Klassisk genetik

Her hører du bl.a. om forskellen på DNA i bakterier og højerestående liv.

Du starter med munken Gregor Mendel, som udførte forsøg med ærteplanter. Og du hører om Thomas Hunt Morgan, som arbejdede med bananfluer. Du hører om dominante og recessive træk, om de to former for celledeling mitose og meiosen og om mutationer og koblede gener.

Børn ligner deres forældre

Uanset hvad du synes, er du en blanding af arveanlæg fra din far og mor. Interessant nok arver vi som regel de mest karakteristiske træk fra vores forældre.

Gå til undervisningsmaterialet

Gener optræder i par

Hvordan nedarves et gen fra forældre til barn? Det spørgsmål ville munken Gregor Mendel gerne svare på. Og han kom meget langt i sit arbejde med ærteplanter.

Gå til undervisningsmaterialet

Karaktertræk kan ikke blandes

Som regel ser afkommet ud til at være en blanding af forældrenes egenskaber. Men sådan var det ikke for de egenskaber, Mendel valgte at se på hos ærteplanter.

Gå til undervisningsmaterialet

Nogle gener er dominante

Nogle egenskaber kan holdes skjult i generationer. Men hvordan kan det lade sig gøre? Mendel mente, at gener opfører sig som atomer i et rent stof. 

Gå til undervisningsmaterialet

Arvelighed følger et mønster

Mendel forslog, at der skal to gener – et gen-par – til at bestemme et karaktertræk. Men det rejste et problem.

Gå til undervisningsmaterialet

Gener eksisterer

Mendels ideer om arv slog ikke igennem mens han selv levede. Han gjorde ellers en ihærdig indsats. Han offentliggjorde sit videnskabelige arbejde om eksperimenter med plantehybrider i 1865.

Gå til undervisningsmaterialet

Alle celler kommer fra andre celler

Hvor kommer nye celler egentlig fra? I århundreder troede man på, at liv kunne opstå spontant fra dødt materiale. Det var en sejlivet myte, som først blev gennemhullet i midten af 1800-tallet.

Gå til undervisningsmaterialet

Kønsceller og kropsceller

Kønsceller har et sæt kromosomer. Kroppens celler har to sæt. Hvordan arver man halvdelen af generne fra hver af sine forældre?

Gå til undervisningsmaterialet

Hankøn og hunkøn

Særlige kromosomer afgør kønnet. Hvorfor er der forskel på hunner og hanner i en art? Hvis man ser på kønnet som en egenskab, så betyder det, at man arver sit køn.

Gå til undervisningsmaterialet

Gener sidder i kromosomerne

Er bananfluer ikke bare drønirriterende? Måske, men bananfluerne var også med til at lægge grundstenen i den moderne genetik.

Gå til undervisningsmaterialet

Gener kan blandes

Gener bliver blandet, når kromosomerne udveksler stumper. Nogle egenskaber og træk følges ad. Det gælder lige fra bananfluer til mennesker.

Gå til undervisningsmaterialet

Evolution bygger på genetisk variation

Nogle gange opstår der spontant nye egenskaber i en art. Og nogle gange klarer de nye individer sig bedre end de oprindelige.

Gå til undervisningsmaterialet

Mendels love og mennesker

Mendels love kan overføres til mennesker. Mendels genetiske love blev først testet på ærteplanter og bananfluer.

Gå til undervisningsmaterialet

Genetik, sundhed og adfærd

Mendels genetik kan ikke alene forklare menneskets sundhed og adfærd. Landmænd blev hurtigt interesserede i at bruge Mendels genetiske love i praksis.

Gå til undervisningsmaterialet