1

Introduktion

Her kan du få viden om de etiske spørgsmål, der er knyttet til forskellige teknikker, som anvendes i den menneskelige reproduktion (forplantning). Nogle af teknikkerne anvendes allerede i dag – og nogle er måske på vej. Uanset om teknikken allerede anvendes, eller om den er på vej, må man altid være opmærksom på de etiske hensyn, når man ændrer på grundlæggende vilkår ved menneskeligt livs opståen.

Du kan bruge temaerne herunder sammen med hæftet Ønskebarn. Temaerne har været diskuteret af Det Etiske Råd og de tilknyttede tekster er sammenfatninger af Rådets udgivelse om det pågældende emne. Du skal derfor være opmærksom på, at der siden Rådets udgivelse kan være sket nogle ændringer i de faktuelle oplysninger.
 

HENT MATERIALET

Ønskebarn er tilgængelig i en netbaseret version, og du kan også hente en PDF, du kan vælge at udskrive og kopiere.

LÆS ØNSKEBARN

LÆRERVEJLEDNING

Find inspiration til, hvordan du kan anvende materialet med din 8., 9. eller 10. klasse.

SE LÆRERVEJLEDNING
 

2

Undervisning om forplantningsteknologiens muligheder og etiske dilemmaer

Materialet »Ønskebarn« er blevet lavet i samarbejde med to 9. klasser fra Ølgod Skole og elever fra 8. – 10.klasses årgang fra Mentiqa-Odense.

I september måned 2014 var elever fra Ølgod og Odense til en workshop hos Det Etiske Råd. Eleverne gav input til både indhold og grafik, og diskussionen gik livligt og med god energi.

I december måned 2014 var udkast til materialet klar til afprøvning. To 9. klasser fra Ølgod Skole arbejdede med udkastet, og mange af elevernes kommentarer blev efterfølgende brugt til at gøre hæftet færdigt.

 

Ølgod tester Ønskebarn-materialet

Ulla Hybel observerer elever, der arbejder med materialet (foto: Peter Christensen)

Ølgod tester Ønskebarn-materialet

Jesper Møller-Fink taler med elever, om hvordan materialet fungerer og hvordan det kan gøres bedre (foto: Peter Christensen)

Webbaseret materiale

Til hæftet er der i år knyttet en elektronisk del. To af medarbejderne fra Det Etiske Råds sekretariat var på besøg hos Ølgod Skole, hvor eleverne i de to 9. klasser udfordrede både teknik og etik på Ønskebarns hjemmeside.

Ulla Hybel er projektleder for materialet om Ønskebarn. Både hun og Jesper Møller-Fink, som er Rådets webmaster, har været glade for samarbejdet med eleverne:

"Det Etiske Råd har udgivet Etisk Forum for Unge siden 2001. Vi har mange gange talt om at få input fra målgruppen i løbet af den proces, der går forud for det færdige trykte hæfte. Nu har vi prøvet det, og været rigtig glade for samarbejdet med de unge. Jeg tror, at det eleverne allermest har bidraget med, er at vi i højere grad har kunnet se på materialet med målgruppens øjne. Det har været en stor kilde til inspiration for os", siger Ulla Hybel.

Jesper Møller-Fink har især arbejdet med den elektroniske del af materialet:

"Eleverne tjekker straks brugervenligheden og vurderer, om det de ser, er interessant og spændende nok til at udforske. Vi har ændret en del i formatet efter at have været på besøg hos eleverne i Ølgod. De efterspørger overblik og tilgængelighed – og ikke mindst at kunne bruge materialet på hele den palet af teknologi, som de bruger i dagligdagen."

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

9. klasse på Ølgod Skole 2014-2015

Tak til 9. årgang (2014–2015) på Ølgod Skole for hjælp til at afprøve og udvikle materialet.

3

Lærervejledning

Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennem- gang og skriveproces, hvor alle lektioner i de tre fag er inddraget, eller i forbindelse med projektop- gave eller projektforløb i 9.-10. klassetrin eller 1.g i gymnasiet.

FORSLAG TIL UNDERVISNINGSFORLØB

HENT PDF
 

4

Embryo- og dobbeltdonation

Dette afsnit stiller skarpt på to nye veje at gå indenfor assisteret reproduktion, nemlig hvor man enten donerer befrugtede æg eller både æg eller sædceller kommer fra donor.

Denne tekst er baseret på Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation fra 2014. Vær opmærksom på, at der siden Rådets udgivelse kan være sket nogle ændringer i de faktuelle oplysninger. Rådet er i 2017 udkommet med anbefalinger om lovliggørelse af dobbeltdonation.

Det kan fx være relevant for enlige kvinder, der ikke selv producerer æg, eller for par, hvor både manden og kvinden er infertile.

Begreber og teknikker

Embryodonation er, hvis en kvinde modtager et allerede befrugtet æg fra en anden kvinde. Det kan fx være aktuelt i forbindelse med de par, der afslutter fertilitetsbehandling med egne kønsceller uden at have fået et barn.

I Danmark bliver ca. 33 % af alle nedfrosne, befrugtede æg ikke benyttet til assisteret reproduktion og bliver derfor i stedet destrueret eller anvendt til forskning.

Dobbeltdonation er, når et par hverken har fungerende æg eller sædceller, og man derfor modtager både æg og sæd fra donorer, som så reagensglasbefrugtes og sættes op i kvindens livmoder.

Hvad må man?

Begge metoder er ulovlige. I Danmark må man kun blive kunstigt befrugtet, hvis enten sæden eller ægget stammer fra en af de forældre, der skal tage sig af barnet. Mindst én af de kommende sociale forældre skal altså være genetisk beslægtede med barnet.

Man må heller ikke give eller sælge befrugtede æg videre til andre barnløse.

De etiske overvejelser

For nogle menneskers holdning til embryodonation er det afgørende, at det er et befrugtet æg, der sættes op.

Et befrugtet æg er starten til et menneske, og nogle mener, at det derfor ikke bør handles eller gives væk. Andre mener, at fordi det er begyndelsen til et menneske, er der ikke er den store forskel på den type donationer og adoption.

Man kan omvendt sige, at hvis der er embryoner til overs fra fertilitetsbehandling, bør man netop sørge for at finde en livmoder til dem, fordi de er begyndelsen på mennesker.

Man kan være bekymret for, at børn født efter embryo- og dobbeltdonation kan lide skade senere i livet, fordi ægget bliver sat op i en anden kvinde. Som ved reagensglasbefrugtning kan man ikke med sikkerhed vide, at teknikken ikke er risikabel, fordi den kun kan testes ved at følge børn hele livet. Derfor mener nogle, at man ikke bør løbe risikoen, fordi det i teorien kan have dårlige konsekvenser for barnet.

Man kan også være bekymret for, at barnet senere hen kan få psykiske problemer i form af rodløshed, fordi det ikke kender sine biologiske forældre. Til det kan man indvende, at det ikke er anderledes end ved sæd og æg-donation.

En sidste bekymring, der kan ligge bag eventuel lovliggørelse af embryo- eller dobbeltdonation er, at hvis man først har sagt ja til embryo- og dobbeltdonation, så går man ind på en glidebane, hvor der ikke er langt til, at man også tillader medicinsk hjælp til rugemoderskaber. Tanken er, at hvis man tillader, at kvinder kan få hinandens befrugtede æg, er der ikke langt til, at de kan indgå aftaler om, at en kvinde kan få sat en andens kvindes æg op, og hun så kan bære barnet, for senere at give det ’tilbage’ til donoren efter det er født.

OPGAVER

Hvad mener du? Synes du, der er forskel på at donere æg og sæd og befrugtede æg?

Hvornår starter et menneskeliv? Find ud af hvilke forskellige opfattelser der er af det spørgsmål, for eksempel i forskellige religioner.

"PRÆNATAL ADOPTION"

Nogle bruger betegnelsen ”prænatal adoption”. Prænatal kommer af latin: præ ”før” og natalis "vedrørende fødslen".

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

FIND MERE INFORMATION

Udtalelse om embryo- og dobbeltdonation, Det Etiske Råd, 2014.

5

Fosterdiagnostik

Fosterdiagnostik er en teknik, som gør det muligt at undersøge fostret for forskellige sygdomme og misdannelser, mens det stadig befinder sig i en kvindes livmoder. Man kan også fastslå, hvilket køn fostret har. I løbet af nogle år udvikles der antagelig nye metoder til fosterdiagnostik, så den gravide kvinde kan få en lang række af informationer om fostret, inden udløbet af grænsen for fri abort i 12. graviditetsuge. Fosterdiagnostik stiller derved skarpt på spørgsmålet, om vi nu også skal bruge den teknik, der er til rådighed, da beslutninger om fosterdiagnostik og abort kan være afgørende for, hvordan vi opfatter os selv og vores samfund, også i andre sammenhænge.

Denne tekst er baseret på Det Etiske Råds redegørelse Fremtidens fosterdiagnostik fra 2009. Vær opmærksom på, at der siden Rådets udgivelse kan være sket nogle ændringer i de faktuelle oplysninger.

Begreber og teknikker

Der findes forskellige former for fosterdiagnostik – og der forskes i at udvikle nye metoder. Særligt metoder til at teste via moderens blod udforskes i håbet om, at man med tiden vil kunne foretage undersøgelser af fostrets egenskaber ad den vej, hvorved man undgår at udføre invasive undersøgelser, der i nogle tilfælde kan forøge risikoen for spontant abort.

Biologiske markører

Ved denne metode undersøger man koncentrationen af bestemte stoffer i mo-derens blod og kan på den baggrund beregne, om der er forøget risiko for, at fostret har visse kromosomafgivelser, fx trisomi 21 (Downs Syndrom).

Nakkefoldscanning

Man kan kombinere med en nakkefoldscanning i uge 11-13 for at give en bedre risikovurdering, idet størrelsen på fostrets nakkefold også er en indikation på forskellige typer af kromosomfejl, herunder Downs Syndrom.

Invasive undersøgelser

Den kombinerede test fører ikke frem til en så præcis risikovurdering, at den i sig selv kan give fuld klarhed over, om fostret har en kromosomafgivelse. Hvis kvinden skal have et mere sikkert svar, skal hun have foretaget en invasiv undersøgelse, enten en fostervandsprøve eller en moderkagebiopsi. Ved denne metode kan man foretage kromosomanalyser og teste for forskellige rygmarvs- og hjernelidelser og genetisk betingede stofskiftesygdomme.

Ved invasive undersøgelser øges risikoen for abort sandsynligvis med en halv til en procent i forhold til den i forvejen eksisterende risiko for spontan abort.

Hvad må man?

Der er ikke lovgivning, der direkte regulerer fosterdiagnostik. Den almindelige lovgivning om patientbehandling m.v. opstiller nogle rammer for fosterdiagnostikken. Sundhedsstyrelsen har i en vejledning fastsat retningslinjer for fosterdiagnostik, herunder bl.a. om information og rådgivning.

Der er fastsat regler, der regulerer mulighederne for adgang til provokeret abort såvel før som efter 12. uge. Der er fri adgang til abort, hvis indgrebet foretages inden udløbet af 12. uge. Hvis 12. graviditetsuge er udløbet, kan en gravid kvinde få tilladelse af et samråd til at få udført en abort, bl.a. hvis der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.

Det er Sundhedsstyrelsen som central faglig myndighed, der fastlægger de tilbud om fosterdiagnostik, som gives til gravide kvinder i Danmark.

Sundhedsstyrelsen om fosterdiagnostik

I 2003 skrev Sundhedsstyrelsen om målet for fosterdiagnostikken: ”Formålet med fosterdiagnostik er – inden for rammerne af dansk lovgivning – at bistå en gravid kvinde, som ønsker en sådan bistand med at træffe sine egne valg. Neutral og fyldestgørende rådgivning er forudsætning herfor. Såvel retten til at vide, som retten til ikke at vide, skal respekteres. Undersøgelser, som ikke i sig selv er forbundet med en risiko for fostret, skal i det mulige omfang gå forud for undersøgelser, som kan indebære en sådan risiko. Undersøgelserne tager sigte på at påvise eller udelukke alvorlige sygdomme eller handicap hos fostret, herunder at afklare og optimere eventuelle behandlingsmuligheder. Formålet med fosterdiagnostik er ikke at forhindre fødsel af børn med alvorlig sygdom eller handicap. Der ydes hjælp og støtte til familier, hvor et barn som følge af sygdom eller handicap har krav på særlig behandling, pleje og omsorg, og fosterdiagnostik omfatter også at informere om disse hjælpemuligheder” 

De etiske overvejelser

Fosterdiagnostik kan udføres af forskellige grunde. Der kan være tale om tidlig fosterdiagnostik med henblik på kønsbestemmelse af fostret. Ved hjælp af nye metoder vil det sandsynligvis blive muligt tidligt i graviditeten at bestemme, hvem barnets far er. Også mulighederne for opsporing af sygdomme vil i fremtiden stige, og det vil formodentlig i langt højere grad end nu blive muligt at lave detaljerede risikoprofiler angående fostrets sandsynlighed for at udvikle syg-domme.

Etiske overvejelser i forhold til fosterdiagnostik har derfor også nær sammen-hæng med overvejelser om adgang til abort – enten som fri abort inden 12. graviditetsuge eller sen abort efter tilladelse fra et samråd. I jo højere grad der foreligger oplysninger om fostret ved tidlig diagnostik, i jo højere grad må man medtænke kvindens muligheder for at afslutte fostrets liv. De etiske overvejelser bag fosterdiagnostik ligger derfor meget tæt op ad de etiske overvejelser ved abort. Men der er også forskelle. Hvis man vil have en provokeret abort uden først at have været igennem fosterdiagnostik, er det fordi, man ikke ønsker at få et barn. Hvis man ønsker abort efter fosterdiagnostik, vil det derimod ofte være fordi, man ikke ønsker at få et bestemt barn, nemlig et barn med de sygdomsanlæg, fostret i maven har vist sig at have. På denne måde stiller netop fosterdiagnostik skarpt på spørgsmålet, om vi nu også skal bruge den teknik, der er til rådighed?

Fosterdiagnostikken involverer meget centrale værdier som fx menneskesyn, menneskelivets betydning, solidaritet og rækkevidden af den enkeltes selvbestemmelse. Beslutninger om fosterdiagnostik og abort kan være afgørende for, hvordan vi opfatter os selv og vores samfund, også i andre sammenhænge. Hvornår kan fx en sygdom eller misdannelse anses for tilstrækkelig alvorlig til, at det er berettiget at undersøge for den – med den eventuelle konsekvens at barnet bliver fravalgt? Skal man bruge alle de muligheder, som teknikken rummer? Man kan sige, at der netop ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er grund til at træffe disse beslutninger ud fra et lidt bredere perspektiv end det, der isoleret set knytter sig til fosterdiagnostik.

Hensynet til fostrets værdighed og integritet

Hvordan man ud fra et etisk synspunkt opfatter fostret i de forskellige faser af dets udvikling, har stor betydning for, hvad man mener om fosterdiagnostik og den deraf følgende mulighed for, at der eventuelt udføres provokeret abort. Hvis man mener, at fostret allerede tidligt i sin udvikling skal betragtes som et menneskeligt væsen, der har krav på at blive behandlet med hensynsfuldhed og respekt, vil man antagelig være skeptisk over for overdreven brug af fosterdiagnostik, fordi den nu en gang har provokeret abort som indbygget mulighed.

Kvindens selvbestemmelse

Kvindens ret til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv vejer tungt – i hvert fald inden udløbet af 12. graviditetsuge. Ud fra denne opfattelse er det helt op til kvinden selv, om hun ønsker abort på baggrund af fosterdiagnostik, og man kan hævde, at adgangen til abort netop er fri for at undgå, at kvinden nødsages til at retfærdiggøre sine motiver og begrundelser. Kvinden skal have lov til selv at bestemme, hvad hun anser for at være acceptabelt, på baggrund af hendes situation og holdninger.

Spørgsmålene om fostrets etiske status – altså hvordan man opfatter fostret – og kvindens selvbestemmelse er forbundet med hinanden på den måde, at hvis man mener, at fostret har en høj etisk status og tidligt i udviklingen skal betragtes som et menneskeligt væsen, vil man normalt gå ind for en relativt omfattende begrænsning af kvindens selvbestemmelse. Omvendt vil man acceptere et væsentligt større råderum for kvinden, hvis man anser fostrets etiske status for at være lav.

Skal kvinden bestemme ubegrænset?

Nye metoder til fosterdiagnostik, herunder genetiske undersøgelse, vil gøre det muligt for kvinden at få adgang til mange informationer om fostret inden udløbet af grænsen for fri abort i 12. uge af graviditeten. Derfor kan kvinden få udført provokeret abort, hvis fostret har egenskaber, kvinden opfatter som uønskede. Spørgsmålet er, om dette er acceptabelt i alle tilfælde, fx på grund af normale-genskaber, køn, arvelige dispositioner eller mindre alvorlige sygdomme. Hvor-dan man forholder sig til dette spørgsmål afhænger af, hvordan man opfatter og vægter de etiske værdier, der er relevante i forbindelse med fosterdiagnostik. Det drejer sig bl.a. om hensynet til kvindens selvbestemmelsesret og hensynet til fostret. Der er også mere almene, samfundsmæssige værdier involveret, fx idealet om at undgå kønsdiskrimination og fremme det gode forældreskab eller at understøtte sammenhængskraften i samfundet.

Det Etiske Råd anbefaler: ”Fosterdiagnostiske undersøgelser bør udelukkende generere informationer, som er relevante af sundhedsfaglige grunde. Det vil sige, at undersøgelserne enten skal være rettet mod at afdække alvorlige syg-domme og misdannelser ved fostret (eller risiko herfor) eller vedrøre sygdom-me, som det er muligt at behandle enten i fostertilstanden eller efter fødslen. Der bør fx ikke genereres informationer om fostrets køn, med mindre dette er relevant af sundhedsfaglige grunde, fx fordi der er risiko for, at barnet er bærer af en kønsbundet, arvelig sygdom. Det samme gælder i forhold til andre såkaldte normalegenskaber som disposition for højde og intelligens, som der heller ikke bør undersøges for. Medlemmerne anbefaler, at der ikke tilbydes alle gravide en detaljeret undersøgelse af fostrenes genom, men at eventuel genetisk undersøgelse alene retter sig mod alvorlige sygdomme”

Er kvindens selvbestemmelse reel?
Særligt når det gælder fosterdiagnostik har man diskuteret, hvornår det egentlig er udtryk for kvindens helt egen beslutning. Er det fx tilstrækkeligt, at hun er fuldstændig informeret om de relevante kendsgerninger? Eller er det også en betingelse, at hun ikke føler sig udsat for noget pres til at få udført fosterdiagnostik fra sine pårørende, lægen eller samfundet som helhed? Nogle fremhæver, at det er væsentligt, at kvinden får neutral information og rådgivning, så hendes beslutninger træffes på baggrund af hendes egne værdier og hendes egen opfattelse af sin livssituation. De involverede sundhedspersoner skal altså ikke forsøge at få kvinden til at træffe et bestemt valg, men skal tværtimod støtte hende i det valg, hun nu engang træffer. Andre mener, at det i praksis er vanskeligt for gravide kvinder at sige nej tak til at tage imod de eksisterende foster-diagnostiske tilbud, fordi situationen rummer en form for pres eller tvang til at tage imod dem. Dette gælder ikke mindst, hvis der i samfundet eksisterer en mere eller mindre udtalt norm om, at man så vidt muligt bør undgå at få syge eller misdannede børn.

Samfundets fremherskende menneskeopfattelse

Når det gælder samfundets tilbud om fosterdiagnostik, er der tale om afvejninger, som ikke kun har relevans for de direkte involverede parter, altså kvinden, fostret og sundhedspersonalet etc. Tværtimod kan man mene, at afvejningerne har betydning for hele samfundet, fordi de vedrører centrale, samfundsmæssige værdier angående menneskeopfattelse og forældreskab, der danner grundlag for vores sameksistens og kultur.

Nogle vil mene, at en af de smukkere ting ved mennesket er, at vi har for vane at tage imod vores børn, som de er. Vi kan ikke afgive nogen specifik bestilling, og derfor siger vi velkommen til enhver. De fleste vil også være enige i, at fællesskabet skal hjælpe de børn, der eventuelt måtte have særlige behov. En udbredt brug af fosterdiagnostik vil derfor forarme vores opfattelse af livet som et under og en gave og erstatte det af en reducerende videnskabeliggjort betragtningsmåde.

 

OPGAVER

Hvilke etiske hensyn ligger bag Rådets anbefaling? Når du har afdækket hvilke etiske hensyn, der indgår i afvejningen af dilemmaet mellem forskellige hensyn, tag da selv stilling til, hvilke hensyn du lægger størst vægt på.

Mener du, at der skal være lovgivning, der begrænser mulighed for fosterdiagnostik, eller skal det være op til den enkelte familie selv i samråd med deres læge at beslutte, hvad fostret skal undersøges for? Hvad kan det betyde for et samfund, at mennesker med visse lidelser sorteres fra?

Antallet af kvinder, der ikke ønsker fosterdiagnostik, udgør i dag ca. 2 %. Hvorfor tror du, at langt de fleste kvinder tager imod tilbud om scanning af deres foster?

Kan der være hensyn til den gravide kvinde, der gør, at man bør begrænse tilbud om fosterdiagnostik? Hvilke?

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

INVASIVE UNDERSØGELSER

Når man bruger udtrykket ”invasiv” på det medicinske område, mener man ind-greb og undersøgelser, der indebærer indtrængen i kroppen ved hjælp af stik eller snit, eller ved at indføre instrumenter gennem naturlige kanaler i legemet.

ULTRALYDSSCANNING

Man udfører scanningen ved at lade et instrument, der udsender bølger af ultralyd, glide hen over den gravide kvindes mave. Ultralyden sender herefter signaler til en computer, der ud fra signalerne danner et billede, så man kan se fostret inde i kvindens livmoder.

FOSTERVANDSPRØVE OG MODERKAGEBIOPSI

En fostervandsprøve og en moderkagebiopsi udføres i begge tilfælde ved, at man stikker en kanyle gennem den gravide kvindes mave, og herefter gennem kanylen suger enten fostervand eller en lille del af moderkagen op. Prøverne kan herefter undersøges i laboratoriet.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
6

Hvad er etik?

Etiske spørgsmål drejer sig om, hvordan man behandler andre mennesker og andre levende væsener. Etik handler om, hvad det gode liv er, og betydningen af at tage hensyn til andre og ikke kun have blik for sig selv og sine egne behov.

Man kan som oftest blive klogere på etik ved at prøve at gøre sig klart, hvilke værdier og hensyn man vil lægge vægt på i en bestemt sammenhæng. Nogle gange hjælper denne klargøring én til at finde ud af, hvad man faktisk anser det for rigtigst at gøre. Et eksempel kan være kloning af mennesker. Nogle vil mene, at kloning af mennesker bør være forbudt, da fremstilling af kopier af et menneske vil ændre vores syn på hinanden på den måde, at vi begynder at opfatte mennesker som ting, vi frembringer. Fortalere for kloning kan anføre, at muligheden for at klone fx afdøde mennesker kan hjælpe andre, fx ulykkelige forældre der har mistet et barn. Etiske spørgsmål har sjældent svar, som alle kan være enige i, men de er ikke som smag og behag, altså noget hvor man bare kan mene, hvad man vil. Tværtimod er det vigtigt at diskutere etik, da man faktisk kan blive klogere på etik efter at have hørt, hvad andre mennesker mener. Det er også vigtigt at kunne forklare, hvorfor man mener, som man gør, da der er en forventning om, at man skal kunne begrunde sine etiske holdninger, hvis andre skal tage hensyn til dem.

Man møder et etisk dilemma, når man ikke fuldt ud kan tilgodese to eller flere centrale etiske værdier på én og samme tid. Man må så tage stilling til, hvilket eller hvilke hensyn der har størst vægt. Sådanne etiske dilemmaer vil du møde på denne side, da muligheden for ved teknologiens hjælp at ændre grundlæggende vilkår ved liv og død altid grundigt bør overvejes – og sjældent har klare svar.

7

Konkret anvendelse af Præimplantations Genetisk Diagnostik

Præimplantations genetisk diagnostik (forkortet PGD) er en teknik, hvor man kan undersøge det befrugtede æg, inden det sættes op i kvindens livmoder. Man kan sige, det er en form for ægsorteringsbehandling. Før man bruger denne teknik, der gør det muligt at til- og fravælge børn ud fra bestemte kriterier, skal man nøje overveje de etiske aspekter.

Denne tekst er baseret på Det Etiske Råds udtalelse om "Ansøgning om videreførelse af præimplantationsdiagnostik som et behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi" fra 2004 samt interview fra 2014 med overlæge og professor, Jakob Ingerslev. Vær opmærksom på, at der siden kan være sket nogle ændringer i de faktuelle oplysninger.

Der er to måder at anvende PGD på. Ved den ene form undersøger man det befrugtede æg for alvorlige arvelige sygdomme, og forældre har derved mulighed for at fravælge et barn, der ellers vil blive født med en meget alvorlig sygdom.

Man kan også anvende PGD-teknikken til at vælge børn med bestemte egenskaber til. Teknikken med konkret præimplantationsdiagnostik indebærer, at et befrugtet æg fra det syge barns forældre udvælges efter en bestemt vævstype. Loven tillader dette i visse tilfælde, nemlig hvor det kommende barn skal være stamcelledonor til en allerede født storebror eller storesøster, der lider af en livstruende sygdom. Man kalder det konkret præimplantationsdiagnostik, da teknikken anvendes i helt konkrete tilfælde efter særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Konkret præimplantationsdiagnostik anvendes derfor også med det formål at gøre det muligt at behandle et alvorligt sygt barn. Det kan fx være et barn, der lider af leukæmi, som er en sygdom, hvor der er sket en ændring i knoglemarvens produktion af blodceller.

Begreber og teknikker

Ved PGD stimuleres kvinden med hormoner, og der udtages et antal æg fra hendes æggestokke. Herefter anbringes æggene i en petriskål med næringsvæske, og der tilsættes sæd. Når de befrugtede æg har delt sig til mindst 4 celler, udtages 1-2 celler fra hver af dem. De udtagne celler undersøges herefter for relevante arveanlæg som grundlag for stillingtagen til, hvilke(t) fosteranlæg, der opsættes i kvindens livmoder og altså får mulighed for at udvikle sig til et barn.

Leukæmi

Leukæmi kaldes også blodkræft. Ved leukæmi er det celler i knoglemarven, som er syge. Det resulterer i, at de ikke kan danne de normale hvide blodlegemer, der er vigtige for kroppens immunforsvar. Der er forskellige typer af leukæmi.

En af de behandlingsmetoder, der undertiden anvendes, er knoglemarvstransplantation fra en donor. Donor skal have samme vævstype som den syge. Behandlingsmetoden er en form for såkaldt immunterapi, hvor lægerne erstatter patientens immunforsvar med en rask donors immunforsvar, i håbet om at dette nye immunforsvar vil opfatte leukæmicellerne som fremmede og afstøde dem.

Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven, og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation. Men nu er det muligt at trække stamcellerne ud i blodet, hvorfra man så kan høste dem.

Ved konkret præimplantationsdiagnostik undersøges det befrugtede æg med henblik på at udvælge et fosteranlæg med en bestemt vævstype. Det handler altså ikke om at finde tegn på alvorlig arvelig sygdom (det kan det også gøre, hvis der er alvorlig arvelig sygdom i familien), men om at finde et æg, der har en bestemt vævstype. Formålet er at kunne udvælge et eller flere fosteranlæg med en vævstype, der er forenelig med et eksisterende sygt barns væv, sådan at det kommende barn i kraft af sin vævstype kan fungere som donor af fx navlestrengsblod eller knoglemarv for sin meget syge søster eller bror. Når der er vævsforligelighed, er der ikke risiko for, at det syge barn afstøder det donerede blod eller væv.

Hvad må man?

Regler om præimplantationsdiagnostik er fastsat i loven om assisteret reproduktion.

Konkret præimplantationsdiagnostik må kun anvendes, når Sundhedsstyrelsen har givet tilladelse til det i hvert enkelt tilfælde. Når Sundhedsstyrelsen modtager en ansøgning om at anvende teknikken i forhold til en bestemt kvinde, vurderer de først, om det sundhedsfagligt er forsvarligt at give kvinden denne behandling. De kan herefter give en tilladelse, hvis de tillige vurderer, at der er tilstrækkeligt tungtvejende hensyn til behandling af et barn med livstruende sygdom i den konkrete familie.

De etiske overvejelser

Før man bruger teknikker, der gør det muligt at til- og fravælge endnu ufødte børn ud fra bestemte kriterier, skal man nøje overveje de etiske aspekter.

En række forskellige hensyn kan inddrages i afvejningen af, om man bør bruge en teknik, der gør det muligt at lade et barn blive født primært med henblik på at være donor for et andet barn.

Hensynet til det syge barn og dets familie

Det er muligheden for at behandle et meget sygt barn, der udgør motiveringen for at muliggøre denne form for behandling, der gavner både det syge barn og dets familie. Forældrenes interesse i at gå vidt i deres forsøg på at hjælpe det syge barn er umiddelbart forståeligt for enhver og må anerkendes som udtryk for det gode forældreskab. Hensynet til om muligt at hjælpe det syge barn til helbredelse og overlevelse taler således for, at der kan foretages ægsortering med dette formål.

Hensynet til det kommende barn

Hensynet til at hjælpe det syge barn skal afvejes over for hensynet til det kommende barn. Et etisk hensyn vedrører spørgsmålet om tingsliggørelse af det kommende barn. Det andet hensyn vedrører det kommende barns tarv.

Et af de væsentligste etiske spørgsmål i forbindelse med udvælgelsen af et fosteranlæg med en forligelig vævstype er, om det kommende barn tingsliggøres ved i uacceptabel grad at blive behandlet som middel og ikke samtidig som et mål i sig selv. Det kan være tilfældet, hvis fosteranlægget bringes til live og udvælges med den klare hensigt at anvende det kommende barns navlestrengsblod, knoglemarv eller andet til at behandle en søster eller bror med. I den forstand betragtes fosteranlægget som et middel allerede ved sin skabelse.

På den anden side kan man sige, at børn bringes til verden af mange forskellige grunde. Det kan fx være, for at et eksisterende barn kan få en søster eller en bror, eller for at parret selv kan få øget indhold i tilværelsen gennem det nære samvær med flere børn. På den baggrund kan det hævdes, at også det barn, der på en sådan baggrund sættes i verden, i et vist omfang behandles som middel og ikke alene som mål i sig selv.

Om udvælgelsen af et barn med en forligelig vævstype må anses for stridende mod et grundlæggende hensyn til ikke at tingsliggøre det kommende barn, afhænger derfor af, om barnet bringes til at eksistere alene med den hensigt at anvende det som donor for det raske barn. Man kan fx forestille sig, at parret af andre grunde alligevel ville have haft et barn mere – og man kan forestille sig, at parret vil være i stand til at betragte det nye barn som mere end et middel, når det først melder sin ankomst til verden.

Hensynet til ikke at skade det kommende barn er et etisk hensyn, som skal tillægges selvstændig vægt. Det vil være etisk uacceptabelt, hvis det kommende barn udsættes for indgreb, der er velfærdstruende, meget smertefulde eller på anden måde krænkende. Dette omfatter ikke alene fysiske indgreb. Hvis det raske barn oplever, at selve dets eksistensberettigelse i det mindste til en vis grad er betinget af dets anvendelighed som donor, er det nærliggende at antage, at dette ikke kan undgå at have betydning for dets selvfølelse og livskvalitet og dermed være i strid med dets tarv. Måske vil det endda føle sig svigtet af sine forældre, fordi de set med barnets øjne holder mere af den syge søster eller bror end af det selv.

På den anden side kan man også forestille sig, at det kommende barn vil kunne få en særlig status i familien eller opleve særlig omsorg på grund af dets betydning for det syge barn og den samlede familie.

Hensynet til respekten for menneskelige fosteranlægs liv

Når man anvender konkret præimplantationsdiagnostik, vil de befrugtede æg, der har den ”forkerte” vævstype, ofte ende med at blive destrueret. Det rejser et spørgsmål om, hvilken respekt vi som samfund skylder menneskelige fosteranlægs liv, og afspejles i nogle grundopfattelser, som ofte optræder i den etiske debat. Her skal nævnes to af disse:

Nogle mennesker er af den opfattelse, at menneskeligt liv opstår ved befrugtningen, hvor æg og sæd smelter sammen til noget aldeles nyt, der fra nu af udgør et udviklingsmæssigt kontinuum. Ud fra denne opfattelse anses et foster for at have samme moralske status som et fuldt udviklet menneske. En tingsliggørende anvendelse af et fosteranlæg anses ud fra dette perspektiv ikke for etisk acceptabelt, men derimod i strid med menneskets værdighed.

Andre mennesker mener ikke, at det forhold, at et fosteranlæg under de rette betingelser ville kunne bringes videre til dannelse af et barn indebærer, at fostret skal ses på som et menneskeligt individ med fuld moralsk status. De finder, at det kan være svært at pege på, præcis hvornår et fosteranlæg overgår til at have fuld menneskestatus, og standpunktet fører til den konklusion, at et menneskeligt fosteranlæg skal behandles med respekt og ikke bruges til hvad som helst, men at det er legitimt at afveje denne respekt over for andre etiske værdier.

Hensynet til samfundet og de videre perspektiver

Om det er etisk acceptabelt at udvælge et fosteranlæg, som er vævsforligeligt med et eksisterende sygt barn, vedrører ikke alene den relevante familie og det kommende barn. Hvis det offentlige tillader og betaler for en sådan behandling, kan dette i mere overordnet forstand bidrage til at forme den samfundsmæssige opfattelse af mennesket og familien.

PGD blev oprindeligt tilladt under særlige alvorlige omstændigheder og kun med henblik på fravalg af fosteranlæg med gen- eller kromosomfejl, der ville føre til fødsel af et sygt eller handicappet barn.

Anvendelse af konkret præimplantationsdiagnostik betyder principielt, at fosteranlæg også vil kunne sorteres ud fra kriterier, der ikke vedrører det enkelte fosteranlægs egne udviklingsmuligheder, men alene har at gøre med andres behov. Hermed vil princippet om respekten for menneskeliv kunne udhules, idet det enkelte menneskes værd gøres afhængig af dets værdi for andre.

Det ville af samme grund let kunne føre til, at det blev muligt at udvælge fosteranlæg også med andre begrundelser, fx at det havde netop de almene egenskaber, forældrene ønskede.

På den anden side kan man anføre, at det kan have en negativ betydning for vores menneskeopfattelse og vores begreber om, hvad vi som mennesker skylder hinanden, hvis man undlader at tilbyde en mulig behandlingsform, der kan hjælpe et meget sygt barn. Ud fra en sådan opfattelse er det udtryk for manglende omsorg, når hensynet til mere principielle overvejelser om menneskelivets ukrænkelighed m.v. vægtes højere end hensynet til de familier, der kunne blive hjulpet. Som mennesker er vi først og fremmest forpligtede til at forholde os konkret til hinandens lidelse og velfærd.

Etisk dilemma

Det er vanskeligt at svare på, hvad det etisk rigtige er, når det handler om anvendelse af konkret præimplantationsdiagnostik. Dette skyldes, at der er flere forskellige værdier og hensyn involveret, som peger i forskellig retning. Man må derfor afveje disse værdier og hensyn mod hinanden og søge at få en afklaring af, hvilke hensyn der vejer tungest.

PGD kan også anvendes til at undersøge de befrugtede æg for at finde fx kønnet af det kommende barn, og måske i fremtiden barnets sandsynlige bygning og højde, potentiale for intelligens, personlighedstype m.v. Da både miljø og et kompliceret samspil mellem gener har betydning for, hvilke træk og egenskaber barnet udvikler, kan det ikke siges med sikkerhed, hvordan barnet vil udvikle sig, men man kunne forestille sig, at de kommende forældre ganske enkelt udvalgte sig de fosteranlæg, som efter deres mening alt taget i betragtning havde de mest lovende profiler.

Imod at foretage en sådan selektion kan man bl.a. anføre, at en sådan selektion ofte vil være diskriminerende. Desuden vil selektionen basere sig på en tingsliggørelse af børnene, som let kunne underminere princippet om det ansvarlige og ubetingede forældreskab. Ud fra dette princip har det enkelte barn krav på at blive respekteret og holdt af uafhængigt af dets egenskaber. Som argument for at foretage en udvælgelse ud fra sådanne parametre kan det bl.a. anføres, at dette kunne være i overensstemmelse med barnets og familiens tarv, fordi forældrene i bedste fald ville få et ønskebarn, der passede godt ind i familien.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

OPGAVER

Tag med udgangspunkt i de etiske hensyn stilling til, om du mener, at konkret anvendelse af præimplantationsdiagnostik er etisk acceptabelt. Begrund din holdning.

Synes du, at man bør tillade PGD til sortering og udvælgelse efter køn eller almene egenskaber? Er det mere problematisk ud fra et etisk synspunkt at foretage selektion for almene egenskaber i forbindelse med PGD end i forbindelse med sæd- eller ægdonation?

PGD-TEKNIKKEN

I hæftet Ønskebarn – forplantningsteknologiens muligheder og dilemmaer kan du læse om denne teknik til at fravælge befrugtede æg, hvor man ved undersøgelse af det befrugtede æg kan se, om fostret – det kommende barn – vil udvikle alvorlig sygdom.

Skabelsen af Freja - artikel i JP

HISTORIEN OM FREJA

Læs historien om Freja, der er Danmarks første barn født efter anvendelse af konkret præimplantations diagnostik.

Kapitel 1: Skabelsen af Freja Den etiske debat rasede, da Aarhus Universitetshospital i foråret (2012, red.) meddelte, at Danmarks første såkaldte donorbarn var født – en pige, der efter befrugtningen i laboratoriet, blev særligt udvalgt for at redde sin storebror fra en livstruende sygdom. Nu står forældrene for første gang frem og fortæller deres historie. JP, 28. december 2012

Kapitel 2: Valg for livet Tina og Lasse står over for en række svære beslutninger i forsøget på at få et nyt og særligt udvalgt barn, der kan redde deres søn, Anders. Opture og nedture afløser hinanden, og familien er langt fra i mål. JP, 29. december 2012

Kapitel 3: Bare jeg snart kan få det der af Freja Alt er klart til indgrebet, hvor Freja – der på ægstadiet blev særligt udvalgt til at redde sin storebror fra en livstruende sygdom – skal donere knoglemarv til Anders. Men familien venter og venter, og Anders bliver dårligere. JP, 20. april 2014

Kapitel 4: Freja er jo noget helt særligt Freja, danmarkshistoriens første donorbarn udvalgt på ægstadiet, er på operationsbordet, mens storebror Anders venter på at få hendes knoglemarv. Forældrenes mangeårige kamp er ved at være vundet. JP, 21. april 2014

8

Rugemødre

Når en kvinde indvilger i at blive gravid med det formål, at hun skal føde et barn, som hun overdrager til andre ved fødslen, taler man om surrogatmoderskab (eller rugemoderskab). Ofte benyttes rugemødre fra lande, hvor kvinder lever i fattigdom. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst imødekommer samfundets barnløse og samtidig sikrer, at fattige og sårbare mennesker i andre lande ikke udnyttes, og at værdier, som er vigtige for os, ikke ofres.

Anvendelse af en rugemorkan komme på tale af forskellige grunde. Det kan være, at den kvinde, der ønsker sig et barn, af medicinske grunde ikke kan gennemføre en graviditet, fordi hendes livmoder er misdannet eller skadet, fx som følge af behandling for kræft. Nogle kvinder er født med fungerende æggestokke men uden fungerende livmoder og kan derfor levere æg, der kan befrugtes og lægges op i en livmoder på en anden kvinde. Det kan også være en enlig mand eller fx et homoseksuelt par, der ønsker sig børn med hjælp fra en rugemor.

Begreber og teknikker

Der er to former for surrogatmoderskab:

  • Traditionelt surrogatmoderskab, hvor surrogatmoderen er genetisk mor til barnet, enten ved naturmetoden eller ved at hun insemineres med den planlagte fars sæd (eller sæddonor)
  • Gestationelt surrogatmoderskab, hvor surrogatmoderen ikke leverer ægget, som enten stammer fra den planlagte mor eller fra en ægdonor.

Man skelner mellem altruistisk surrogatmoderskab, hvor man gør det gratis, og kommercielt surrogatmoderskab, hvor man får penge for det.

Hvad må man?

Surrogatmoderskab er forbudt i de fleste lande, heriblandt Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Mexico, Sverige, Schweiz og nogle amerikanske stater. Andre lande, fx Storbritannien, tillader altruistisk surrogatmoderskab, mens endnu andre lande, heriblandt Danmark, ikke forhindrer, at det lader sig gennemføre i helt afgrænsede situationer – nemlig hvor rugemoderen selv er genetisk ophav til barnet, graviditeten gennemføres ved hjælp af en privat udført insemination med mandens sæd, og der er tale om en ikke-kommerciel aftale.

Lande, som tillader kommercielt surrogatmoderskab, er fx Georgien, Indien, Rusland, Thailand, Uganda, Ukraine og 18 stater i USA.

Rugemødre i udlandet

Der er i de sidste årtier sket en vækst i såkaldt cross-border surrogacy, som er kommercielt rugemoderskab på tværs af grænserne.

Udviklingen af teknikker, især IVF, har gjort det muligt, at surrogatmødre kan føde børn, som en eller begge de sociale forældre også er genetiske forældre til. Internettet har muliggjort, at indbyggere i rige lande let kan finde frem til surrogatmødre og klinikker i lande med mindre restriktiv lovgivning. Og billige flyrejser har gjort det muligt at rejse til lande, hvor der er mange kvinder, som på grund af fattigdom er villige til at påtage sig at gennemføre graviditeten mod betaling.

Ofte anerkender de sociale forældres hjemland ikke denne type forældreskab, hvilket i de senere år har ført til en række retssager i forskellige lande, som har givet de sociale forældre – og i sidste ende barnet – store problemer. Hvis de planlagte forældres hjemland ikke vil anerkende forældreskabet og barnets statsborgerskab, kan barnet ende med at være forældreløst og uden statsborgerskab.

Et antal danskere vælger hvert år at benytte sig af surrogatmødre i udlandet, men det nøjagtige tal kendes ikke. Der opstår en række dilemmaer for myndighederne i forhold til håndtering af sager med danskere, der ønsker at hjembringe børn født af kommercielle surrogatmødre til Danmark. Sanktioner i form af nægtelse af anerkendelse af forældreskabet til barnet vil have den uønskede konsekvens, at de vil ramme barnet hårdere end forældrene, fordi det risikerer at stå uden legale forældre og statsborgerskab. Omvendt kan manglende sanktioneringer i en vis forstand siges at udgøre en accept af kommercielt surrogatmoderskab. Dette rummer både etiske og juridiske dilemmaer.

De etiske overvejelser

Rugemoderskab har altid været en kontroversiel og omdiskuteret praksis, hvad enten der er tale om altruistisk eller kommercielt rugemoderskab, og hvad enten rugemoderen er fra de kommende forældres hjemland eller fra et andet land. Nogle af de væsentligste argumenter i debatten kan du finde herunder:

Udnyttelse

Et gennemgående tema i debatten om rugemoderskab er, at rugemødrene alene accepterer at indgå i aftalen om rugemoderskab, fordi de i udgangspunktet befinder sig i en sårbar eller udsat situation. Det kan gælde både i forbindelse med kommercielle og altruistiske aftaler.

I forbindelse med altruistiske aftaler kan tankegangen fx være, at den kommende rugemoder har svært ved at sige fra over for en veninde eller en slægtning, der beder hende om at gøre sig en tjeneste. Hvis det er venindens eller slægtningens sidste og eneste realistiske mulighed for at få et barn, kan kvinden måske føle sig presset til at deltage i arrangementet, selv om hun egentlig helst ville være fri og måske endda synes, at hun faktisk burde sige fra.

Udnyttelsesargumentet kan også benyttes i tilknytning til kommercielle aftaler, hvor det som oftest er den kommende rugemoders dårlige økonomiske situation, der udgør begrundelsen for, at der er tale om udnyttelse. Argumentet er således, at kvinden kun accepterer aftalen eller betingelserne for aftalen, fordi hun er dårligt stillet. Hvis hun havde været bedre stillet, ville hun enten helt have undladt at være rugemor eller have krævet en højere betaling.

Værdighed

Værdighedsbegrebet er vanskeligt at definere præcist. Det kan gøre det vanskeligt at svare på, om netop kommercielt rugemoderskab er uværdigt for rugemoderen.

Om andre behandles uværdigt, er derfor ifølge Kant ikke et spørgsmål om enten-eller, det er snarere et spørgsmål om grader. I nogle tilfælde er det måske indlysende for de fleste, at en kommerciel rugemoder behandles uværdigt, fordi hun i meget stor udstrækning behandles som et middel til at frembringe et barn.

Problemet for de meget fattige kvinder i fx Indien er dog ofte, at de ikke har alternative handlemuligheder, de selv opfatter som bedre. Måske er deres eneste anden mulighed for at få en indkomst fx at tage arbejde på en fabrik, som fremstiller billige cowboybukser til forbrugere i rige lande. Dette vil ofte være mere nedslidende og lavere lønnet, end jobbet som rugemoder. Mange finder, at kvindens værdighed bedst respekteres, hvis man respekterer hendes ret til at vælge det alternativ, hun selv opfatter som det bedste af de dårlige valgmuligheder, hun har.

Tolkning af et menneskes værdighed er også knyttet sammen med, om personen er i besiddelse af de funktioner og handlemuligheder, vi i almindelighed forbinder med et godt menneskeliv. Værdighed bliver hermed igen ikke til et spørgsmål om enten-eller, men til et spørgsmål om grader. En kommerciel rugemoder kan fx få sin kropslige integritet krænket i større eller mindre grad, hvilket også gælder i forhold til hendes personlige frihed. Men samtidig kan det være, at den krænkelse af værdigheden, der for kvinden er forbundet med at være kommerciel rugemoder ”opvejes” af den forøgelse af værdigheden, hun efterfølgende oplever, fordi hun er blevet selvforsørgende og kan give sine børn en uddannelse.

Barnets tarv og opfattelsen af børn

Et centralt hensyn til både anvendelse af rugemødre og andre teknikker anvendt ved reproduktion er hensynet til det barn, der kommer ud af at benytte diverse teknikker. De fleste er enige om, at hensynet til barnet påkalder sig en særlig opmærksomhed. Det er imidlertid ikke helt klart, hvad det vil sige at tage hensyn til barnets tarv.

I den ene ende af skalaen mener nogle, at det af hensyn til barnet kun kan være forkert at bringe det til verden, hvis alternativet – nemlig at det ikke kommer til at eksistere – er mere attraktivt. I så fald vil det stort set altid være godt for barnet at blive født. I den anden ende af skalaen mener nogle, at det kun er acceptabelt at bringe et barn til verden ved hjælp af en rugemor, hvis det fødes til helt optimale livsbetingelser. Imellem disse yderpunkter kan man anvende en række andre kriterier, fx at barnet som minimum skal have normale livsbetingelser, at forældrene skal være i stand til at forsørge det selv, eller man kan forsøge at anvende de kriterier, der gælder for tvangsfjernelse eller for adoption.

En ting er imidlertid at se på det enkelte barns forventelige livsmuligheder. Noget andet er at forholde sig til, om dette at anvende kommerciel rugemor kan medvirke til at ændre opfattelsen af børn og dette at få børn i negativ retning.

Nogle frygter, at betaling kan skabe en række underforståede forventninger, fx ”at man får noget for pengene”, ”at man bliver betalt for sit arbejde”, eller ”at kvaliteten af arbejdet forventes at være i orden”. Man kender til et eksempel på, at et par, der havde bestilt et barn, ikke ønskede det efter fødslen, fordi det ikke indfriede deres forventninger. Nogle frygter, at hvis man åbner for rugemoderskab, vil man fremme en opfattelse af børn som varer, og rugemødre som leverandører, man kan stille krav til.

Etisk dilemma

Det er ikke uden problemer at svare på, hvad det etisk rigtige i forbindelse med kommercielle rugemoderskabsaftaler faktisk er. Dette skyldes, at der er flere forskellige værdier og overvejelser involveret, som peger i forskellig retning. Man må derfor afveje disse værdier mod hinanden – og det er ikke givet, at afvejningen falder ud på samme måde for forskellige personer.

En yderligere komplikation er, at de enkelte hensyn eller værdier ikke i alle tilfælde taler entydigt enten for eller imod kommercielt rugemoderskab. For nogle taler hensynet til barnet for eksempel imod, fordi barnet fra starten ikke gives optimale muligheder, blandt andet fordi det tages væk fra den kvinde, der har båret det under graviditeten og måske også er dets biologiske mor. For andre taler barnets tarv derimod for rugemoderskab, da barnet normalt og i modsætning til så mange andre børn, må forventes at komme til at vokse op i en familie, der ønsker det og er klar til at tage sig af det. På samme måde kan hensynet til rugemoderen for nogle tale imod rugemoderskab, fordi det kan ses som en form for udnyttelse af fattige kvinder, at de påtager sig ”jobbet”, kun fordi de er tvunget til det af økonomisk nød. For andre taler hensynet til kvinden for at respektere hendes eget valg. Og hvis gennemførelsen af en kommerciel rugemoderskabsaftale for en fattig kvinde fra Indien eller Guatemala er hendes eneste eller den bedste mulighed for at sikre sin egen eller sine børns overlevelse og uddannelse, har andre ikke ret til at forhindre hende i det, hvis de ikke kan tilbyde et bedre alternativ.

OPGAVE

Kan du gå ind for at tillade kommercielle aftaler om, at en kvinde føder et barn til en anden kvinde/par? Overvej de argumenter, der er fremført i teksten, og tag stilling til, hvilke argumenter, der efter din opfattelse vejer tungest i dette spørgsmål.

Vil din bedømmelse afhænge af, om den kommercielle rugemoderskabsaftale skal finde sted i Danmark eller i udlandet?

Immanuel Kant

IMMANUEL KANT

Immanuel Kant var en tysk filosof. Han blev født i 1724. Kant er berømt for det "kategoriske imperativ", der er et forsøg på at opstille en almengyldig etisk regel på baggrund af fornuften. Ifølge Kant må man aldrig kun behandle andre som midler, men skal altid tillige behandle dem som mål i sig selv.

 International handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer forsidegrafik

FIND MERE INFORMATION

Du kan finde mere viden om de etiske dilemmaer ved brug af rugemødre i vores rapport International handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer (2013) og den forkortede udgave af rapporten, Det Etiske Råds stillingtagen til international handel med menneskelige æg, surrogatmoderskab og organer (2013).

Læs mere 

9

Nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker

Der bliver i disse år vendt op og ned på vores traditionelle opfattelser af, hvordan levende væsener kan blive til. Blandt andet som led i stamcelleforskningen bliver det klart, at livet kan begynde på adskillige måder, der blot for få år siden virkede som helt urealistisk science fiction.

Denne tekst er baseret på Det Etiske Råds redegørelse Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker fra 2010. Vær opmærksom på, at der siden Rådets udgivelse kan være sket nogle ændringer i de faktuelle oplysninger.

Der er mange etiske overvejelser knyttet til teknikker, der indebærer muligheden for dannelse af embryoer (befrugtede æg) eller forskellige typer af stamceller. En væsentlig problemstilling, som er fælles for dem alle er, hvordan man skal håndtere den risiko og usikkerhed, der er knyttet til at anvende teknikker, som ud fra et perspektiv alle kan siges at indebære ændringer af naturens grundlæggende processer.

Det kan være nødvendigt at forholde sig til sådanne dilemmaer på et tidligt tidspunkt for at sikre, at teknikkerne i fremtiden indføres på et etisk forsvarligt og demokratisk funderet grundlag.

Udskiftning af mitokondrier – tre biologiske forældre?

En af de teknikker, hvor forskningen er langt fremme, er udskiftning af syge mitokondrier med det formål at føde et barn uden mitokondriesygdomme. Anvendelse af denne teknik indebærer, at det kommende barn har DNA fra tre personer i sig. Spørgsmålet er, om der er etiske problemer i anvendelse af denne teknik?

Begreber og teknikker

Nogle kvinder er arveligt disponeret for at få børn med ret alvorlige sygdomme i de organer, der kræver meget energi, såsom hjerne, hjerte og muskler. Disse kvinder har arvelige defekter i de såkaldte mitokondrier, som befinder sig i den del af ægget, der omgiver selve kernen. Der findes ikke nogen kur mod sygdommene, og derfor er målet at fjerne de defekte mitokondrier. Det kan gøres ved at tage cellekernen ud af ægcellen og flytte den til en tømt ægcelle fra en donor med raske mitokondrier.

Langt det meste af arvemassen findes i cellekernen, men der findes også genetisk materiale i mitokondrierne. Derfor vil barnet arve gener fra tre forældre. Man regner med, at mitokondrierne indeholder ca. 0,1 % af en kvindes DNA, mens cellekernen indeholder det øvrige 99,9 % af arvematerialet.

Hvad må man?

I Danmark er det forbudt at opsætte et genetisk ændret befrugtet æg i en kvindes livmoder, ligesom det er forbudt ved assisteret reproduktion at etablere en graviditet, hvor enten ægcellen eller sædcellen er blevet genetisk modificeret.

Det vil altså være forbudt at foretage de pågældende behandlinger her i landet.

Etiske overvejelser

Hvis man åbner for denne teknik, som man har gjort i Storbritannien i 2015 på forskningsbasis, indfører man noget biologisk set nyt: et barn med arveanlæg fra mere end to forældre. Derfor har metoden affødt en omfattende international debat, selvom det altså er en meget lille del af arveanlæggene, der vil komme fra donorkvinden.

For nogle er det afgørende, at man hermed vil gøre noget, som adskiller sig fra andre former for kunstig befrugtning ved, at det ikke har nogen parallel i noget, som forekommer naturligt. Reagensglasbefrugtning går ud på at føre æg og sæd sammen udenfor kroppen på samme måde, som de ellers ville være ført sammen i kvindens livmoder. Men at tilføre mitokondrier fra en anden kvinde, det kan ikke foregå uden menneskelig indblanding. Nogle frygter for, at vi ikke kan overskue de langsigtede følger af at ændre så meget på det naturlige grundlag. Andre peger på, at vi hele tiden ændrer ved naturen, og at fx syge blindtarme ikke kan komme ud af patienter, uden at mennesker gør det. Derfor er det naturlige ikke et mål for, om noget er godt.

Nogle er også betænkelige ved, om det barn, der kommer ud af det hele, vil få problemer ved at have tre genetiske forældre. Andre mener ikke, dette adskiller sig fra de vilkår, mange børn har i dag med op til flere sociale forældre oveni de biologiske forældre.

Fremstilling af kønsceller – far eller mor?

Der forskes i at fremstille æg- og sædceller fra stamceller. Det er nu muligt at lave stamceller af enhver af kroppens celler. Hvis man kan dyrke dem til æg- eller sædceller, kan man hjælpe barnløse, som ikke selv kan danne kønsceller; det kan være, fordi de er for gamle, eller fordi de som følge af fx sygdom ikke danner kønsceller normalt. Kønscellerne vil have samme genom som den person, de er taget fra.

I teorien ville teknikken også kunne bruges til, at homoseksuelle par kunne få børn med hinanden, hvis man kunne lave en ægcelle fra den enes omprogrammerede kropscelle og befrugte den med sæd fra den anden. Teknikken kunne også misbruges til formål, som er ulovlige i dag; man kunne forestille sig, at det en dag blev muligt at lave en slags klon ved at fremstille ægceller og sædceller fra celler fra samme person, og så befrugte dem med hinanden. Endnu længere ude i fremtiden kunne man måske forestille sig nogen få et barn med sin yndlingsskuespiller ved at skaffe fx et hår med DNA fra ham, tage celler herfra og få dem omprogrammeret til stamceller, som efterfølgende kunne dyrkes til sædceller.

Dette er stadig fagre nye verden, men måske vil stamcelleforskningen gøre disse ting mulige indenfor nogle årtier. Du kan læse mere om det på Det Etiske Råds undervisningssite: link til etik og livet, stamceller.

Begreber og teknikker

I 2006 lykkedes det for japanske forskere at få almindelige celler fra kroppen ’nulstillet’ til den helt uspecialiserede tilstand, som normalt kun findes i celler fra nyligt befrugtede æg. Sådanne celler kan udvikle sig til alle celler i kroppen. Det opsigtsvækkende var, at nulstillingen var sket ved genetisk omprogrammering af cellerne. Forskerne kaldte de nulstillede celler for iPS-celler. Man har store forhåbninger til, at iPS-celler kan bruges til at dyrke væv og måske organer til syge mennesker. Og nogle forskere arbejder på at styre disse uspecialiserede celler til at blive til æg- eller sædceller.

Hvad må man?

Udvikling af denne teknik kræver forskning. Visse led i processen vil indebære, at der dannes et embryon – fx vil det være nødvendigt at afprøve, om de fremstillede kønsceller er funktionelle. Det kan bl.a. ske ved at befrugte dem med en anden kønscelle og se, om der dannes et normalt embryon.

Det er forbudt i Danmark at fremstille embryoner alene til brug for forskning. Dette forbud står også i en konvention fra Europarådet, som Danmark har underskrevet.

Man må ikke behandle med kunstig befrugtning med æg- eller sædceller, som er ændret genetisk. Hvis man kunne lave kønsceller af iPS-celler, er spørgsmålet, om man ville anse dem for at være genetisk ændrede, eller om de lovligt ville kunne anvendes til kunstig befrugtning, som loven i dag er formuleret.

Etiske overvejelser?

Etiske spørgsmål drejer sig bl.a. om, hvordan man bør behandle andre mennesker. Etik handler om, hvad det gode liv er, og betydningen af at tage hensyn til andre og ikke kun have blik for sig selv og sine egne behov.

Hvis det i fremtiden bliver muligt at fremstille kønsceller fra stamceller – og dermed måske fra enhver celle i kroppen – ville det kunne føre til historisk set helt nye måder at få børn på. Nogle af de grænser, naturen sætter i dag, ville blive overvundet:

Det gode liv
Et flertal af voksne vil gerne have børn og være forældre, og betragter forældreskabet som en væsentlig forudsætning for at kunne tale om livsopfyldelse. Ikke alle får umiddelbart opfyldt ønsket om et barn. Nogle vil mene, at hvis man vil forbyde noget, som er et brændende ønske hos mennesker, skal man vise, at det gør skade. Hvis man kan danne kønsceller ved dyrkning af stamceller, og det ikke ser ud til at skade nogen, er der ikke nogen grund til at forbyde det.

Men uanset det kan være til stor glæde for mange mennesker, og det ikke ser ud til at skade nogen, så er det jo alligevel ikke altid, vi skal gøre ting, der er mulige at gøre?

Unaturligt og risikabelt
Nogle vil antagelig finde det etisk forkert at gøre noget, der er så radikalt unaturligt. Enten fordi de ikke mener, mennesker bør blande sig i selve skaberværket, som er Guds domæne. Eller fordi de anser det for alt for risikabelt at lave så omfattende forsøg med mennesker, fordi vi ikke kender nok til de mekanismer, som dermed aktiveres. Det kan føre til problemer og lidelser for kommende mennesker, som vi ikke kan forudse i dag.

Anderledes familieformer
Nogle vil også være bekymrede for, at de kommende børn får sociale eller identitetsmæssige problemer som følge af, at de kommer til verden på så anderledes måder og i så anderledes familier, end andre børn. Andre ser det ikke som et problem, der er i forvejen er mange forskellige familieformer - fx har mange homoseksuelle par børn, og undersøgelser viser, at disse børn ikke trives dårligere, end andre børn, nærmest tværtimod.

Tidligt menneskeligt liv
Nogle frygter også, at hvis det bliver muligt at frembringe en større mængde menneskelige embryoner ved hjælp af stamcelledyrkede kønsceller som befrugter hinanden, ville det kunne føre til en ændring af vores holdning til de tidlige faser af det menneskelige liv. I dag er det forbudt at danne embryoner alene for at forske i dem, men hvis embryoner kunne dannes udelukkede på baggrund af stamceller, kunne det måske føre til krav om lempelse af lovgivningen. For dem der mener, at tidligt liv skal beskyttes på samme måde som mennesker, vil det være en forkert udvikling.

Hvis det bliver så let at fremstille kønsceller, at det i princippet kan gøres ud fra celler fra personer, som slet ikke er informeret eller indforstået i det, vil det naturligvis være et stort problem. At blive biologisk forælder uden sit vidende, vil de fleste nok anse for at være særdeles problematisk.

OPGAVER

Tænk over, hvilke interesser og hensyn der er i spil for henholdsvis kvinden, det kommende barn og samfundet.

Overvej herefter, hvilke hensyn der har størst vægt, og tag stilling til, om teknikken efter din mening bør lovliggøres.

I Storbritannien er metoden blevet lovliggjort i 2015. Prøv at finde oplysninger om de debatter, der har været ført af briterne op til lovliggørelsen.

Hvad mener du om fremstilling af kønsceller fra stamceller? Er der nogen af argumenterne imod, du er enig i?

Hvis et par, der ikke kan få deres ønske om et barn opfyldt, enten fordi de er for gamle, er homoseksuelle eller bare ikke danner kønsceller normalt, kunne få et barn ved hjælp af stamcelledyrkede kønsceller, ville det så være etisk problematisk?

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

ETISK DILEMMA

Her er tale om et etisk dilemma, hvor der både er hensyn at tage til den kvinde, som ønsker et barn med netop hendes gener, og til det barn, der bliver til ved genetiske ændringer af arveanlæggene. Også de samfundsmæssige konsekvenser af (at begynde) at tillade ændringer i arvemassen i kommende slægtled må tages med i betragtning.

 

FIND MERE INFORMATION

Du kan få viden om tidlig embryoudvikling, stamceller og reprogrammering af celler i Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker (Det Etiske Råd 2010)

På Det Etiske Råds undervisningssite, Etik og Livets Byggeklodser, kan du læse mere om stamceller og sygdomsbehandling.