Version 1.0 - Februar 2017

Vejledning om det informerede og stedfortrædende samtykke i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

1. Indledning

Vejledningen beskriver de generelle regler om samtykke, som er fælles for alle typer af forsøg og de særlige regler, når forsøgspersonen er mindreårig eller voksen uden handleevne samt når forsøgspersonen er i en situation, hvor der kan være et pres for at afgive samtykke. Samtykket skal foreligge før forsøget sættes i værk.

Herefter beskrives reglerne i de helt ekstraordinære tilfælde, hvor samtykket undtagelsesvis kan indhentes efterfølgende, dvs. ved forskning i akutte situationer samt de situationer, hvor der vil kunne søges om dispensation fra at indhente samtykke til forskning i biologisk materiale, som allerede er udtaget fra personer.

Afslutningsvis beskrives kravene til opdatering af samtykket og til opbevaring af dokumentationen for, at informeret eller stedfortrædende samtykket er afgivet.

1.1 Generelt om samtykke i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter kan omfatte forsøgspersoner, hvis de har afgivet et frivilligt informeret samtykke forud for deltagelsen (komitélovens § 3).

Hvis der udtages biologisk materiale, som opbevares i forsøget, dvs. i en forskningsbiobank, skal der også foreligge et frivilligt informeret samtykke hertil (komitélovens § 6).

Hvis forsøgspersonen er under 18 år eller er en voksen uden handleevne skal samtykket modtages af en stedfortræder (komitélovens § 4).

Samtykket er en beslutning, om at indgå i forsøget som forsøgspersonen eller stedfortræderne træffer af egen fri vilje (komitélovens § 2, nr. 10 og 11).

Samtykket kan på et hvilket som helst tidspunkt trækkes tilbage. Der kan i så fald stadig indgå de personoplysninger og data i forsøget, som allerede er indhentet. (komitélovens § 3, stk. 4).

Samtykket indebærer, at forsøgsansvarlig og en evt. sponsor har adgang til at indhente oplysninger i patientjournalen, som er relevante og nødvendige for at føre kvalitetskontrol af forsøget (komitéloven § 3, stk. 3).

1.2 Samtykket skal være skriftligt

Samtykket skal være skriftligt, dateret og underskrevet af forsøgspersonen eller evt. stedfortrædere og den informerende person (komitélovens § 2, nr. 10). Det skal som hovedregel være forudgående, dvs. at det skal foreligge før forsøget sættes i værk. Det kan være i papirform eller i digital form med digital signatur samt et sikkerhedsniveau, der svarer til OCES-standarden, eksempelvis NemID. Der kan også anvendes underskrift ved brug af tablets.

Standardsamtykkeerklæringerne S1-S2 kan anvendes, hvis der ikke udtages og opbevares biologisk materiale. Når der udtages biologisk materiale til opbevaring i en forskningsbiobank kan S3-S4 anvendes. Hvis forsøgspersonen har handleevne, men fysiske handicaps, som gør, at underskrift ikke er mulig, kan der gives fuldmagt til, at en anden underskriver samtykkeerklæringen (se også spørgsmål og svar).

Hvis egen samtykkeerklæring udarbejdes, skal den indeholde de samme punkter, som angivet i den for forsøget. Se relevante samtykkeerklæringer.

Den informerende person skal skrive under på, at skriftlig information er udleveret til forsøgspersonen, og mundtlig information har fundet sted.

På samtykkeerklæringen kan der gives mulighed for:

  • at frabede sig at blive kontaktet om alvorlige helbredsfund
  • at ønske at kende projektets resultat eller konsekvenser for forsøgspersonen.

De originale samtykkeerklæringer skal opbevares af den forsøgsansvarlige. Hvis forsøgspersonen beder om det, skal der udleveres en kopi af den underskrevne samtykkeerklæring (informationsbekendtgørelsens § § 13, stk. 2).

1.3 Samtykket skal være informeret

Forsøgspersonen og stedfortræderen skal inden samtykket have fyldestgørende information om forsøgets art, betydning, rækkevidde og risici både mundtligt og skriftligt (informationsbekendtgørelsens §§ 6-9). De indholdsmæssige krav til informationen fremgår af Tjeklister og dokumenter til anmeldelse af andre sundhedsvidenskabelige forsøg.

Den forsøgsansvarlige kan selv informere forsøgspersonen eller stedfortræderne, eller opgaven kan delegeres til en anden person. Ansvaret for, at informationen er fyldestgørende påhviler altid den forsøgsansvarlige (informationsbekendtgørelsens § 12, stk. 3).

Den eller de personer, som informationsopgaven delegeres til, skal være direkte tilknyttet forsøget og have faglige forudsætninger for at informere om forsøget. Det er den forsøgsansvarliges ansvar at sikre dette.


1.3.1 Hvis der kommer nye oplysninger frem om forsøgspersonen i forsøget

Hvis der under forsøget kommer nye væsentlige helbredsoplysninger frem om den enkelte forsøgsperson skal forsøgspersonen informeres om dette samt om de praktiske konsekvenser. Der kan være tale om oplysninger, der vedrører forsøgets formål. Det kan også være oplysninger uden for forsøgets formål, dvs. tilfældige fund.

Forsøgspersonen kan på forhånd have frabedt sig at blive informeret om oplysninger, der opstår under forsøget. Dette er især aktuelt for personer, der kan være bærere af en arvelig sygdom, og hvor forsøget har til formål at afsløre anlæg for alvorlige arvelige sygdomme, som måske først bryder ud efter en længere årrække. Inden personen inddrages i forsøget, bør der i givet fald være en klar skriftlig aftale, hvor forsøgspersonen frasiger sig information af den nævnte karakter.

1.4 Aftalen om at give information og modtage samtykke skal være skriftlig

Hvis en anden end den forsøgsansvarlige informerer forsøgspersonen eller stedfortræderen, skal der foreligge en skriftlig aftale på forsøgsstedet mellem den forsøgsansvarlige og den, der giver informationen.

Aftalen beskriver:

  • hvem der giver information og modtager samtykke, samt

  • hvem der skriver under på, at mundtlig information har fundet sted og skriftlig information er udleveret til forsøgspersonen.

1.4.1 Den informerende persons pligter

Den informerende person eller den forsøgsansvarlige skal attestere på samtykkeerklæringen, at skriftlig information er udleveret til forsøgspersonen eller stedfortræderen, samt at mundtlig information er afgivet (informationsbekendtgørelsen § 13, stk. 2).

Samtykket skal modtages snarest efter, at informationen er givet. Det skal dog understreges, at deltagerne altid skal tilbydes betænkningstid. Deltagere, der efter tilbudt betænkningstid selv ønsker det, kan afgive samtykke i forbindelse med informationsmødet. Hvor lang betænkningstiden skal være afhænger af det konkrete forsøg. Som hovedregel bør betænkningstiden minimum være 24 timer. Komiteen kan dog efter en konkret vurdering godkende kortere betænkningstid. I så fald skal begrundelsen for kort betænkningstid oplyses i protokollen.

Hvis forsøgspersonen eller stedfortræderen beder om det, skal den informerende person eller den forsøgsansvarlige udlevere en kopi af den underskrevne og attesterede samtykkeerklæring.

2. Samtykket ved forsøg med børn og unge

Afsnittet beskriver hvem, der kan afgive det stedfortrædende samtykke på barnets vegne, herunder i hvilke situationer en ung selvstændigt kan afgive et samtykke.

2.1 Samtykket fra forældremyndighedens indehavere

Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter kan omfatte børn/unge under 18 år, hvis indehaverne af forældremyndigheden har afgivet et samtykke. Begge forældre skal underskrive samtykkeerklæringen, når der er fælles forældremyndighed. S5 og S6 er standarder for samtykkeerklæringer, som kan anvendes ved forældrenes samtykke.

Der kan dog laves en skriftlig forældrefuldmagt fra den ene forælder til den anden om at afgive samtykke til forsøget. Det bør af fuldmagten fremgå, hvad formålet er (fx barnets deltagelse i ”forsøgets titel”) og i hvor lang tid, fuldmagten rækker. Standarderklæringen kan anvendes.

Ved visse mindre indgribende forsøg, fx podningsforsøg, er det dog tilstrækkeligt, at den ene indehaver af forældremyndigheden afgiver samtykke til forsøget med barnet.

2.2 Hvis kun den ene forælder har forældremyndigheden

Hvis den ene forælder har forældremyndigheden over barnet alene, er det kun denne forælder, der skal underskrive samtykkeerklæringen. Den forsøgsansvarlige skal i så fald sikre den nødvendige dokumentation for forældremyndigheden, fx ved at bede forælderen om at fremlægge et udtræk fra CPR-registret eller kopi af dom om forældremyndighed.

For børn født før 2004 er der ikke tilgængelig information i CPR-registeret, hvorfor en erklæring på tro og love vil kunne accepteres.

2.3 Inddragelse af børn og unge

Den person, som informerer barnet eller den unge, skal have kendskab til forsøgets område og pædagogiske forudsætninger for at informere et barn i den pågældende aldersgruppe. Det behøver dog ikke at være en person med en pædagogisk uddannelse.

Barnet eller den unge skal i øvrigt informeres og inddrages i samtalerne med forældrene om det sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt i det omfang, barnet eller den unge kan forstå forsøgssituationen. Informationen skal derfor tilpasses barnets forståelsesevne. Det gælder dog ikke, hvis det kan skade barnet.

Barnets eller den unges egen vilje skal tillægges betydning, når det er aktuelt og relevant. Ved protest forstås også modstand, som ikke er formuleret mundtligt, men som tilkendegives ved barnets holdning, kropssprog eller modstand mod fysiske indgreb. Dette gælder også under afviklingen af forsøget. Et samtykke fra forældrene medfører aldrig, at et forsøg kan gennemføres mod barnets vilje.

Hvis den 15-17-årige forsøgsperson selv ønsker det, og informationen kan klarlægge forsøget, dets risici og fordele for den unge, skal den unge modtage skriftlig information om projektet. Både den mundtlige og skriftlige information skal tilpasses den unges alder. Informationen skal tage udgangspunkt i forældreinformationen og skal være vedlagt forsøgsprotokollen, se evt. komitésystemets manual til Deltagerinformation til de 15-17-årige.

2.4 Når den unge bliver myndig

Hvis den unge blive myndig i et forsøg skal der indhentes et skriftligt informeret samtykke fra den myndige unge (informationsbekendtgørelsens § 14, stk. 2).

2.5 Forsøg, hvor den unge selvstændigt afgiver samtykke – dispensation fra forældrenes samtykke

I forsøg, som ikke er af indgribende karakter, kan der søges om dispensation fra samtykke fra forældremyndighedsindehaverne, således at den unge 15-17-årige selvstændigt afgiver samtykke. Den unge skal i så fald have både skriftlig og mundtlig information.

Komiteen vil vurdere om det er forsvarligt at dispensere ud fra en vurdering af projektets karakter, risiko og belastning. Det kan fx være om en diagnostisk intervention (fx en podning), som kan tilbydes den 15-17-årige uden forældrenes samtykke (komitélovens § 9, stk. 1).

Unge under 18 år, der har indgået ægteskab, er myndige, medmindre statsamtet ved tilladelsen til ægteskabet har fastsat vilkår om, at de er mindreårige (værgemålsloven § 1, stk. 1).

2.5.1 Forældrene skal inddrages, når den unge selv giver samtykke

Forældremyndighedens indehavere skal have samme information som den unge og inddrages i den unges stillingtagen. Der lægges vægt på at finde en passende balance mellem den unges selvbestemmelsesret og forældrenes omsorgspligt. Herved sikres, at forældrene er orienterede om og kan støtte den unge i de overvejelser og problemstillinger, som måtte opstå for den unge.

3. Samtykke ved forsøg med voksne uden handleevne (inhabile)

Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter kan omfatte voksne personer uden handleevne, når der foreligger et samtykke fra den stedfortræder, som er angivet i komitéloven. En person, som er uden handleevne, er en person, som ikke kan tage vare på sine anliggender. Betegnelsen er identisk med udtrykket inhabil.

3.1 Personer under værgemål

Der iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at tage vare på sine anliggender. Dette følger af værgemålsloven § 5, stk. 1.

Værgen kan afgive et stedfortrædende samtykke, hvis værgemålet omfatter adgang til at give samtykke til forsøg. Se samtykkeerklæringerne S7 og S8.

3.2 Øvrige forsøgspersoner uden handleevne

For øvrige forsøgspersoner uden handleevne er det nærmeste pårørende og forsøgsværgen, der har kompetencen til at afgive samtykke til forsøgspersonens deltagelse i forsøg (komitélovens § 4, stk. 3). Se samtykkeerklæringerne S7 og S8.

3.3 Betegnelsen nærmeste pårørende

Nærmeste pårørende kan være samlevende ægtefælle, slægtninge i lige linje og søskende. Plejebørn vil jævnligt kunne betragtes som nærmeste pårørende. I de tilfælde, hvor en forsøgsperson ikke har pårørende i form af et familiemedlem, eller disse ikke kan kontaktes, vil også andre familiemedlemmer, venner og lign. med regelmæssig kontakt til forsøgspersonen kunne anses som pårørende. En konkret vurdering vil afgøre, hvem der blandt disse er den nærmeste pårørende.

3.4 Definition af en forsøgsværge

Forsøgsværgen er en læge, der varetager forsøgspersonens interesser og som er uafhængig af den forsøgsansvarliges interesser og af interesser i forsøgsprojekter i øvrigt (komitélovens § 2, nr. 11).

Forsøgsværgen skal på baggrund af kendskab til forsøgets indhold og med sin fagkundskab vurdere, om det er forsvarligt, at forsøgspersonen i den givne tilstand deltager i det konkrete forsøg.

Det skal fremgå af forsøgsmaterialet, hvordan forsøgsværgen udpeges. Udpegningen vil afhænge af forsøgets art og udstrækning. En forsøgsværge kan fx være en vagthavende læge på forsøgsstedet.

3.5 Inddragelse af forsøgspersoner uden handleevne

Samtykket skal være i forsøgspersonens interesse. Forsøgspersonen skal inddrages i samtalerne og forsøgspersonens tilkendegivelser skal tillægges betydning, i det omfang de er aktuelle og relevante (komitélovens § 4, stk. 4). Forsøgspersonen skal informeres på en måde, som er afpasset personens forståelsesevne. Ved protest forstås også modstand, som forsøgspersonen ikke formulerer mundtligt, men som tilkendegives ved personens holdning, kropssprog eller modstand mod fysiske indgreb. Dette gælder også under afviklingen af forsøget. Et samtykke fra stedfortræderen medfører aldrig, at et forsøg kan gennemføres mod forsøgspersonens vilje.

Den, der afgiver samtykket vil bl.a. kunne støtte sig til et livstestamente, en fremtidsfuldmagt eller andre tidligere tilkendegivelser fra den potentielle forsøgsperson om dennes holdning til deltagelse i kliniske forsøg.

3.6 Hvis forsøgspersonen genvinder sin handleevne

Hvis forsøgspersonen genvinder sin handleevne i forsøget skal der indhentes et skriftligt informeret samtykke fra forsøgspersonen.

4. Situationer, hvor der kan rejses tvivl om frivillighed

Selv om forsøgspersonen har handleevne og kan afgive et informeret samtykke, kan der rejses tvivl om det frivillige samtykke i særlige situationer.

Der kan være tilfælde, hvor forsøgspersonen på grund af institutionsanbringelse, frihedsberøvelse, ansættelsesforhold eller lignende er udsat for et pres for at deltage, fx hvis forsøgspersonen er ansat samme sted som forsøgsansvarlig eller sponsor.

Komiteen foretager en konkret vurdering af om der kan være et pres for at deltage og kan beslutte, at forsøgspersonens samtykke skal gives over for en person, som komiteen har godkendt.

Komiteen kan også beslutte, at informationen i sådanne tilfælde suppleres med oplysning om, at forsøget overvåges af en uafhængig sagkyndig (informationsbekendtgørelsen § 10).

4.1 Psykiatrien

Patienter, som er frihedsberøvet efter psykiatriloven, må ikke medvirke i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Der må heller ikke anvendes tvang inden for psykiatrien over for frivilligt indlagte patienter med henblik på at medvirke i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter (psykiatriloven § 23, stk. 1 og 2).

5. Efterfølgende samtykke – forsøg i akutte situationer

Hovedreglen er, at et samtykke til forsøg skal afgives før forsøget sættes i værk. I særlige projekter, som gennemføres i akutte situationer kan samtykket indhentes efterfølgende, når loven skærpede krav hertil er opfyldt.

5.1 Akutte situationer uden for lægemiddelforsøg

Hvis forsøget efter sin karakter kun kan gennemføres i akutte situationer, hvor forsøgspersonen pludseligt har mistet sin handleevne, fx ved blodprop, hjerneblødning, bevidstløshed, hjertestop eller svære kvæstelser eller traumer, kan komiteen tillade at forsøget gennemføres uden et forudgående samtykke.

Den forsøgsansvarlige skal dog snarest muligt indhente et samtykke fra forsøgspersonen eller stedfortrædere, som kan være forældremyndighedens indehaver, værgen eller nærmeste pårørende og forsøgsværgen (komitélovens § 11). Se ovenfor om, hvad forsøgsværgen er, under voksne uden handleevne.

Der henvises til Vejledningen om forskning i akutte situationer om de øvrige krav til disse forsøg.

5.2. Akutte situationer i lægemiddelforsøg

Hvis et lægemiddelforsøg kun kan gennemføres i akutte situationer, hvor forsøgspersonen pludseligt har mistet sin handleevne, fx ved blodprop, hjerneblødning, bevidstløshed, hjertestop eller svære kvæstelser eller traumer, kan komiteen tillade at samtykket indhentes fra en forsøgsværge (komitélovens § 12).

Forsøgsansvarlig skal dog snarest muligt indhente et samtykke fra forsøgspersonen eller fra de stedfortrædere, som er nævnt i komitélovens § 4.

Der henvises til Vejledningen om forskning i akutte situationer.

6. Dispensation fra samtykke

Komiteen kan fravige kravet om samtykke i forsøg med biologisk materiale, som allerede er udtaget fra forsøgspersoner eller patienter.

Der kan søges om dispensation hvis projektet ikke indebærer sundhedsmæssige risici og forskningsprojektet ikke på anden måde kan være til belastning for forsøgspersonen.

Det samme gælder hvis det vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at indhente samtykket fra forsøgspersonen eller stedfortræderne.

Der henvises til Vejledningen om forskning i biologisk materiale.

7. Når samtykket skal opdateres

Hvis der under forsøget kommer nye væsentlige oplysninger om forsøgets effekt, risici, bivirkninger, komplikationer eller ulemper skal forsøgspersonen eller stedfortrædere anmodes om et nyt samtykke.

Dette gælder også, hvis forsøgsdesignet må ændres væsentligt af sikkerhedsmæssige årsager.

Der henvises til Ændringer af et godkendt forskningsprojekt.

8. Opbevaring af samtykkeerklæringer

Samtykkeerklæringer skal som anden forsøgsdokumentation opbevares under forsøget. Samtykkeerklæringer indeholder personoplysninger og skal opbevares i overensstemmelse med reglerne i persondataloven. Se spørgsmål og svar om dette emne.

9. Forkortelser ved henvisning til lovgivning

  • Komitéloven: Lov nr. 593 af 14. juni 2011 om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter
  • Informationsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om information og samtykke til deltagelse i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter samt om anmeldelse af tilsyn med sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter
  • Psykiatriloven: Bekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2015 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
  • Værgemålsloven: Bekendtgørelse nr. 1015 af 20. august 2007

10. Regler og retningslinjer

 

Samtykkeerklæringer

Find komitésystemets fortrykte samtykkeerklæringer samt hvilke krav, der gælder, hvis du ikke benytter standarden.

Læs mere

Spørgsmål og svar

Ja forudsat at der ikke er tvivl om vedkommendes habilitet vil underskriften kunne være et kryds på samtykkeerklæringen eller et fingeraftryk med tryksværte.

Såfremt der af særlige årsager er behov for ekstra sikkerhed i forhold til dokumentation af deltagerens identitet og myndighed kan man anvende almindelige aftaleretlige principper i forbindelse med afgivelse af samtykket. Man kan derfor godt anvende vitterlighedsvidner til dokumentation af underskriverens myndighed og identitet. Vitterlighedsvidner kan alene bevidne og attestere underskriftstidspunktet, identiteten på underskriveren samt at underskriveren er ved sine sansers fulde brug på underskrifttidspunktet.

Det er reglerne i persondataloven, der som udgangspunkt gælder for opbevaring af personoplysninger i alle forskningsprojekter.

Persondataloven stiller krav om:

  • Sletning eller anonymisering af alle personoplysninger, når forskningsprojektet er afsluttet (se dog nedenfor om lægemiddelforsøg).
  • Alternativ kan oplysningerne overføres til et arkiv i overensstemmelse med arkivloven.

Både privat og offentligt ansatte forskere kan aflevere forskningsmateriale, herunder personfølsomme data til offentlige arkiver (på Dansk Data Arkiv kan forskningsdata bevares i elektronisk form), og på den måde opfylde kravene i persondataloven.

Du kan kontakte Datatilsynet eller Dansk Data Arkiv, hvis du vil vide mere.

Er der tale om et klinisk forsøg med lægemidler, stiller Lægemiddelstyrelsen krav om, at materialet i forsøgets Trial Master File er tilgængeligt i min. 10-15 år efter forsøgets afslutning, så det er til rådighed ved en evt. kontrol. Kontakt Lægemiddelstyrelsen, hvis du vil have flere oplysninger.

Hvis du som forsker er ansat på et offentligt sygehus, bør du i øvrigt være opmærksom på, om materialet fra forskningsprojektet er omfattet af bevaringsbestemmelser i bekendtgørelsen om bevaring og kassation af arkivalier i regionerne.

Hvis man i forvejen ligger inde med en kopi af samtykkeerklæringen, kan denne accepteres som tilstrækkelig dokumentation for samtykke. Hvis ikke dette er tilfældet, må man enten skaffe en kopi af forsøgspersonens kopi eller indhente fornyet samtykke.

Generelt skal forsker skal orientere den regionale videnskabsetiske komité og med denne aftale den videre procedure. I lægemiddelforsøg bør sponsor også orientere Lægemiddelstyrelsen om situationen.

Hvis der bliver tale om at indhente fornyet samtykke, bør dette ske i henhold til en tillægsprotokol, der dels giver en begrundelse for situationen, dels rummer den information, som vil blive givet til forsøgspersonerne. Hermed sikres, at forløbet bliver dokumenteret af hensyn til evt. senere kontrol eller aktindsigtsbegæring.

Baggrunden for Lægemiddelstyrelsens involvering i lægemiddelforsøg er, at sponsor i henhold til bekendtgørelse om god klinisk praksis i forbindelse med kliniske forsøg med lægemidler på mennesker (BEK nr. 695 af 12/06/2013) § 5, litra 8, skal sikre, at der i tilfælde af afvigelse træffes skridt til sikring af forsøgets kvalitet, samt at der i tilfælde af alvorlig eller gentagende afvigelser tillige straks sker underretning herom til Lægemiddelstyrelsen. Hertil kommer, at styrelsen er kontrolmyndighed.

Hvis der ikke foreligger en samtykkeerklæring/kopi af en sådan, og det ikke er muligt at få kontakt til forsøgspersonen, kan data som udgangspunkt ikke indgå i projektet. Hvis det af patientjournalen og GCP-monitoreringen fremgår, at samtykke er indhentet, kan den regionale komité eller Lægemiddelstyrelsen efter en konkret vurdering evt. tillade, at data indgår.

Information gives og samtykke modtages af den forsøgsansvarlige eller en dertil bemyndiget person, som har de faglige forudsætninger for at kunne formidle indholdet af forskningsprojektet, og har direkte tilknytning til dette.

Forsøgsansvarlige eller den bemyndigede person skal derefter underskrive samtykkeerklæringen (attestere) i tidsrummet fra, at information er givet, til snarest muligt efter, at forsøgspersonen har samtykket i at deltage i forsøget.

Hvis der er tale om et multicenterforsøg med en hovedforsøgsansvarlig og et antal forsøgsansvarlige, der står for den praktiske gennemførelse af forsøget på forskellige andre forsøgssteder, er det den forsøgsansvarlige eller en bemyndiget person på det givne forsøgssted, som skal underskrive samtykkeerklæringen.

Ved bemyndigelse af en person, jf. ovenfor, skal der foreligge en skriftlig aftale herom. Ansvaret for, om der er givet fyldestgørende information påhviler altid den forsøgsansvarlige.

NVK har udarbejdet fortrykte standardsamtykkeerklæringer, som man kan anvende.

Nej, der kræves en skriftlig fuldmagt.

Ved børns deltagelse i forsøg skal der som udgangspunkt indhentes et stedfortrædende samtykke fra begge forældre, når der er fælles forældremyndighed. Det stedfortrædende samtykke fra forældrene skal efter komitéloven være skriftligt, dateret og underskrevet (evt. ved digital signatur).

På baggrund af komitélovens skriftlighedskrav ved samtykkeafgivelsen stilles der krav om, at der skal foreligge en skriftlig fuldmagt fra den ene forælder til, at den anden forælder kan træffe beslutning om barnets deltagelse i et konkret forsøg inden for en given periode, hvis begge forældre ikke kan være til stede, når samtykkeerklæringen skal underskrives. Komitesystemets standard-forældrefuldmagt kan anvendes.

Hvis forskningsprojektets design ændres væsentligt i forhold til forsøgspersonens sikkerhed, skal forsøgspersonen informeres herom, og der skal indhentes et fornyet samtykke fra forsøgspersonen. Det samme gælder, såfremt der fremkommer nye oplysninger om effekt, risici, bivirkninger, komplikationer eller ulemper ved forsøget. Komiteen skal have godkendt den opdaterede/ændrede deltagerinformation, inden der indhentes fornyet samtykke.

Anses ændringerne til deltagerinformationen ikke for væsentlige, er det ikke nødvendigt at indhente fornyet samtykke. Det vil dog i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at orientere forsøgspersonen herom ved et informationsbrev. Det er heller ikke nødvendigt at få godkendt en ikke-væsentlig ændring til deltagerinformation, idet det vil være tilstrækkeligt at sende en orientering herom til komiteen.

Læs mere om Ændringer af et godkendt forskningsprojekt

Ovenstående følger af informationsbekendtgørelsen § 16, stk. 1.

Senest opdateret 01-02-2024
Icon of a scroll with text lines and a pencil.

Indhold på siden