Af Nils Østergaard (filosofi), Greve Gymnasium
Indsamling af data fra wearables og andre apps er et tema fra hverdagen, der vil få de fleste til at reflektere over, hvilke konsekvenser dette kan have for dem selv. Temaet rejser etiske problemstillinger om individet som samfundsborger, som alle kan studeres i forlængelse af et tema om moralfilosofi.
Nogle af de overordnede spørgsmål i materialet, der giver anledning til filosofisk eftertanke er a) Om man bør ud nytte de fordele, der kan være ved dataindsamling til at forbedre borgernes sundhed b) Om f.eks. banker og forsikringsselskaber må bruge denne viden til at forskelsbehandle kunder c) Hvilken magt private selskaber udøver over samfundsindivider gennem indsamling og videresalg af privat data.
Introteksten ”Fra personlige data til big data” præsenterer en emnet og en række fordele og ulemper i et ikke-filosofisk sprog. Artiklen er oplagt til at få indblik i emnet og arbejdet med at identificere etiske problemstillinger. På samme måde kan ”Etikinterview” oplagt læses i forlængelse af ovenstående artikel, hvor to eksperter argumenterer for og i mod brugen af wearables i f.eks. sundhedsvæsnet og individets rettigheder mht. frihed og privatliv.
Den første artiklen introducerer desuden den filmiske dystopi The Circle og et interview fra radio24syv om brugen persondata i Kina, der kan anvendes som supplerende materiale til diskussion om perspektiverne i big data.
Baggrundsteksten om ”wearables og privathed” giver i modsætning til de første to artikler en grundig introduktion til privatliv som filosofisk begreb, og de krænkelser af privatlivet, som brugen af wearables kan medføre. Privatliv defineres i forhold til frihed og tolerance med reference til John Stuart Mill og John Rawls men også Beate Rössler og Thomas Nagel, som måske sjældnere inddrages i undervisningen i filosofi i gymnasiet. Artiklen anbefales til dem, der gerne vil studeret de etiske problemstillinger i forholdet mellem big data of privatlivet mere uddybende.
Materialet vil kunne indgå både filosofi C og B niveau. I arbejdet med emnet vil eleverne træne at genkende og redegøre for etiske problemstillinger samt at indgå i en faglig funderet diskussion om hverdags case. Til emnet knytter der sig også grundlæggende filosofiske diskussioner om menneske, samfund og teknologi.
Materialet giver mulighed for samarbejde med andre fag, for eksempel biologi, idræt og samfundsfag.