Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter kan omfatte forsøgspersoner, hvis de har afgivet et frivilligt informeret samtykke forud for deltagelsen (komitélovens § 3).

Hvis der udtages biologisk materiale, som opbevares i forsøget, dvs. i en forskningsbiobank, skal der også foreligge et frivilligt informeret samtykke hertil (komitélovens § 6).

Hvis forsøgspersonen er under 18 år eller er en voksen uden handleevne skal samtykket modtages af en stedfortræder (komitélovens § 4).

Samtykket er en beslutning, om at indgå i forsøget som forsøgspersonen eller stedfortræderne træffer af egen fri vilje (komitélovens § 2, nr. 10 og 11).

Samtykket kan på et hvilket som helst tidspunkt trækkes tilbage. Der kan i så fald stadig indgå de personoplysninger og data i forsøget, som allerede er indhentet. (komitélovens § 3, stk. 4).

Samtykket indebærer, at forsøgsansvarlig og en evt. sponsor har adgang til at indhente oplysninger i patientjournalen, som er relevante og nødvendige for at føre kvalitetskontrol af forsøget (komitéloven § 3, stk. 3).

Samtykket skal være skriftligt, dateret og underskrevet af forsøgspersonen eller evt. stedfortrædere og den informerende person (komitélovens § 2, nr. 10). Det skal som hovedregel være forudgående, dvs. at det skal foreligge før forsøget sættes i værk. Det kan være i papirform eller i digital form med digital signatur samt et sikkerhedsniveau, der svarer til OCES-standarden, eksempelvis NemID. Der kan også anvendes underskrift ved brug af tablets.

Standardsamtykkeerklæringerne S1-S2 kan anvendes, hvis der ikke udtages og opbevares biologisk materiale. Når der udtages biologisk materiale til opbevaring i en forskningsbiobank kan S3-S4 anvendes. Hvis forsøgspersonen har handleevne, men fysiske handicaps, som gør, at underskrift ikke er mulig, kan der gives fuldmagt til, at en anden underskriver samtykkeerklæringen (se også spørgsmål og svar).

Hvis egen samtykkeerklæring udarbejdes, skal den indeholde de samme punkter, som angivet i den for forsøget relevante standardsamtykkeerklæring.

Den informerende person skal skrive under på, at skriftlig information er udleveret til forsøgspersonen, og mundtlig information har fundet sted.

På samtykkeerklæringen kan der gives mulighed for:

• at frabede sig at blive kontaktet om alvorlige helbredsfund
• at ønske at kende projektets resultat eller konsekvenser for forsøgspersonen.
  
  

De originale samtykkeerklæringer skal opbevares af den forsøgsansvarlige. Hvis forsøgspersonen beder om det, skal der udleveres en kopi af den underskrevne samtykkeerklæring (informationsbekendtgørelsens § § 13, stk. 2).

Forsøgspersonen og stedfortræderen skal inden samtykket have fyldestgørende information om forsøgets art, betydning, rækkevidde og risici både mundtligt og skriftligt (informationsbekendtgørelsens §§ 6-9). De indholdsmæssige krav til informationen fremgår af forskervejledningen.

Den forsøgsansvarlige kan selv informere forsøgspersonen eller stedfortræderne, eller opgaven kan delegeres til en anden person. Ansvaret for, at informationen er fyldestgørende påhviler altid den forsøgsansvarlige (informationsbekendtgørelsens § 12, stk. 3).

Den eller de personer, som informationsopgaven delegeres til, skal være direkte tilknyttet forsøget og have faglige forudsætninger for at informere om forsøget. Det er den forsøgsansvarliges ansvar at sikre dette.

1.3.1 Hvis der kommer nye oplysninger frem om forsøgspersonen i forsøget

Hvis der under forsøget kommer nye væsentlige helbredsoplysninger frem om den enkelte forsøgsperson skal forsøgspersonen informeres om dette samt om de praktiske konsekvenser. Der kan være tale om oplysninger, der vedrører forsøgets formål. Det kan også være oplysninger uden for forsøgets formål, dvs. tilfældige fund.

Forsøgspersonen kan på forhånd have frabedt sig at blive informeret om oplysninger, der opstår under forsøget. Dette er især aktuelt for personer, der kan være bærere af en arvelig sygdom, og hvor forsøget har til formål at afsløre anlæg for alvorlige arvelige sygdomme, som måske først bryder ud efter en længere årrække. Inden personen inddrages i forsøget, bør der i givet fald være en klar skriftlig aftale, hvor forsøgspersonen frasiger sig information af den nævnte karakter.

Hvis en anden end den forsøgsansvarlige informerer forsøgspersonen eller stedfortræderen, skal der foreligge en skriftlig aftale på forsøgsstedet mellem den forsøgsansvarlige og den, der giver informationen.

Aftalen beskriver:

• hvem der giver information og modtager samtykke, samt
  
  
• hvem der skriver under på, at mundtlig information har fundet sted og skriftlig information er udleveret til forsøgspersonen.
  
  

1.4.1 Den informerende persons pligter

Den informerende person eller den forsøgsansvarlige skal attestere på samtykkeerklæringen, at skriftlig information er udleveret til forsøgspersonen eller stedfortræderen, samt at mundtlig information er afgivet (informationsbekendtgørelsen § 13, stk. 2).

Samtykket skal modtages snarest efter, at informationen er givet. Det skal dog understreges, at deltagerne altid skal tilbydes betænkningstid. Deltagere, der efter tilbudt betænkningstid selv ønsker det, kan afgive samtykke i forbindelse med informationsmødet. Hvor lang betænkningstiden skal være afhænger af det konkrete forsøg. Som hovedregel bør betænkningstiden minimum være 24 timer. Komiteen kan dog efter en konkret vurdering godkende kortere betænkningstid. I så fald skal begrundelsen for kort betænkningstid oplyses i protokollen.

Hvis forsøgspersonen eller stedfortræderen beder om det, skal den informerende person eller den forsøgsansvarlige udlevere en kopi af den underskrevne og attesterede samtykkeerklæring.

Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter kan omfatte børn/unge under 18 år, hvis indehaverne af forældremyndigheden har afgivet et samtykke. Begge forældre skal underskrive samtykkeerklæringen, når der er fælles forældremyndighed. S5 og S6 er standarder for samtykkeerklæringer, som kan anvendes ved forældrenes samtykke.

Der kan dog laves en skriftlig forældrefuldmagt fra den ene forælder til den anden om at afgive samtykke til forsøget. Det bør af fuldmagten fremgå, hvad formålet er (fx barnets deltagelse i ”forsøgets titel”) og i hvor lang tid, fuldmagten rækker. Standarderklæringen kan anvendes.

Ved visse mindre indgribende forsøg, fx podningsforsøg, er det dog tilstrækkeligt, at den ene indehaver af forældremyndigheden afgiver samtykke til forsøget med barnet.

Hvis den ene forælder har forældremyndigheden over barnet alene, er det kun denne forælder, der skal underskrive samtykkeerklæringen. Den forsøgsansvarlige skal i så fald sikre den nødvendige dokumentation for forældremyndigheden, fx ved at bede forælderen om at fremlægge et udtræk fra CPR-registret eller kopi af dom om forældremyndighed.

For børn født før 2004 er der ikke tilgængelig information i CPR-registeret, hvorfor en erklæring på tro og love vil kunne accepteres.

Den person, som informerer barnet eller den unge, skal have kendskab til forsøgets område og pædagogiske forudsætninger for at informere et barn i den pågældende aldersgruppe. Det behøver dog ikke at være en person med en pædagogisk uddannelse.

Barnet eller den unge skal i øvrigt informeres og inddrages i samtalerne med forældrene om det sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt i det omfang, barnet eller den unge kan forstå forsøgssituationen. Informationen skal derfor tilpasses barnets forståelsesevne. Det gælder dog ikke, hvis det kan skade barnet.

Barnets eller den unges egen vilje skal tillægges betydning, når det er aktuelt og relevant. Ved protest forstås også modstand, som ikke er formuleret mundtligt, men som tilkendegives ved barnets holdning, kropssprog eller modstand mod fysiske indgreb. Dette gælder også under afviklingen af forsøget. Et samtykke fra forældrene medfører aldrig, at et forsøg kan gennemføres mod barnets vilje.

Hvis den 15-17-årige forsøgsperson selv ønsker det, og informationen kan klarlægge forsøget, dets risici og fordele for den unge, skal den unge modtage skriftlig information om projektet. Både den mundtlige og skriftlige information skal tilpasses den unges alder. Informationen skal tage udgangspunkt i forældreinformationen og skal være vedlagt forsøgsprotokollen, se evt. komitésystemets manual til Deltagerinformation til de 15-17-årige..

Hvis den unge blive myndig i et forsøg skal der indhentes et skriftligt informeret samtykke fra den myndige unge (informationsbekendtgørelsens § 14, stk. 2).

I forsøg, som ikke er af indgribende karakter, kan der søges om dispensation fra samtykke fra forældremyndighedsindehaverne, således at den unge 15-17-årige selvstændigt afgiver samtykke. Den unge skal i så fald have både skriftlig og mundtlig information.

Komiteen vil vurdere om det er forsvarligt at dispensere ud fra en vurdering af projektets karakter, risiko og belastning. Det kan fx være om en diagnostisk intervention (fx en podning), som kan tilbydes den 15-17-årige uden forældrenes samtykke (komitélovens § 9, stk. 1).

Unge under 18 år, der har indgået ægteskab, er myndige, medmindre statsamtet ved tilladelsen til ægteskabet har fastsat vilkår om, at de er mindreårige (værgemålsloven § 1, stk. 1).

2.5.1 Forældrene skal inddrages, når den unge selv giver samtykke

Forældremyndighedens indehavere skal have samme information som den unge og inddrages i den unges stillingtagen. Der lægges vægt på at finde en passende balance mellem den unges selvbestemmelsesret og forældrenes omsorgspligt. Herved sikres, at forældrene er orienterede om og kan støtte den unge i de overvejelser og problemstillinger, som måtte opstå for den unge.

Der iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at tage vare på sine anliggender. Dette følger af værgemålsloven § 5, stk. 1.

Værgen kan afgive et stedfortrædende samtykke, hvis værgemålet omfatter adgang til at give samtykke til forsøg. Se samtykkeerklæringerne S7 og S8.

For øvrige forsøgspersoner uden handleevne er det nærmeste pårørende og forsøgsværgen, der har kompetencen til at afgive samtykke til forsøgspersonens deltagelse i forsøg (komitélovens § 4, stk. 3). Se samtykkeerklæringerne S7 og S8.

Nærmeste pårørende kan være samlevende ægtefælle, slægtninge i lige linje og søskende. Plejebørn vil jævnligt kunne betragtes som nærmeste pårørende. I de tilfælde, hvor en forsøgsperson ikke har pårørende i form af et familiemedlem, eller disse ikke kan kontaktes, vil også andre familiemedlemmer, venner og lign. med regelmæssig kontakt til forsøgspersonen kunne anses som pårørende. En konkret vurdering vil afgøre, hvem der blandt disse er den nærmeste pårørende.

Forsøgsværgen er en læge, der varetager forsøgspersonens interesser og som er uafhængig af den forsøgsansvarliges interesser og af interesser i forsøgsprojekter i øvrigt (komitélovens § 2, nr. 11).

Forsøgsværgen skal på baggrund af kendskab til forsøgets indhold og med sin fagkundskab vurdere, om det er forsvarligt, at forsøgspersonen i den givne tilstand deltager i det konkrete forsøg.

Det skal fremgå af forsøgsmaterialet, hvordan forsøgsværgen udpeges. Udpegningen vil afhænge af forsøgets art og udstrækning. En forsøgsværge kan fx være en vagthavende læge på forsøgsstedet.

Samtykket skal være i forsøgspersonens interesse. Forsøgspersonen skal inddrages i samtalerne og forsøgspersonens tilkendegivelser skal tillægges betydning, i det omfang de er aktuelle og relevante (komitélovens § 4, stk. 4). Forsøgspersonen skal informeres på en måde, som er afpasset personens forståelsesevne. Ved protest forstås også modstand, som forsøgspersonen ikke formulerer mundtligt, men som tilkendegives ved personens holdning, kropssprog eller modstand mod fysiske indgreb. Dette gælder også under afviklingen af forsøget. Et samtykke fra stedfortræderen medfører aldrig, at et forsøg kan gennemføres mod forsøgspersonens vilje.

Den, der afgiver samtykket vil bl.a. kunne støtte sig til et livstestamente, en fremtidsfuldmagt eller andre tidligere tilkendegivelser fra den potentielle forsøgsperson om dennes holdning til deltagelse i kliniske forsøg.

Hvis forsøgspersonen genvinder sin handleevne i forsøget skal der indhentes et skriftligt informeret samtykke fra forsøgspersonen.

Patienter, som er frihedsberøvet efter psykiatriloven, må ikke medvirke i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Der må heller ikke anvendes tvang inden for psykiatrien over for frivilligt indlagte patienter med henblik på at medvirke i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter (psykiatriloven § 23, stk. 1 og 2).

Hvis forsøget efter sin karakter kun kan gennemføres i akutte situationer, hvor forsøgspersonen pludseligt har mistet sin handleevne, fx ved blodprop, hjerneblødning, bevidstløshed, hjertestop eller svære kvæstelser eller traumer, kan komiteen tillade at forsøget gennemføres uden et forudgående samtykke.

Den forsøgsansvarlige skal dog snarest muligt indhente et samtykke fra forsøgspersonen eller stedfortrædere, som kan være forældremyndighedens indehaver, værgen eller nærmeste pårørende og forsøgsværgen (komitélovens § 11). Se ovenfor om, hvad forsøgsværgen er, under voksne uden handleevne.

Der henvises til Vejledningen om forskning i akutte situationer om de øvrige krav til disse forsøg.

Hvis et lægemiddelforsøg kun kan gennemføres i akutte situationer, hvor forsøgspersonen pludseligt har mistet sin handleevne, fx ved blodprop, hjerneblødning, bevidstløshed, hjertestop eller svære kvæstelser eller traumer, kan komiteen tillade at samtykket indhentes fra en forsøgsværge (komitélovens § 12).

Forsøgsansvarlig skal dog snarest muligt indhente et samtykke fra forsøgspersonen eller fra de stedfortrædere, som er nævnt i komitélovens § 4.

Der henvises til Vejledningen om forskning i akutte situationer.