Om Det Etiske Råd

Det første danske reagensglasbarn blev født i 1984 og var et tydeligt tegn på, at den teknologiske udvikling flyttede grænser for, hvad man hidtil ikke havde anset for at være muligt.

Debatten om reagensglasmetoden førte i 1987 til oprettelsen af et etisk råd til rådgivning af Folketinget og offentlige myndigheder, og til at understøtte en offentlig debat i befolkningen om forskningens muligheder på sundhedsområdet med nye bio- og genteknologier. I forbindelse med Rådets etablering blev også Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd oprettet. Udvalget består af medlemmer af Folketinget.

I 2004 blev Rådets arbejdsområde udvidet til også at omfatte den bio- og genteknologiske udvikling inden for natur, miljø og fødevarer.

Rådet består af 17 medlemmer, der bliver udpeget for en 3-årig periode. Medlemmer kan genbeskikkes for yderligere 3 år og kan derfor højst være medlem i 6 år. Medlemmerne er en blanding af fag- og lægpersoner. Ved udpegning og beskikkelse skal det sikres, at der i Rådet kun er én mere af det ene køn end det andet.

9 medlemmer bliver udpeget af Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd. Disse personer må ikke være medlem af Folketinget, en kommunalbestyrelse eller et regionsråd. 8 medlemmer bliver udpeget af fire ministerier (Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet). Disse medlemmer skal have indsigt i de etiske, kulturelle, samfundsmæssige og andre faglige spørgsmål, der er af betydning for Rådets arbejde.

Formanden for Det Etiske Råd udnævnes af Sundhedsministeriet efter indstilling fra Udvalget vedrørende Det Etiske Råd. Formanden skal være medlem af Rådet. Det Etiske Råd vælger selv, hvem af rådsmedlemmerne der skal være næstformand.

Nej, det er ikke aflønnet at være medlem af Det Etiske Råd.

Rådets formand modtager et årligt honorar for sit arbejde.

Det Etiske Råd afholder et heldagsmøde en gang om måneden, hvor alle rådsmedlemmer er samlet. Derudover holder medlemmerne møder i de arbejdsgrupper, der aktuelt er nedsat.

Det Etiske Råd må udtale sig om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Rådet tager også stilling til etiske spørgsmål, der har at gøre med vores sundhedsvæsen.

Rådet kan ikke tage stilling til etiske spørgsmål vedrørende dyr, da sådanne spørgsmål hører under Det Dyreetiske Råd.

Det Etiske Råd kan heller ikke tage stilling til konkrete personsager, da Rådet arbejder med generelle etiske problemstillinger.

Det Etiske Råd er et uafhængigt og selvstændigt råd. Hverken ministre, Folketinget eller andre kan derfor give instrukser eller lignende til Rådet om at tage bestemte opgaver op. Det samme gælder med hensyn til konkret indhold af udtalelser, rådgivning, offentlige debatter eller andet. Hvis Rådet modtager en anmodning om at tage et bestemt emne op, beslutter Rådet, om anmodningen skal imødekommes.

Rådet følger udviklingen og igangsætter løbende nye projekter, der søger at udrede etiske spørgsmål, som dannes i sundhedsvæsenet samt ved anvendelsen af nye teknikker.

Rådet er en rådgivende og debatskabende institution. Rådet har ingen lovgivende, udøvende eller dømmende funktioner.

Rådet udgiver i sin funktion som rådgivende og debatskabende både redegørelser, udtalelser og høringssvar, og arrangerer også debatarrangementer. Rådet prioriterer at formidle arbejdet bredt, herunder også ved brug af interaktive platforme målrettet undervisningen i grundskolen og gymnasieskolen.