan evt. tages udgangspunkt i følgende:

  • Diskuter i klassen, om der er samme pres på drenge og piger om at leve op til kropsidealer.
  • Hvilken betydning har kropsidealer for netop jeres aldersgruppe?
  • Har de større betydning for piger end for drenge – og hvis I mener ja, hvad er så baggrunden for det?
  • Giv eksempler på, hvordan kropsidealer kan have konkret betydning for unges liv.

Overvej om I har fået ny viden om hinanden.

Opgave 2

Skriftlig individuel opgave

Kig på billederne og prøv at beskrive personerne bag.

Hjemløs mand

Bodybuilder

Punker 

Rygning og overvægt

Tatoveringer

Tag herefter kritisk stilling til dine beskrivelser: overvej hvorfor du beskriver personen, sådan som du gør, og om du anvender stereotyper eller fordomme i dine beskrivelser.

Denne øvelse kan også anvendes i klassen, hvor de individuelle beskrivelser kan sammenlignes og efterfølgende diskuteres. Diskuter i klassen herefter, hvordan fordomme dannes, og hvordan de kan ændres.

Opgave 3

Fælles klasseprojekt

Lav i fællesskab i klassen en oversigt over skiftende kropsidealer gennem tiderne. Fordel tidsperioder mellem jer og søg billeder og tekst på nettet.

Lav gerne oversigten som en planche, som I kan hænge op på skolen. I kan også vælge at lave oversigten i PowerPoint eller Prezi. 

3

Den formbare krop og det formbare liv

Læs Niels Ulrik og Livas samtale om de mange muligheder, unge har i dag, og det pres, der kan følge med.

Er der et større pres på unge i dag?

”Jeg tror, at man i dag i højere grad end tidligere oplever kroppen som formbar”, siger Niels Ulrik. ”Det er i vid udstrækning et plastisk materiale, som man selv har ansvaret for at forme. Og med sådan en indstilling, så er der også en højere grad af skam forbundet med det ikke at forme kroppen på den rigtige måde. Så på den måde kan man sige, at formbarheden giver nogle muligheder - men det giver også et ansvar i forhold til vores krop, som kan være hårdt eller tyngende for unge. Også fordi der jo stadig er forskelle på unge. Vi har forskellige forudsætninger, og vi er vokset op i familier med forskellige praksisser, og vi lærer noget forskelligt. Vi har også forskellige biologiske forudsætninger for, hvordan vores krop kommer til at se ud. Og vi har også forskellige muligheder for at forvalte den livsstil, der gør os i stand til at leve op til disse kropsidealer. Så der ligger forskellige præmisser for de unge, men samtidig ligger der en benhård forestilling om, at kroppen er vores eget ansvar. På dén måde kan man sige, at der er et pres, der er mere udpræget end tidligere. Det gælder i øvrigt ikke kun kroppen, den er en del af et samlet billede af livet, hvor der i dag er en højere grad af forestilling om, at man skaber sig selv, så det med kroppen som den plastiske krop er en del af en forestilling om et plastisk liv, som vi selv skal forvalte. Og det er mere udpræget nu, end det har været tidligere.”

Liva er enig: ”Jeg tror, der er et vist pres for at se godt ud…man skal i hvert fald have pænt tøj på, og ikke komme i skole i joggingtøj!” Hun mener også, at presset først og fremmest skabes i de indbyrdes relationer. ”Det er nok mest i forhold til dem, man er sammen med – man skaber et pres i forhold til hinanden, tror jeg”, siger Liva.

Er det ikke godt, at unge har så mange muligheder – at både kroppen og livet er så formbart, som det er?

”Der er flere ting at sige om det”, mener Niels Ulrik. ”Alt det der med, at det er ens eget ansvar kan jo virke tyngende, og der kan opstå en frygt for ikke at kunne leve op til det, og deri ligger jo en risiko for at blive positioneret som en taber.” Niels Ulrik siger videre: ”Hvis man mestrer det, kan man sole sig i sin egen succes, men oplever man ikke at kunne mestre det, så har man også kun sig selv at skyde skylden for fiaskoen på. Det er jo en figur, som på en eller anden måde er meget voldsom. Og så tænker jeg faktisk, at der jo er masser af unge, der stadig oplever mange begrænsninger.”

Niels Ulrik mener, at det er en fortælling, at vi har alle mulighederne, og at vi rent teoretisk har rigtig mange muligheder. Men han peger også på, at mange unge oplever nogle sociale begrænsninger i forhold til at kunne folde de mange muligheder ud: ”Alle er ikke opdraget på samme måde og har ikke samme sociale ressourcer med sig hjemmefra. Der er også rigtig meget med kropsdyrkelsen, som handler om disciplin, vedholdenhed osv. – og det har vi ikke alle sammen fået med i samme omfang hjemmefra. Vi har altså forskellige personlige ressourcer, vi har ikke samme intelligens, og ikke samme kreativitet - vi er simpelthen forskellige personer, og vi har dermed ikke de samme forudsætninger for at gribe de muligheder, der er. Det gælder i forhold til kroppen, men det gælder også alle mulige andre ting i livet.”

”Fortællingen om de mange muligheder er en fortælling, som vi bærer rundt på, og som styrer os rigtig meget, fordi den netop understøtter det med, at det er vores eget ansvar. Men vi er nødt til at holde fast i, at vi faktisk har forskellige muligheder, vi har forskellige kroppe, og vi er født ind i familier med forskellige ressourcer”, mener Niels Ulrik.

 

Opgaver

Opgaverne er lavet i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Opgave 1

 

Vidensindsamling og diskussion i klassen

Normer er en form for regler om opførsel. Find mere viden om hvad ”normer” er, hvordan de bruges, hvordan de dannes, og hvilken betydning de har. Normer kan være forskellige i forskellige kontekster. Der kan være normer for både udseende og opførsel og mange andre ting.

Prøv i klassen at lave en kahoot over ”regler” i forskellige sammenhænge og kortlæg på denne måde nogle normer. 

  • Det kan fx være et spørgsmål, om det er ok at gå i joggingtøj (eller fx med kasket) i forskellige sammenhænge, eller forskellige steder.
  • Et andet eksempel kan være spørgsmål, om det er i orden at dele billeder af hinanden i forskellige sammenhænge.
  • Eller om det er ok at få lavet omfattende kosmetisk kirurgi.
  • Find selv på mange flere eksempler.

Hvad kan I bruge viden om normer til i en diskussion om kropsidealer?

Opgave 2

Diskussion i klassen

Diskuter i klassen, hvordan det at leve en livsstil, hvor man stræber efter den perfekte krop, kan skabe begrænsninger?

Opgave 3

 

Øvelse og diskussion i klassen

Arbejd sammen to og to. Lav en grafik over det, som I har til fælles, og der hvor I er forskellige. Grafikken kan bestå af to cirkler, der overlapper hinanden, der hvor I har noget til fælles. Efter 10 minutter bytter I partner. Nå så mange som muligt på den afsatte tid.

Overvej herefter i klassen, om øvelsen har givet jer ny viden om hinanden.

4

Ansvar og ondt i livet

Læs Niels Ulrik og Livas samtale om, hvorvidt nutidens kropsidealer kan give nogle unge ondt i livet.

Er det baggrunden for, at så mange unge i dag har ondt i livet?

Efter Niels Ulriks opfattelse handler det for nogle af de mistrivselsformer, der er i vækst, om, at man ikke oplever at mestre tilværelsen godt. ”Det er stress. Man har nogle ambitioner om at nå noget, som man ikke rigtig oplever, at man kan nå. Søvnproblemer, angst, hovedpine osv. som indikerer, at man på forskellige måder oplever ikke at være god nok”. Han fortsætter: ”Hvis man har nogle meget høje idealer og en forestilling om, at alle har en masse muligheder for at gribe det gode liv, ja så betyder det selvfølgelig, at man kan føle sig udenfor, hvis man ikke kan leve op til det. Man føler sig unormal. I visse grupper vil den forestilling opstå, at det perfekte er det normale… så når man ikke er perfekt, så oplever man sig som unormal. Perfekthed og det normale er i den forstand i stigende grad blevet sideordnet. Den følelse af ikke at være normal er også en følelse af ikke at høre til – ikke at være inden for eller potentielt at blive ekskluderet. Dét er en følelse, som kan skabe mistrivsel.”

Niels Ulrik mener dog, at hovedparten af danske unge trives godt. ”Men vi ser nogle mistrivselsformer, som er i vækst, og jeg tror, det handler meget om selvværd”, siger han.

Liva mener, at den perfekte krop er noget med at være slank - og også holde sig sund. ”Jeg kender ingen med spiseforstyrrelser”, siger Liva, da vi spørger hende. ”Dem jeg kender, incl. mig selv, er nok mest optaget af at være sund. Man holder det måske ikke, men man har det som mål….jeg tror, man bliver gladere af at have det som mål at få en sund krop”, siger hun.

Hun mener dog også, at udseende kan have betydning for det sociale liv. ”Det ydre er det første, man ser. Et godt udseende kan være med til at gøre ens sociale liv nemmere.” Udseende kan også have betydning for ens selvværd, mener Liva: ”Hvis man ser sig selv i spejlet hver dag og tænker: ”Det der hader jeg ved mig selv” - så kan det gøre noget godt for ens selvværd at prøve at ændre det. Det kan fx være ved træning, eller for nogen måske ved plastikkirurgi. Det er jo en mulighed, og hvis man er usikker på sig selv, så vil nogen måske vælge det.”

Reagerer unge anderledes i dag end tidligere?

Niels Ulrik mener, at udgangspunktet for forholdet til kroppen er så anderledes i dag end for blot få årtier siden, at det er vanskeligt at sammenligne. ”Hele forestillingen om kroppen, og hvad man skal og kan gøre ved den, har ændret sig”, siger han.

Og videre: ”Der er mange tendenser, der glider sammen. Der er blandt andet fokuseringen på sundhed, og så handler det også i høj grad om individualiseringen – tanken om at man skal forme sig selv, sin egen identitet og sit eget liv”. Niels Ulrik tror, at denne forestilling om det formbare liv betyder rigtig meget i forhold til, hvordan man reagerer: ”Hvor man tidligere kritiserede samfundet og gjorde oprør og mobiliserede masserne for at ændre samfundet, så retter man i dag overvejende kritikken mod én selv. Hvis det går galt, så ser man dysfunktionen hos én selv, og så forsøger man at lave om på sig selv.” Niels Ulrik mener også, at man er nødt til at se det som en generel samfundsmæssig tendens, der handler om, at vi på godt og ondt retter opmærksomheden mod os selv.

Liva mener også, at unge kan have negative tanker om sig selv: ”Det påvirker ens selvværd rigtig meget, hvis man ikke synes, man er god nok. Jeg tror, det er noget, alle unge tænker rigtig meget over”, siger hun. Men det påvirker nok nogen mere end andre, mener hun. ”Nogen går ikke så meget op i det, mens det for andre kan være rigtig hårdt at føle, at andre klarer sig bedre – det kan fx være i forhold til karakterer”.

Liva tror, at det kan have noget at gøre med forældrenes måde at tale om det. Fx hvis forældrene er meget lydhøre og positive ”fint hvis du gør det, så godt du kan” – eller modsat: ”Hvis forældrene fx er stræbere og ønsker, at deres børn skal have gode karakterer i alting, og hvis man så kommer hjem med dårlige karakterer, og forældrene bliver skuffede – ja, så bliver man jo ked af det”, mener hun.

Hun mener dog også, at det har noget med personlighed at gøre: ”Nogle er meget perfektionistiske”, siger hun. Da vi spørger Liva, om der er forskel på drenge og piger, siger hun, at hun tror, at piger er mere stræbere end drenge i skolen: ”Piger går nok mere op i, at alting er i orden”.

Niels Ulrik blander sig i diskussionen: ”Både i forhold til karakterer og måske også i forholdet til kroppen så tror jeg på en eller anden måde, at vi ser, at nogle piger reagerer på en lidt anden måde, end nogle drenge gør. Et forfærdeligt udtryk er ”12-tals-piger” som er et udtryk for, at man ser grupper af piger, som klarer sig rigtig godt og som stræber og som dygtiggør sig og faktisk lever op til de ting, man skal gøre i gymnasiet – og for nogle af dem kan det måske have nogle konsekvenser. Det kommer måske til at fylde meget, og så kommer de måske til at mistrives af det, og det ser vi ikke i så høj grad hos drengene. Men spørgsmålet er, om drengene alligevel ikke er underlagt det samme pres, men bare reagerer anderledes på det. Hvor pigerne bruger presset til virkelig at dygtiggøre sig og tilpasse sig de krav, der er i skolen, gør drengene måske noget andet. Nogle drenge skubber presset væk, fordi de måske er bange for ikke at kunne leve op til det.”

Niels Ulrik fortæller nu om, hvordan man inden for læringsforskningen i forhold til at performe i skolen arbejder med noget, der hedder ”performance avoidance”. Han forklarer, at det er en strategi, hvor man bevidst undgår at forsøge at performe, fordi man er bange for ikke at kunne leve op til det. Men det er ikke udtryk for, at man ikke er underlagt performancekravet – man reagerer bare anderledes på det. ”Så det er ikke nødvendigvis sådan, at drenge ikke oplever pres, det kan være, at de reagerer anderledes på det”, mener Niels Ulrik.

Liva kan godt genkende noget af det, som Niels Ulrik siger: ”Ja, piger og drenge reagerer tit forskelligt. Det er som om, det er okay for pigerne at blive kede af det over fx en dårlig karakter, men drengene siger bare: ”åh, fuck det” …det er sådan en rolle, de skal tage på sig. Pigerne må gerne vise flere følelser”, mener Liva.

”Det er svært at tage nederlag på sig. En performancekultur rummer stor risiko for nederlag. Hvis man ikke kan tage et nederlag på sig og blive ked af det og græde, ja så er det måske bedre helt at undgå at gå ind i det der ræs…..”, supplerer Niels Ulrik.

Niels Ulrik mener godt, at man kan se på det på samme måde i forhold til kroppen: ”Jeg tror også, at drenge oplever et pres i forhold kroppen, men at de måske reagerer lidt anderledes på det”. Han siger videre: ”Man kan godt have et klart billede af, hvordan ens krop skal være, men hvis man oplever, at man ikke kan leve op til det, så bliver strategien måske at undgå det i stedet. Men det er ikke ensbetydende med, at presset ikke er der, eller at man ikke mærker det. Og det tror jeg, at man skal være opmærksom på i forhold til piger og drenge.”

Niels Ulrik gør sig nogle overvejelser i forhold til køn og kulturelle traditioner: ”Jeg tror, det bunder i, at mænd traditionelt ikke har været underlagt de helt samme krav i forhold til udseende som kvinder - der har ikke været de samme traditioner for at kigge på manden som på kvinden. Jeg tror dog, at vi er ved at være et sted, hvor både mænd og kvinder er underlagt præmissen om den æstetiserede krop, og hvilke idealer man skal leve op til”, mener han.

Opgaver

Opgaverne er lavet i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Opgave 1

Skriftlig individuel opgave

Skriv et essay om begreberne ”selvtillid” og ”selvværd”. Undersøg hvad begreberne nærmere dækker over, og hvornår man bruger de to begreber (herunder forskellen på dem). Overvej i dit essay, hvad forskellen er på at blive anerkendt som menneske og at blive anerkendt på sit udseende og/eller sine kompetencer.

Opgave 2

Diskussion i klassen

Denne opgave forudsætter, at eleverne har søgt viden om begreberne ”selvtillid” og ”selvværd” (evt. ved at løse opgave 1).

Diskuter herefter i klassen, hvordan man kan anvende et træ som metafor for selvtillid og selvværd.

Opgave 3

Vidensindsamling og øvelse i klassen

Find oplysninger om begrebet ”kønsstereotyper”.Formuler i grupper eller i klassen nogle kønsstereotype udsagn, fx: ”piger er bedre til at gøre rent end drenge”, ”drenge roder”, ”piger vil gerne giftes og have børn”, ”drenge går ikke så meget op i deres udseende, som piger gør”, ”drenge kan godt lide at spille fodbold”.

Gennemfør herefter en øvelse i klassen, hvor I hver især tager stilling til de kønsstereotype udsagn, I har formuleret, og placerer jer (bytter pladser) ud fra, om man er enig eller uenig: Er man enig i et udsagn, så rejser man sig og bytter plads med en anden i rummet, der er enig. Er man uenig i et udsagn, bliver man siddende på sin plads.

Gruppen af ”enige” fortæller, hvorfor de er enige, mens gruppen af ”uenige” fortæller, hvorfor de er uenige.

Hvad kan I bruge denne øvelse til i forhold til kropsidealer?

Opgave 4

Diskussion i klassen

Diskuter i klassen, hvad Liva og Niels Ulrik siger om forskellen på den måde, drenge og piger reagerer på. Er I enige? Og hvad er det i så fald i vores kultur, der har været med til at skabe denne forskel?

Opgave 5

Individuel øvelse

Næste gang din bedste ven/veninde fortæller dig om noget, der har gjort ham/hende ked af det, søg da over for ham/hende at formulere mindst én positiv ting ved hændelsen.

Øvelsen kan også anvendes i klassen, hvor I kan øve jer ved at lave et rollespil, hvor I guider hinanden gennem ved at hjælpe med at finde det brugbare i de negative tanker.

5

Den manipulerede krop

Læs Niels Ulrik og Livas samtale om, hvor langt man skal gå for at ændre på sin krop.

Hvor langt skal man gå for at ændre på sin krop?

Liva mener, at det er op til én selv. Hun vil ikke fordømme andre, og hun oplever, at det er forskelligt fra person til person, hvad man synes er ekstremt. Hun mener dog samtidig, at det er godt med en aldersgrænse på 18 år for skønhedsoperationer: ”Som fx 15-årig er man måske ikke helt udviklet endnu, og måske får man en anden holdning, når man bliver 18 år”, mener hun.

Niels Ulrik mener, at man kan arbejde med kropsidealer på mange forskellige måder. Og at man med kroppen kan vise, at man hører til bestemte grupper: ”Så selvom kroppen er individuel, så arbejder vi med den i den kontekst, som vi befinder os i”, siger Niels Ulrik. ”Man kan også arbejde mod sin kontekst og skille sig ud som en form for kropsligt oprør mod bestemte normer”, mener han.

Niels Ulrik fortæller videre om stræben efter skønhed: ”Flere kultursociologer beskæftiger sig med unge i træningscenteret, og vi kan se med dem, der træner rigtig meget og bliver grebet af det – ja de får hele tiden øje på nye ting ved deres krop, som potentielt burde laves om. Så når man arbejder med sin krop og egentlig når et mål, så betyder dette fokus på kroppen, at man hele tiden finder andre ting, man vil lave om En svensk forsker kalder det ”utilfredshedens logik”, dvs. man bliver cirkuleret ind i en logik, hvor man hele tiden kigger efter det, der bør laves om. Så jo mere fokus man har på at lave noget på sin krop, og jo mere man lykkes med det, jo mere utilfreds bliver man samtidig, fordi man får hele tiden øje på nye ting, der kan laves om – og så arbejder man på det.”

Han siger videre: ”Det er et særligt blik at have på sin krop – det der med ”jeg har en fejl, og den har jeg mulighed for at lave om”, så det er ikke sikkert, at man bliver mere glad, det kan faktisk betyde, at man bliver mere utilfreds.”

Liva udbryder: ”Det er vel ikke alle, der får det sådan – er det ikke personer, der er lidt ekstreme?”

Niels Ulrik fortæller, at han tror, der er en bestemt kultur i fitnesscentre, hvor lokalerne blandt andet er indrettet sådan, at man får et bestemt blik på sin krop. Både indretningen, maskinerne og de ting, man taler med hinanden om, fremmer dette særlige blik på sin krop, mener han. ”Hvis man kommer ind i en bestemt kultur, der producerer nogle bestemte idealer og bestemte måder at forholde sig til sin krop på, så er man nok som helt ung mere modtagelig, end når man er ældre” siger Niels Ulrik. ”Men jeg tror dog samtidig, at alle kan blive præget af en så stærk kultur og blive en del af den – også voksne”, siger han.

Bliver man så også mere kritisk over for andre?

Liva overvejer. ”Jeg tror, at hvis man synes, at man har en ”fejl” på sin krop, så bliver man måske mere opmærksom på, om andre har den samme fejl. Men om man bliver mere kritisk som sådan over for andre……jeg tror, det helt afhænger af, hvem man er som person, og hvad man selv synes er vigtigt”, siger Liva.

Niels Ulrik supplerer: ”Der ligger nok i vores kultur en kritisk granskning i forhold til kroppen – hvordan den ser ud, og også hvordan andre ser ud. Men hvis man hører til de mest ekstreme, så ved de godt, at de er ekstreme. Og der tror jeg ikke, at man vil opleve at være i en position, hvor man har ret til at dømme andre.”

Han siger videre: ”Både i forhold til os selv og også i forhold til andre forventer vi, at vi tager vare på os selv og vores krop. Der er nok opstået en særlig moral omkring det, men de lidt mere ekstreme – subkulturerne – dem ser man også lidt ned på, de forvalter det i en for ekstrem grad. Så i mainstream kulturen er der en forventning om, at man skal gøre noget, men man skal ikke gå for langt. Der er en moral over for kroppen og for at forvalte sin krop på den gode måde”.

Ordbog

subkultur, inden for sociologi et begreb, der omfatter befolkningsgrupper med en levemåde eller livsstil, der afviger fra samfundets dominerende kultur.

Kilde: Gyldendal, Den Store Danske

Opgaver

Opgaverne er lavet i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
 
 

Opgave 1

 

Diskussion i klassen

Dan grupper og konstruer i grupperne en case, hvor én af jeres venner har været ude for ”hate”. Overvej i grupperne hvilke råd I kan give jeres ven om, hvad han/hun skal gøre.

Bring herefter casen op i plenum, så alle kan komme med deres idé til, hvordan casen skal løses.

Opgave 2

 

Skriftlig individuel opgave

Skriv en kronik til en avis eller et fagblad, hvor du diskuterer mobning i skolen over for digital mobning.

Opgave 3

 

Fælles øvelse i klassen

Lav rollespil i klassen, som handler om forskellen på at skrive til hinanden på nettet og at tale sammen face-to-face.

Øvelsen kan evt. gennemføres på følgende måde:

Beslut det budskab, der skal kommunikeres

  • Aflever budskabet på sociale medier
  • Aflever samme budskab face-to-face
  • Vurder forskellen på de to situationer
6

Sociale medier og digital mobning

Læs Niels Ulrik og Livas samtale om mobning, moral og kulturen på den sociale medier.

Er de sociale medier blevet moralens nye vogtere?

På en måde, mener Niels Ulrik: ”Men det handler også om en likes-kultur, som også er med til at markere, om man er inde eller ude.” Han mener ikke, det er det digitale medie som sådan, der er afgørende: ”Det er mere den underskov af anonyme kommentarer, der følger med – det er mere der, udfordringen ligger. Hvad det gør ved vores moral og måde at omgås hinanden på”, siger Niels Ulrik. ”Det er en anderledes måde at være sammen på – også selv om det er nogen, man kender i forvejen.”

”Man giver jo ikke hinanden likes i ”real life”, og man siger nok også nogen gange noget til hinanden, som man ikke ville sige til hinanden i ”real life”, siger Niels Ulrik. Men det mener han omvendt kan være både godt og dårligt.

Han fortæller videre: ”Man kan lægge billeder ud, som kan blive delt. Og så bliver man måske udsat for anonyme kommentarer, så man mister kontrollen over sit eget billede”. Niels Ulrik mener, at vi da er ude i noget, hvor der kan opstå en helt ny moral og en helt ny måde at omgås hinanden på. Det er noget, som Niels Ulrik mener, at der i dag skal sættes fokus på.

Liva har ikke prøvet det selv og tror egentlig, at det mest er kendte, der udsættes for ”hate”, som hun siger. ”Jeg kender ikke nogen, der har været udsat for noget groft”, fortæller hun. ”Det har mest været nogle latterlige småting, som fx en ond kommentar. Men så snakker man om det og får løst problemet – det foregår ikke på en voldsom måde”. Hun tror også, at det nogle gange hænger sammen med mobning i skolen. ”Det kan også hænge sammen med jalousi, eller at man har det vildt dårligt med sig selv, og så prøver at nedgøre en anden ved at skrive onde ting – det kan fx være fra en anonym profil”, mener Liva. ”Jeg synes, at man skal sige det til sine forældre, eller kontakte en anden voksen, der kan hjælpe én, hvis man oplever den slags”, siger Liva. ”For det er jo ikke i orden!”

Om mobning

Niels Ulrik gør sig nogle overvejelser om mobning: ”Jeg tror, at når man taler om mobning, så skal man passe på med ikke kun at se det som enkeltpersoners problemer. ”Og videre: ”Jeg tror, at man skal se mobning som en del af noget socialt eller kulturelt. Man har ikke mulighed for at mobbe, hvis der ikke er en mobbekultur”, mener han. ”Jeg tænker, at man skal se det på den måde, at mobning er ikke onde mennesker, det er onde mønstre, som mobbeforskeren Helle Rabøl Hansen siger.”

Niels Ulrik mener, at for langt de fleste unge er den digitale verden og ”real life” delvist smeltet sammen. Og dem, man taler med på nettet, er i vid udstrækning de samme, som man også taler med i skolen. Niels Ulrik mener derfor, at man skal se på digital mobning på samme måde som med mobning i klassen – nemlig at se nærmere på den kultur, der hersker, og de sociale mønstre der udspiller sig: ”Nu har der været rigtig meget snak om ufrivillig deling af billeder af nøgne piger, og det kan være på kryds og tværs i klassen, eller i lukkede fora, men måske også blandt nogen, der slet ikke kender hinanden. Og da må vi se på, hvad er det for en kultur, der hersker der? Og hvad er det for nogle måder at omgås hinanden på, som betyder, at det lige pludselig opleves som okay i en facebook gruppe at gøre den slags! ”, siger Niels Ulrik. ”Jeg tror, at vi i høj grad er nødt til at se nærmere på de kulturer, der hersker de steder”, mener han.

Hvad er det for en kultur?

”Et af elementerne i mobning er, at man oplever, at det foregår på et sted, hvor man er nødt til at være. Det kan være skolen fx – man er placeret et sted, hvor man ikke rigtig kan undslippe”, forklarer Niels Ulrik. ”Et andet element er, at selv om man er nødt til at være der, så har man faktisk ikke noget at være fælles om. Man mangler et tilhørsforhold, og så udvikler man alternative fællesskaber, dvs. man finder noget at være fælles om”, siger Niels Ulrik. Han bruger igen skolen som eksempel: ”Hvis skolen ikke er i stand til at etablere noget at være fælles om, så finder man det selv, og så bliver der ofte tale om en hakkeorden og dannelse af et hierarki. I et sådant miljø med et stærkt hierarki og dannelse af alternative fællesskaber kan der opstå mobning”.

”Denne mobning kan tages med ud i det digitale univers – eller den kan opstå i det digitale univers”, siger Niels Ulrik. ”Man kan sige, at man jo ikke behøver være i fx en facebook gruppe – man behøver jo ikke være der på samme måde som i skolegården, som man jo ikke kan forlade. Men hvis det sociale liv i vid udstrækning finder sted digitalt, så kan man ikke nødvendigvis trække sig fra det – så på den måde kan nogenlunde samme mønstre opstå digitalt. Og det digitale følger én hele tiden. Man kan ikke forlade det, som man jo kunne med skolegården, hvor man trods alt går hjem efter skole – og så var det godt nok et helvede at komme i skole igen dagen efter – men det digitale følger én hele tiden, og derfor gør det noget ved dimensionen af mobning”, mener Niels Ulrik.

Liva mener, at det først og fremmest handler om den opdragelse, man gerne skulle have med hjemmefra: ”Der kan godt være et hierarki i klassen, men jeg tror, at når folk har lært, hvordan de skal opføre sig ordentligt over for andre, så sker der ikke mobning”. Liva er enig med Niels Ulrik i vigtigheden af, at læreren forstår at give mulighed for fællesskaber i skolen blandt andet i form af faglige fællesskaber.

Opgaver

Opgaverne er lavet i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
 

Opgave 1

 

Diskussion i klassen

Dan grupper og konstruer i grupperne en case, hvor én af jeres venner har været ude for ”hate”. Overvej i grupperne hvilke råd I kan give jeres ven om, hvad han/hun skal gøre.

Bring herefter casen op i plenum, så alle kan komme med deres idé til, hvordan casen skal løses.

Opgave 2

 

Skriftlig individuel opgave

Skriv en kronik til en avis eller et fagblad, hvor du diskuterer mobning i skolen over for digital mobning.

Opgave 3

 

Fælles øvelse i klassen

Lav rollespil i klassen, som handler om forskellen på at skrive til hinanden på nettet og at tale sammen face-to-face.

Øvelsen kan evt. gennemføres på følgende måde:

Beslut det budskab, der skal kommunikeres

  • Aflever budskabet på sociale medier
  • Aflever samme budskab face-to-face
  • Vurder forskellen på de to situationer
7

Fællesskaber

Læs Niels Ulrik og Livas samtale om sociale fællesskaber og forældrenes roller i unges sociale liv.

Om sociale fællesskaber

Niels Ulrik fortæller om en mindre undersøgelse, som han har været med til, hvor han og en kollega har undersøgt, hvad fælleskaber betyder for unge, og hvordan de fællesskaber ser ud. De unge, der blev interviewet, blev bedt om at kortlægge deres fælleskaber. Niels Ulrik fortalte, at en udbredt reaktion var, at mange af de unge havde svaret lidt undskyldende: ”Nu ved jeg ikke helt, om jeg har fælleskaber nok….”. Der var en udbredt fornemmelse af, at der er nogle meget høje idealer om, at man skal være meget social og en stærk fornemmelse af, at også på det punkt skal man performe, fortæller Niels Ulrik. ”Og der træder der også en individualiseringspræmis ind, hvor man oplever selv at have ansvaret for at være social nok, være populær nok osv. – og man kan så være lidt i tvivl, om man lever op til disse krav”, siger Niels Ulrik.

”Når det så er sagt, så fylder de sociale medier meget også på den positive måde. Det er der, man henter sine ressourcer, og der man finder tilhørsforhold osv. Så det er ikke kun et pres at være social, det er også en ressource, som man får et godt liv igennem”, mener Niels Ulrik.

Liva kender også til gode og dårlige fællesskaber. ”Der er grupper, der er populære – og så er der grupper, der er knap så populære”, fortæller hun. Liva mener dog ikke, at det nødvendigvis er i de populære grupper, der er sjovest at være. ”Der kan være meget pres på og indbyrdes konkurrence, og man taler ofte meget ned om andre – man føler sig ligesom som gruppe højt hævet over andre”, siger hun. ”I en anden gruppe, hvor folk måske ikke er så populære, der er ikke det samme pres, man er mere de sædvanlige venner og ikke hele tiden i en fight med hinanden”. Hun fortæller videre, at der i de populære grupper som regel også er et hierarki, hvor det handler om at rangere højest. Hun oplever, at det fungerer sådan, at hvis man gerne vil være øverst i dette hierarki, så hakker man ned på nogle andre for, at man selv kommer øverst. ”De populære har sikkert også et sjovt fællesskab, men jeg tror, at der er større tendenser til at konkurrere med hinanden i den mere populære gruppe, end i den ikke så populære gruppe”, mener Liva. På spørgsmålet om, hvad der gør en gruppe populær, siger Liva: ”Jeg tror ikke, de populære defineres af udseende eller tøj, det er nok mere personlighed, og at man kan fremvise sig selv. Men dyrt tøj og at man fx er dygtig i skolen kan godt betyde, at man kan blive en del af den populære gruppe. Så på den måde kan udseende godt få en betydning”, mener Liva.

Mangler de unge noget i dag, som gør det sociale liv vigtigere end tidligere?

Niels Ulrik overvejer lidt: ”Der er flere ting i det. Noget, som jeg synes er påfaldende i forhold til alle de unge, vi snakkede med, er, at nogle forudsætninger for det sociale liv er ændret”. Han fortæller: ”Da jeg flyttede fra folkeskolen til gymnasiet, så fastholdt jeg kontakten med nogle af kammeraterne fra folkeskolen, men rigtig mange de forsvandt bare…så igen fra gymnasium til universitet og så gennem en del flytninger. Ja, så er der jo undervejs faldet utrolig mange fra. Men hos unge i dag, da flytter ens sociale liv med. Man har mulighederne for at holde kontakten med hinanden, og når man så går ind i sit voksenliv og får nye relationer, så har man stadig relationer og fællesskaber fra sit ungdomsliv med. Så man får utrolig mange flere mennesker i sit liv end tidligere. Selvfølgelig ændrer relationer og positioner sig, men det betyder, at der er utrolig meget vedligeholdelsesarbejde og utrolig mange fællesskaber, der skal passes.”

Liva kan også godt nogen gange mærke presset i forhold til det sociale. ”Man taler måske om ”hvem var til festen i lørdags?”, og hvis man ikke var med, så ”hvorfor var jeg mon ikke det?”. Man skal på en måde være med til alle de sjove ting, hvor alle de sjove mennesker er”, synes hun, ”ellers bliver man set på som én uden venner. Der er et pres på, at man skal være sammen med nogen hele tiden – vise sine venner på Snapchat. Hvis man ser andre lægge noget ud, hvor de hele tiden er sammen med nogen, så tænker man måske ”hvorfor er jeg ikke sammen med nogen?” – man skal vise, at man har venner”, mener Liva.

Liva synes dog samtidig, at det kan være et forstyrrende element: ”Man sidder måske nogen gange for længe med sin mobil, hvor man i stedet burde have lavet lektier eller bare noget andet – og det kan godt irritere én bagefter, og man synes det er dumt. Men så må man prioritere anderledes næste gang” mener Liva.

Det sociale liv og forældrene

Niels Ulrik fortæller videre om den undersøgelse, han har lavet blandt unge, hvor han så en tendens, som overraskede ham lidt. ”De snakkede simpelthen så positivt om deres forældre,” fortæller han. ”De unge, der var flyttet hjemmefra, havde en stor grad af nærhed til deres forældre, og de oplevede også et vedligeholdelsesarbejde i forhold til forældrene, som de helst skulle se rimelig tit.”

Niels Ulrik fortæller: ”Der er selvfølgelig forældre, der er mere travle end tidligere, og der er forældre, der ikke ser deres børn så meget. Men jeg tror snarere, end at man skal snakke om, at forældrene er blevet mindre nærværende, skal snakke om, at forældrerollen har forandret sig. Vi kan i hvert fald se, at unge, i hvert fald dem der er flyttet hjemmefra, er begyndt at tale om deres forældre på en ny måde – de taler rigtig meget om deres forældre som venner. Børn har i dag i højere grad fået en stemme i familien, og det fører de med sig i deres relation til forældrene. Vi har et billede af, at når man vokser op, så skal man lægge afstand til sine forældre. Det så vi i høj grad i 68-generationen. Min generation var ”nå-generationen”, så vi lagde heller ikke afstand til vores forældre, det blev betragtet som rimelig slattent. Men vi har set med den nye generation, at de heller ikke lægger afstand til forældrene. De er ikke autoritetsfigurer, som har bestemt alt over én, det er i stedet nogen, som man har haft en proces med, og derfor laver man ikke det der store opgør, når man flytter hjemmefra. Så det er en anden måde at være sammen med sine forældre på.”

Niels Ulrik mener dog også, at dette kan give nogle nye udfordringer: ”Der kan være masser af nye udfordringer i forhold til at lære at blive et selvstændigt menneske og være nogenlunde uafhængig af sine forældre – man taler i dag om ”curling-forældre”, siger han. ”Men det er anderledes – og ikke nødvendigvis et fald mod noget dårligere.” Han siger videre: ”Og vi kan se hos de unge i undersøgelsen, at forældrene og familien er et af de vigtigste fællesskaber, hvor de tanker op, og de oplever en stor nærhed og en stor kontakt med forældre og familie. De unge, der var flyttet hjemmefra, talte om forældrene som et vigtigt holdepunkt, et sted hvor de virkelig hørte til – og det er noget særligt for denne generation, som ikke er set i tidligere generationer. Forrige generation havde slet ikke den nærhed og fornemmelse af, hvor forældrene er henne”, mener han.

Opgaver

Opgaverne er lavet i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
 

Opgave 1

Fælles øvelse i klassen

I vil i klassen antagelig opleve, at I har forskellige oplevelser af fællesskaber, så måske det vil være en god ide først ved denne øvelse at definere, hvad I forstår ved fællesskaber. I kan evt. ved brainstorm lave en fælles liste over fællesskaber, som I indgår i.

Overvej herefter i klassen følgende:

  • Hvad får man ud af at være en del af et fællesskab?
  • Er der også ulemper ved at indgå i fællesskaber?
  • Kan man have for mange fællesskaber? Eller for få?
  • Er der nogle fællesskaber, der er mere populære end andre - og hvad er det i så fald, der gør det/dem populære?
  • Hvordan kan man invitere andre ind i sine fællesskaber?

Hvad kan I bruge denne øvelse til?

Opgave 2

Individuel øvelse med klassediskussion

Alle elever: Forsøg en dag uden sociale medier og fortæl dagen efter i klassen om, hvordan det påvirkede dig.

8

Den normale krop og badning efter idræt

Læs Niels Ulrik og Livas samtale om det at være 'normal' og om at vise sig nøgen.

Om at være ”normal” og at vise sig nøgen

Liva mener, at man som ung tænker meget over, om man ser ud på samme måde som andre. ”Jeg tror, at det med at se normal ud, betyder rigtig meget for unge. Og ”normal” vil sige ligesom andre. Man ser på andre og synes måske, at man ser anderledes ud med nogen ting. Samtidig kan man jo godt se, at alle ikke ligner hinanden fuldstændig. Så det er nok mere en usikkerhed, man har”, mener Liva.

Da vi kommer ind på badning efter idræt fortæller Liva, at de i hendes klasse har idræt fredag i sidste time, så alle går hjem og bader. ”Jeg tror, man stopper med at gå i bad efter 6. klasse eller deromkring. Læreren siger ikke, at man skal gå i bad, så ingen gør det rigtigt….man stopper bare med at gøre det omkring det tidspunkt”, fortæller Liva. ”Der er slet ingen i min klasse, der går i bad efter idræt”.

Niels Ulrik har nogle kommentarer til det med badning: ”Jeg tænker, at når man er i en visuel kultur, hvor der er utrolig mange billeder af kroppe og manipulerede og idealiserede kroppe, så kan det der med at møde andres kroppe – der ser ud på mange forskellige måder – i en situation, hvor der ikke er manipuleret – ja, det kan måske være en form for vaccine mod nogle overdrevne kropsbilleder. Og hvis vi fjerner disse muligheder, hvor unge er sammen med andre unge med deres helt almindelige udseende, så bliver det sværere at bearbejde idealer.” Han siger videre: ”Så på den måde er det sundt for os at være sammen med kroppe i al deres forskellighed, og jeg synes, det er ærgerligt, at de sammenhænge, hvor det finder sted måske er ved at forsvinde”.

”Man taler om, at vi er blevet en puritansk kultur, men jeg tror ikke, at det er baggrunden. Det er mere, fordi vi er skamfulde over at se forkerte ud”, mener Niels Ulrik. ”Nu kan det være, at man bare er holdt op med at bade efter idræt. Men hvis det faktisk aktivt er valgt fra, så er det jo et eller andet sted, fordi det kan være svært at håndtere, at man måske oplever at se ud på en måde, som falder udenfor”.

Niels Ulrik mener, at jo mere man er sammen med andres kroppe, jo mere oplever man, at alle folk ser forskellige ud. ”Så egentlig bare for at sige, at en vaccine mod at tro, at man er forkert, når man smider tøjet og føler at se mærkelig ud, det er jo at være sammen med andre, der gør det samme”. Og videre: ”Fordi det er jo stadig sådan, at selvom vi laver kroppen mere og mere om, så ser alle kroppe alligevel forskellige ud. Alle kroppe har mærkværdigheder eller unikke kendetegn og ar efter plastikoperationer m.v. Jo mere vi er sammen med mange kroppe, jo mere har vi mulighed for at opdage, at vores egen krop ikke ser så mærkelig ud”, mener Niels Ulrik.

Opgaver

Opgaverne er lavet i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
 

Opgave 1

Fælles diskussion i klassen

Hvordan kan man medvirke til at skabe en kultur, der anerkender og værdsætter alle slags kroppe?

Overvej det på både et individuelt plan (hvad kan man selv gøre) og på et samfundsmæssigt plan.

Inddrag også mediernes betydning for skabelse, opretholdelse og ændring af kropskulturer.

Opgaven er også velegnet som skriftlig individuel opgave.

9

Til underviseren

LÆRERVEJLEDNING

Find inspiration til, hvordan du kan anvende materialet.

Se lærervejledning