Version 1.0 - Oktober 2020

Vejledning om genomforskning og forskning i sensitive bioinformatiske data

1. Præambel

Formålet med denne reviderede vejledning er at sikre, at genomforskning sker efter komitelovens regler om forsøgspersoners selvbestemmelse, sikkerhed og velbefindende, som går forud for hensynet til videnskabelige interesser i at skabe ny viden, jf. komitéloven § 1 (Lovbekendtgørelse nr. 1338 af 1. september 2020 af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter).

Analyse af genomet tilvejebringer data vedrørende en persons genetiske konstitution, herunder konstitutionelle (arvelige) og erhvervede (somatiske) ændringer, der danner grundlag for helbred og sygdomme livet igennem. Omfattende kortlægning af et individs genom kan resultere i identifikation af alvorlige fund hos forsøgspersonerne, som disse kan informeres om efter reglerne i tilbagemeldingsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 965 af 21. maj 2021 om tilbagemelding om væsentlige helbredsmæssige fund fra anmeldelsespligtige sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v. samt visse registerforskningsprojekter). Såfremt der er fare for forsøgspersonens slægtninge anbefales det at opfordre forsøgspersonen til at kontakte de pågældende slægtningene med henblik på udredning og behandling.

Krav til information og samtykke rejser særlige overvejelser i disse projekter: Hovedreglen er, at der skal foreligge et informeret eller stedfortrædende samtykke til kortlægning af et individs genom.

2. Begrebet omfattende kortlægning af den humane arvemasse

Helt overordnet forstås ved omfattende kortlægning af arvemassen: Analyser som tilvejebringer detaljeret information om store dele af individers arvemasse, hvor der typisk genereres store mængder af information.

Du kan læse mere om de metoder, der falder ind under begrebet, i bilag 1: Metodeliste

3. Anmeldelse af genomforskning til den kompetente myndighed

Anmeldelse af forskning herunder genomforskning i biologisk materiale er beskrevet i NVKs Vejledning om brug af biologisk materiale i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Biobankvejledningen beskriver bl.a., hvordan biologisk materiale skal håndteres, hvis der i et projekt udtages, opbevares og/eller anvendes biologisk materiale, herunder hvis der sker udsendelse af biologisk materiale (og data) til EU-lande og lande uden for EU (tredje lande).

Projektet skal anmeldes til den regionale komité i den region, hvor den forsøgsansvarlige har sit hovedarbejdssted. Anmeldelsen skal dog indsendes til NVK, hvis det biologiske materiale allerede er udtaget fra forsøgspersonerne og der søges om dispensation fra at indhente et nyt samtykke til at lave omfattende kortlægning på biologisk materiale fra en biobank.

Se Vejledning om brug af biologisk materiale i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Hvis der er tale om forskning i allerede skabte genomdata, som er genereret ved omfattende genetiske analyser, skal anmeldelse også ske til NVK. Se afsnit 7.

4. Krav til forskningsprotokoller med omfattende kortlægning

Analyse af menneskets genom med NGS involverer mange trin fra selve sekventeringen, dvs. generering af DNA sekvenser som kopi af forsøgspersoners DNA eller RNA, til den bioinformatiske behandling af data (alignment, variant calling og variant annotation). For at skabe størst mulig transparens er det vigtigt, at forsøgsprotokollen indeholder tilstrækkelige oplysninger til hjælp for vurderingen af projektet, som sker i det videnskabsetiske komitesystem.

Protokollen bør indeholde information om:

  • Hvilken del af genomet, der undersøges (gen-paneler, exomer, hele genomet, epigenomet, RNA)
  • Hvilken type sekvenser der ønskes undersøgt (sjældne eller hyppige varianter, strukturelle varianter etc)
  • Hvilken sekventeringsplatform eller højdensitetsarray der planlægges anvendt
  • Hvilke bioinformatiske værktøjer der planlægges anvendt til f.eks. variant calling, annotering og validering
  • Hvilken sekventeringsdybde der planlægges
  • Hvordan planlægges opbevaring af rådata, hvor, og hvor længe
  • Vurdering af den forventede hyppighed af væsentlige helbredsmæssige sekundære fund med begrundelse

Da projektets formål er frembringelse af ny viden i et særligt interessefelt må der gerne fokuseres på specifikke områder, således at der fx bioinformatisk præferentielt genereres data fra specifikke områder i genomet. Der kan i den forbindelse ses bort fra data fra andre områder, fx områder i genomet, hvor visse varianter vides at have væsentlig betydning for forsøgspersonens helbred. Dette kan f.eks. gøres ved at visse områder ikke behandles bioinformatisk. Man kan fx vælge at se bort fra de klinisk relevante gener på ACMGs liste (American College of Medical Genetics and Genomics ) ved at undlade at ”kalde” varianter, eller bortfiltrere alle kaldte varianter, i de gener, der er på listen, før den videre analyse. Det skal fremgå af projektbeskrivelsen, at udvælgelsen sker på en sådan måde, at der ikke genereres eller registreres data vedrørende de uønskede informationer.

Genomforskning kan være eksplorativ, hvor der i mindre grad er tale om meget præcise hypoteser eller endepunkter. I visse tilfælde er forskningen mere hypotesegenererende. Komitéloven kræver dog, at der er tale om et konkret forskningsprojekt. Komiteen vil have fokus på, at der er en formålsmæssig eller metodologisk afgrænsning med en overordnet problemstilling. Det videnskabelige formål med analyserne skal beskrives. Det skal fremgå, hvad der søges efter, og de metodiske valg skal begrundes, så komiteen kan vurdere den videnskabelige standard, herunder projektets videnskabsetiske berettigelse.

En valideringsfase kan evt. styrke projektets videnskabelige grundlag. Denne kan indgå i samme projekt, hvis det er den samme forsøgsansvarlige, og det er konkretiseret og begrundet, hvilke forsøgspersoner, hvilket materiale, og hvilke metoder, der skal benyttes i den konkrete validering. I modsat fald skal valideringen indsendes, som en ny anmeldelse.

4.1 Sagkyndig komité til vurdering af sekundære fund

Genomforskning, der gennemføres efter de metoder, som er beskrevet i NVKs liste over ”Metoder, der hører under omfattende kortlægning af arvemassen”, er kendetegnet ved, at der kan være en sandsynlighed for fremkomst af væsentlige helbredsmæssige sekundære fund.

Væsentlige helbredsmæssige sekundære fund defineres som oplysninger, der fremkommer som led i et sundhedsvidenskabeligt eller sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt uden at være omfattet af projektets formål, om, at forsøgspersonen eller forskningsdeltageren i dataforskning ( se afsnit 7) uventet lider af eller med sikkerhed eller stor sandsynlighed er disponeret for at få en livstruende eller klart alvorlig sygdom, som kan behandles, forebygges eller lindres.

I forskningsprojekter, hvor der er en overvejende risiko for, at der kan opstå væsentlige helbredsmæssige sekundære fund, skal den forsøgsansvarlige eller den forskningsansvarlige i dataforskning beskrive sine begrundede overvejelser om sandsynligheden for fremkomst af væsentlige helbredsmæssige sekundære fund. Se tilbagemeldingsbekendtgørelsens § 4, stk. 3

Herudover skal man beskrive sammensætningen af den sagkyndige komité, som skal oprettes ved fremkomst af mulige væsentlige helbredsmæssige sekundære fund, samt procedurer for, hvordan medlemmerne af den sagkyndige komité udpeges. Se tilbagemeldingsbekendtgørelsens § 5 og 6. Protokollen kan også beskrive samarbejdet med en klinisk genetisk afdeling på et sygehus i forhold til tilbagemelding af væsentlige helbredsmæssige sekundære fund.

Den sagkyndige komité skal bestå af en autoriseret sundhedsperson inden for sygdomsområdet, der forskes i, og skal derudover bestå af medlemmer, der besidder den nødvendige ekspertise til at vurdere, om kriterierne for tilbagemelding er opfyldt, jf. tilbagemeldingsbekendtgørelsen § 5, se også nedenfor pkt. 5.2. om kriterierne herfor.

4.2 Samarbejde med eksterne partnere om genomdata

I genomforskning kan den forsøgsansvarlige benytte et eksternt laboratorium eller en ekstern virksomhed til at forestå de genetiske, herunder bioinformatiske analyser. I så fald skal arten af prøverne oplyses samt efter hvilken analysemetode og på hvilket laboratorium/virksomhed, prøverne bliver analysereret. Det skal angives, at der vil blive indgået en skriftlig databehandleraftale med henblik på dette specifikke formål, hvorefter laboratoriet eller virksomheden ikke må anvende de overladte oplysninger til andet end udførelsen af opgaven for den dataansvarlige. Til støtte for udarbejdelse af databehandleraftale se Datatilsynets hjemmeside med vejledninger og skabeloner.

Hvis forsøgsansvarlig derudover eller supplerende etablerer et egentligt forskningssamarbejde med andre forskere om analyse af og brug af genomdata enten i Danmark eller inden for eller uden for EU, skal formålet og rammerne specificeres i protokollen. Det skal klart fremgå af protokollen:

  • Hvilke data, der vil blive videregivet til specifikke samarbejdspartnere
  • At data fra den omfattende sekventering alene anvendes til forskning inden for det godkendte projekts formål
  • Hvis rådata påtænkes stillet til rådighed for andre forskere, fx efter krav fra tidsskrifter, eller hvis sekvensdata ikke destrueres, men opbevares efter projektets afslutning, forudsættes dette at ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
  • At de 4 kriterier for tilbagemelding af væsentlige helbredsmæssige sekundære fund , jf.nedenfor i afsnit 5.2, skal efterleves af samarbejdspartneren

Bemærk, at i visse situationer kræves Datatilsynets tilladelse til videregivelse til 3. mand uden for projektet, jf. databeskyttelseslovens § 10, stk. 3. Se Datatilsynets bekendtgørelse nr. 1509 af 18. december 2019 om videregivelse af personoplysninger omfattet af databeskyttelseslovens § 10, stk. 1 og 2 samt Vejledning til bekendtgørelse nr. 1509 af 18. december 2019 om videregivelse af personoplysninger omfattet af databeskyttelseslovens § 10, stk. 1, og 2.

4.3. Forskning med mindrerårige

Komitélovens § 19 indeholder betingelser, som skal være tilstede, når mindreårige indgår i forskning. Der henvises tillige til anmeldelsesbekendtgørelsens §18 3 om tilsagn fra mindreårige.

Der bør skelnes mellem inklussion af raske børn og børn, hvor der er en mistanke om en genetisk lidelse. Både omfattende kortlægning og targeterede genetiske analyser kan være en belastning af mindreårige, særligt raske, såfremt de i deres barndom ellers ungdomsår vil kunne risikere at blive konfronteret med tilfældighedsfund af alvorlig helbredsmæssig karakter, der evt. først måtte slå igennem i voksenårene. Dette gælder i særlig grad den type genetiske undersøgelser, som hverken har behandlingsmæssige eller forebyggelsesmæssige formål i forhold til de involverede børn. Retten til en åben fremtid for disse børn bør derfor indgå i overvejelserne i protokollen i sådanne forskningsprojekter.

5. Informeret samtykke og kontakt til forsøgspersoner

Den skriftlige information til forsøgspersonerne skal angive, at der er tale om en forespørgsel om at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, og informationen skal præsenteres på en sådan måde, at den sætter forsøgspersonen i stand til at tage stilling til, om denne ønsker at deltage i forskningsprojektet. Der skal lægges afgørende vægt på en forståelig information, da genomforskning kan være svært tilgængelig.

Der skal bl.a. være information om, at der kan ske tilbagemelding om væsentlige helbredsmæssige sekundære fund, hvis betingelserne i tilbagemeldingbekendtgørelsen er tilstede, medmindre forsøgspersonen har frabedt sig dette. Det skal angives, at disse betingelserne bl.a. omhandler, at en sagkyndig komité i samarbejde med den forsøgsansvarlige forudgående har vurderet fundets kliniske relevans og sikkerhed samt at der er tale om livstruende eller klart alvorlig sygdom eller sygdomdisposition, som i væsentlig grad kan forebygges, lindres eller behandles og har væsentlig betydning for forsøgspersonen og dennes vitale interesser.

Der henvises til forskertjeklisterne, der også beskriver særlige krav til informationen i genom forskning.

NVK har udarbejdet en valgfri standardtekst, der betegner god praksis for information af forsøgspersoner i forsøg, hvori der indgår genomforskning. Teksten kan både flettes ind i deltagerinformationer, som alene omhandler genomforskning eller i deltagerinformationer, hvor genomforskning indgår, som et supplement fx i lægemiddelforsøg. Se bilag 2

Der er også udarbejdet en ny valgfri standardsamtykkeerklæring til anvendelse i projekter, hvori der indgår omfattende kortlægning af arvemassen. Teksten tilpasses projekter, hvor inhabile eller afdøde indgår. Der er hertil knyttet en erklæring for de helt sjældne tilfælde, hvor en forsøgsperson måtte frabede sig information om livreddende fund og forsøgspersonen fortsat inkluderes i projektet. Erklæring vedrører retten til at frabede sig viden, jf. tilbagemeldingsbekendtgørelsens § 15, stk 3.

I projekter, hvor det er mere usandsynligt, at der vil fremkomme væsentlige helbredsmæssige sekundære fund på individnivau kan forsøgspersonerne informeres om dette forhold. Det kan fx være tilfældet ved eksplorative analyser af biomarkører i aggregerede data, fx i lægemiddelforsøg. Disse forsøg er dog ikke undtaget for forpligtelsen til at oprette en sagkyndig komité. Når forsøgspersonerne informeres om, at der kan være en ubetydelig risiko for helbredsfund kan det supplerende oplyses, at manglende tilbagemelding ikke er ensbetydende med, at forsøgspersonen er rask. De almindelige regler om information af forsøgspersoner gælder herudover.

5.1 Information og inddragelse af mindreårige

Børn kan ikke selvstændigt give samtykke til at få udtaget en blodprøve til brug for genomforskning. Det er forældrene, der skal anmodes om et stedfortrædende samtykke. Anmeldelsesbekendtgørelsens § 18, stk 3, omhandler bestemmelser om information til forsøgspersonerne og fordrer, at der indhentes tilsagn fra børn, når de indgår i forskning. Børn skal høres og informationen afpasses barnets alder. Kravene til høringen skærpes i takt med barnets alder og mentale modenhed til at forstå forskningen.

5.2. Genetisk rådgivning

Forsøgspersonerne skal tilbydes kvalificeret genetisk rådgivning, hvis der under forsøget fremkommer fund om en genetisk variation, som har væsentlig helbredsmæssig betydning for forsøgspersonen.

Særligt i projekter, hvor der undersøges for mutationer i højpenetrante gener, (fx ved monogene sygdomme) skal der forud for samtykke til forsøgsdeltagelse tilbydes kvalificeret genetisk rådgivning.

Genetisk rådgivning ydes af en speciallæge med erfaring inden for de(n) relevante sygdomsgruppe eller af andre personalegrupper, som er behørigt oplært og superviseret. Forsøgsansvarlig kan således delegere til en fagligt kvalificeret person at informere forsøgspersonen om potentielle helbredsfund.

5.3. Tilbagemelding om væsentlige helbredsmæssige sekundære fund

Den forsøgsansvarlige eller den forskningsansvarlige i dataforskning kan videregive væsentlige helbredsmæssige sekundære fund til forsøgspersonen eller forskningsdeltageren, hvis der er sikkerhed eller stor sandsynlighed for, at denne lider af eller er disponeret for at få en klart alvorlig sygdom og det er nødvendigt af hensyn til forsøgspersonens eller forskningsdeltagerens vitale interesser at melde tilbage.

Den sagskyndige komité skal vurdere:

  1. om sygdommen eller sygdomsdispositionen i væsentlig grad kan forebygges, behandles eller lindres
  2. om sygdommen eller sygdomsdispositionen har væsentlig betydning for forsøgspersonen eller forskningsdeltageren
  3. fundets kliniske validitet, og
  4. om metoden til påvisning af fundet er sikker.

Vurderingen af om der skal ske tilbagemelding sker i samarbejde med den sagkyndige komité eller den klinisk genetiske afdeling på et sygehus. Det er dog den forsøgs- eller forskningsansvarlige, der træffer den endelige beslutning om, hvorvidt der skal ske tilbagemelding.

Bemærk, at det alene er personer, som har lovbestemt tavshedspligt, der kan informere forsøgspersonen eller forskningsdeltageren (i dataforskning). Hvis ikke den forsøgsansvarlige eller forskningsansvarlige i dataforskning er omfattet af en lovbestemt tavshedspligt, vil informationen skulle gives via en sundhedsperson med tavshedspligt, jf.§ 3, stk. 2 i tilbagemeldingsbekendtgørelsen.

Den forsøgs- eller forskningsansvarlige skal sikre sig, at der alene videregives personoplysninger til den sagkyndig komité, den klinisk genetiske afdeling eller involverede sundhedspersoner i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens regler.

Tilbagemelding kan dog ikke ske, hvis forsøgspersonen har frabedt sig denne viden. Se NVKs fortrykte erklæringer om ”Retten til ikke-viden”. Et sådan fravalg bør være et informeret fravalg med en aktuel og relevant indsigt, jf. standarden for god informationspraksis.

Sekundære fund valideres, før der foretages en tilbagemelding til forsøgspersonen. Validiteten af de benyttede analysemetoder bør derfor tages i betragtning, herunder hyppigheden af falsk positive fund.

Regler om tilbagemelding vedrører genvarianter med høj penetrans, som disponerer for en sygdom af alvorlig karakter, og hvor sygdommen kan helbredes, behandles eller forebygges. Undtaget fra tilbagemeldingsreglerne er således tilbagemelding om risikovarianter med lav eller moderat penetrans eller usikker klinisk betydning. Klinisk relevante fund kan være fund, som figurerer på listen fra ACMG.

6. Dispensation fra fornyet samtykke fra forsøgspersonerne, når det biologiske materiale kommer fra en biobank

Nedenfor beskrives praksis i sager om dispensation fra samtykke i de situationer, hvor det biologiske materiale er indsamlet ved et tidligere godkendt sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt (forskningsbiobank) eller fra patienter i forbindelse med behandling (klinisk biobank), herunder vedrørende dispensation i projekter, hvor mindreårige indgår.

6.1.Dispensationer vedrørende forsøgspersoner, der har handleevne (habile forsøgspersoner)

Dispensation fra kravet om fornyet samtykke kan meddeles, hvis forsøget ikke rummer sundhedsmæssige risici og projektet i øvrigt ikke kan være til belastning for forsøgspersonen, eller hvis det er umuligt/uforholdsmæssigt vanskeligt at indhente samtykke.

NVK lægger ved stillingtagen til dispensation fra samtykkekravet bl.a. vægt på

  • At formålet med projektet er beslægtet med det tidligere projekt/kliniske område, hvor materialet blev udtaget/indsamlet
  • At forsøgspersonerne oprindeligt er informeret om forskning i arveanlæg (gener), hvis der er tale om et tidligere forskningsprojekt
  • Om en væsentlig del af forsøgspersonerne er afgået ved døden
  • Om der søges efter højpenetrante varianter af betydning for alvorlige sygdomme, med afledte konsekvenser for risikoen for væsentlige helbredsmæssige sekundære fund
  • At anmelder følger NVK´s genomretningslinier vedrørende væsentlige helbredsmæssige sekundære fund , herunder anvendelse af en komité af sagkyndige til vurdering heraf
  • Tidspunktet for, hvornår samtykket blev indhentet. Der er særlig grund til at være opmærksom på den information og det samtykke der er givet adskillige år tilbage i tiden
  • At forsøgsansvarlig/biobankansvarlig ved kliniske biobanker vil tjekke om forsøgspersonerne har frabedt sig forskning i Vævsanvendelsesregistret

I sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, hvor der er dispenseret fra kravet om samtykke, og i sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter er den forsøgs- eller forskningsansvarlige ansvarlig for, at tilbagemelding om væsentlige helbredsmæssige sekundære fund til forsøgspersonen eller forskningsdeltageren sker under hensyntagen til den pågældendes ret til ikke at modtage denne information. Se § 9 i tilbagemeldingsbekendtgørelsen

6.2 Dispensationer vedrørende mindreårige

Forskning med mindreårige skal som udgangspunkt ske med et informeret samtykke fra forældrene. I projekter, hvor der søges om dispensation fra samtykke vil NVK dog særlig have fokus på, at dispensation fra forældrenes samtykke ikke er til belastning for den mindreårige. I den sammenhæng skal man være opmærksom på, at genomforskning kan have særlige implikationer for hele familien, og at det derfor er væsentligt at overveje betydningen af inddrage/undlade at inddrage forældrene.

NVK har givet afslag på dispensation i en forskningsbiobank pga. en mulig belastning af børnene, særligt de raske børn, da de senere ville kunne blive konfronteret medfund af alvorlig helbredsmæssig karakter, som først måtte få betydning i voksenårene. I det konkrete forsøg havde de genetiske undersøgelser hverken behandlingsmæssige eller forebyggelsesmæssige formål i forhold til børnene.

NVK har dog givet dispensation fra samtykke til forskning i materiale fra en klinisk biobank med materiale fra alvorligt syge børn, hvoraf en del var afgået ved døden, og hvor forskningsprojektet vedrørte den sygdom, som børnene led af.

I nogle af de store forskningsprojekter, som er oprettet for over 18 år siden og hvor materialet fortsat er opbevaret er forsøgspersonerne blevet myndige. Søges der om dispensation fra samtykke vedrørende materiale, hvor forældrene i et tidligere forsøg har tilladt forskning, skal det vurderes, om der er en risiko for, at den nu voksne forsøgsperson kan belastes herved. Hvis komiteen i det oprindelige forsøg har stillet vilkår om fornyet samtykke, når barnet bliver myndig, vil en dispensation fra samtykke ikke kunne gives, men selvom der ikke foreligger et sådan vilkår vil NVK være tilbageholdende over for at give dispensation og vil lægge op til at den nu voksne forsøgsperson selvstændigt give samtykke til genomforskning. 

6.2.1 Anvendelse af materiale fra PKU-biobanken

PKU biobanken, som er en vigtig forskningsressource, har en særlig status. Hvis materialet herfra skal gøres til genstand for genetisk forskning med dispensation fra samtykke, herunder targetteret sekventering, henledes opmærksomheden på, at PKU-prøverne oprindeligt er udtaget til konkrete behandlingsmæssige formål, der ofte adskiller sig væsentligt fra formålet i de nye forskningsprojekter, hvori der senere søges om dispensation fra samtykke. Udtagningen af PKU-prøven foretages kort efter barnet er født og på et tidspunkt, hvor det er tvivlsomt, om forældrene kan tænkes at kunne forudsige senere forskningsmæssig anvendelse vedrørende arvelighedsundersøgelser.

National Videnskabsetisk Komité har afvist at give sådanne dispensationer, da forældrene ikke i tilstrækkelig grad er informeret om genomforskningen, hvilket jo i endnu højere grad gælder de senere voksne børn, hvis biologiske materiale, det drejer sig om. En del personer i samlingen vil være blevet voksne nu. Tilsvarende overvejelser kan lægges til grund ved de targeterede analyser. Både den information, der er givet til forældrene og det samtykke, der er indhentet, har også ændret sig gennem årene siden PKU-biobankens opindelige etablering.

7. Sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med genomdata eller data fra billeddiagnostik

Pr. 15. juni 2020 indførtes krav om anmeldelse og behandling af forskningsprojekter med sensitive bioinformatiske data, jf. § 14 i komitéloven. Dette omhandler allerede eksisterende genom data fra omfattende kortlægning af arvemassen eller fra billeddiagnostik og uden brug af biologisk materiale. Forskningsprojekterne skal anmeldes til National Videnskabsetisk Komité.

Sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter er således forskning i sensitive bioinformatiske data, som er

  • Genomdata fra et tidligere sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt med omfattende kortlægning
  • Genomdata fra patientbehandling med omfattende kortlægning
  • Data fra billeddiagnostik fra et tidligere sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt
  • Data fra billeddiagnostik fra patientbehandling

Projekterne betegnes som et sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekter og forsøgsansvarlig betegnes forskningsansvarlig, ligesom personerne, hvis data behandles betegnes forskningsdeltagere.

I afgrænsningen af forskningen over for kvalitetssikring lægges bl.a. vægt på om den viden som genereres er generaliserbar, dvs om der kommer almen bred viden ud at studiet til gavn for flere behandlingssteder eller om den viden, som opstår skal samles et sted og være til intern brug. Det får derfor betydning om resultaterne kun er til intern brug eller til ekstern brug. Har forskerne fx overvejet af publicere taler det for, at det er forskning.

7.1. Formålet med reglerne

Det overordnede formål med reglerne er at styrke borgernes tryghed og tillid til forskningen samt skabe forbedrede rammer for sundhedsforskningen. Reglerne tager sigte på at varetage forskningsdeltageres rettigheder, integritet og privatliv.

Der vil være fokus på, at data er lovligt indsamlet samt vurdering af den samfundsmæssige nytte, dvs. det terapeutiske formål, som forskningen har. Der vil også være fokus på at sikre en høj videnskabelig kvalitet af forskningen samtidig med, at der tages vare på ikke at belaste forsøgspersonerne ved at værne om integriteten og retten til privatliv.

Afgørende er, at der sker en etisk forsvarlig håndtering af sekundære fund også af de bioinformatiske data, se afsnit 4-6, dog ikke afsnit 5 om information til forsøgspersonerne. Vær derfor opmærksom på, at komiteen alene kan tage stilling til forskningen og ikke stille vilkår om, at der skal indhentes et informeret samtykke.

Den forskningsansvarlige skal ved anmeldelsen indsende de dokumenter, der fremgår af forskertjeklisterne i sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter: Se forskertjeklister

7.2. Afgrænsning over for forskning i patientjournaler

Særligt, for så vidt angår de data som stammer fra patientens journal, skal man være opmærksom på, hvornår projektet skal anmeldes til regionen, som en anmodning om adgang til forskning i patienterjournaler og hvornår projektet er et sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt, som skal anmeldes til NVK. For så vidt angår forskning i journaldata, som stammer fra omfattende kortlægning af arvemassen i klinikken vil dette altid være et sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt og ansøgning om adgang til at forske i disse data vil ikke skulle indgives til regionen, men til NVK.

For så vidt angår billeddiagnostiske data, så er billeddiagnostik behandling af patienter ved hjælp af og/eller vejledt af billeddannende teknikker – røntgen, CT-skanning, MR-skanning, PET-skanning og UL-skanning - alene eller i kombination. Specialet er ”Diagnostisk radiologi”, men omfatter også mange mikro-invasive behandlinger og prøvetagninger, hvor man vejledt af ultralydskanning, røntgen eller CT-skanning o-lign. kan behandle patienter. Billeddiagnostik kan dog også foretages inden for andre specialer end radiologi, fx nuklearmedicin eller onkologi. De er tale om projekter, der eksplicit fokuserer på forskning i billederne, dvs. at det er billedet som medie, der er forskningsprojektets primære fokus og specifikke genstandsfelt. Der kan herudover – sekundært - indgå andre data fra patientjournalen i øvrigt eller indgå data fra sundhedsregistre.

Det bærende hensyn for anmeldelsespligten har været, at der er særlig risiko for fremkomst af sekundære fund, når billedmediet specifikt og i sig selv er genstand for fornyet forskning.

De sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter er således dem, hvor det er påkrævet, at der opstilles et særligt beredskab for fremkomst af sekundære fund, da billedmediet i sig selv er omdrejningspunktet for forskningen, mens de ”klassiske” projekter, hvor der søges om adgang til en række helbredsoplysninger fra patientjournalen, fx bopæl, alder, diagnoser, laboratorie- eller blodprøvesvar, lægemiddelordination, udskrivningsbreve, røntgenbilleder, anæstesijournaler mv. , hvor røntgenbilledet mere kan karakteriseres som et ”add on”, ikke skal underkastes den nye procedure, der gælder for de komplekse SDV-projekter. Disse projekter skal anmeldes til regionen, hvorved der anmodes om adgang til forskning i patientjournaler.

Spørgsmål og svar

For tiden omfattes brug af Next Generation Sequencing (NGS) til total genomisk sekventering (Whole Genome Sequencing, WGS), total exom sekventering (Whole Exome Sequencing, WES) eller total RNA-sekventering. Dette gælder også ovenstående metoder anvendt på DNA/RNA fra humane tumorer, da resultaterne ofte afslører den genestiske profil i resten af kroppen.

Derimod anses gensekventering af bakterier isoleret fra mennesker ikke anses for omfattende kortlægning af individets arvemasse.

Targeteret sekventering, hvor sekventeringen målrettes et begrænset antal definerede gener, er heller ikke omfattet af begrebet ”omfattende kortlægning af individets arvemasse”. Dette gælder også for Genome Wide Association Studies (GWAS-undersøgelser), udført ved brug af SNP-arrays, der undersøger hyppige gen-varianter. GWAS undersøgelser, der også kortlægger sjældne varianter, der kan have stor prædiktiv værdi og dermed væsentlig betydning for forsøgspersonerne, anses derimod for omfattende kortlægning (fx Infinium Global Screening Array fra Illumnia).

Epigenetiske undersøgelser anses for omfattende kortlægning af individets arvemasse, hvis der kan generes tilfældighedsfund af væsentlig betydning for den undersøgte forsøgsperson. Analyser, der ikke giver omfattende sekvensinformation er ikke omfattet. Dette gælder fx brug af methylerings-assay (som undersøger en begrænset del af CpG sites i det humane genom). Derimod vil metoder, der indbefatter DNA sekventering ved NGS af et stort antal områder i arvemassen, anses for at være omfattende kortlægning (fx whole genome bisulfite sequencing, der kan give information om alle CpG sites).

Selv om der ikke gennemføres omfattende sekventering, anbefaler komitésystemet, at man følger principperne i genomvejledningen, hvis der er risiko for at gøre uventede fund (fx ved targeteret undersøgelse af et meget stort antal gener).

Forsøg med omfattende kortlægning af individets arvemasse, hvor der indhentes informeret samtykke fra forsøgspersonerne, skal anmeldes til de regionale videnskabsetiske komiteer.

Forsøg med omfattende kortlægning af individets arvemasse, hvor der søges om dispensation fra kravet om indhentelse af informeret samtykke fra forsøgspersonen, skal anmeldes til National Videnskabsetisk Komité.

Forsøg, der ikke falder ind under begrebet "omfattende kortlægning af individets arvemasse", fx ved targeteret sekventering, og hvor der søges om dispensation fra indhentelse af informeret samtykke, skal anmeldes til de regionale videnskabsetiske komiteer.

Anmeld et projekt elektronisk via Anmeldelsesdatabasen

I disse sager lægger komiteerne bl.a. vægt på;

  1. at der ikke søges efter kendte varianter af betydning for andre alvorlige sygdomme, hvorfor risikoen for tilfældighedsfund er minimal,
  2. at der opstilles klare og hensigtsmæssige retningslinjer for håndtering af tilfældighedsfund i overensstemmelse med NVKs retningslinjer. Det anbefales, at der oprettes en komité af uafhængige sagkyndige, der ved forekomst af tilfældighedsfund skal vurdere, om der skal ske tilbagemelding efter retningslinjerne, herunder processen herfor,
  3. at formålet og sigtet med det nye projekt ikke er væsentligt anderledes end det oprindelige projekt, hvorfra det biologiske materiale er udtaget, eller at materialet er udtaget fra patienter inden for samme sygdomsgruppe (ved materiale udtaget fra tidligere forsøg) at forsøgspersonerne blev informeret om,
  4. at der vil ske undersøgelser af arveanlæg (gener), og at en del af deltagerne har haft mulighed for at tage stilling til, om de ønsker tilbagemelding om væsentlige helbredsmæssige fund,
  5. at en væsentlig del af deltagerne antages at være afgået ved døden.


Desuden skal materialet være udtaget og opbevaret lovligt frem til anvendelsen.

Du kan se nærmere om praksis i dispensationsager her.

Børn kan normalt kun indgå i interventionsforskning, hvis forskning med voksne ikke giver samme nytte, og deltagelse i forsøget giver barnet en direkte helbredsmæssig gevinst.

Hvis et forsøg kun kan gennemføres med børn, er det et krav, at forsøget giver meget store fordele for børn med den undersøgte sygdom. Disse krav følger af komitélovens regler (§ 19).

Ved biobankforskning, hvor der søges om dispensation fra samtykkekravet, kan indgå børn i forskningen, hvis forsøget ikke udgør en ny risiko eller belastning af barnet (komitélovens § 10).

Det anses som en belastning af børn, særligt raske, hvis de i deres barndom eller ungdomsår som følge af omfattende kortlægning af deres genom vil kunne risikere at blive konfronteret med tilfældighedsfund af alvorlig helbredsmæssig karakter, som evt. først måtte slå igennem i voksenårene.

Raske børn tillades derfor normalt ikke i biobankforsøg med genomsekventering.

Du kan læse mere om komiteernes praksis om børn i Genomvejledningen.

Det er fund, som opfylder de 5 kriterier for tilbagemelding i Genomvejledningen. Til støtte henvises til ACMGs liste

Nej.

Man skal ikke aktivt lede efter mutationer i disse specifikke gener, hvis forskningen i øvrigt ikke har fokus på undersøgelse af disse gener. NVKs vejledning omhandler håndtering af disse gener, hvis de fremkommer ved at tilfælde. Et tilfældighedsfund er ikke noget, som man leder efter.

Ja.

Tilfældighedsfund er ikke et mål i sig selv. Tværtimod vil foranstaltninger til at minimere sandsynligheden være tilladte. Forskning er ikke patientbehandling og der foretages derfor ikke en diagnostisk udredning af den konkrete patient.

Da forskning handler om at fremskaffe ny viden inden for et særligt interessefelt må der gerne fokuseres på specifikke områder, således at der fx bioinformatisk præferentielt genereres data fra specifikke områder i genomet.

Så kan der ses bort fra data fra andre områder, fx områder i genomet, hvor visse varianter vides at have væsentlig betydning for forsøgspersonens helbred. Dette kan f.eks. gøres ved at visse områder ikke behandles bioinformatisk. Man kan fx vælge at se bort fra de klinisk relevante gener på ACMGs (American College of Medical Genetics and Genomics) liste ved at undlade at ”kalde” varianter, eller bortfiltrere alle kaldte varianter, i de gener, der er på listen, før den videre analyse.

I så fald skal det stå i protokollen, at udvælgelsen sker på en sådan måde, at der ikke genereres eller registreres data vedrørende de uønskede informationer.

Det vides ikke med sikkerhed. Men ved henvendelse til hospitalerne svares der, at tilfældighedsfund er sjældent forekommende i forskning.

Sponsor videregiver individuelle tilfældighedsfund til investigator og det er investigators ansvar at vurdere signifikansen af resultatet og konsultere en sagkyndig komité. Om den sagkyndige komité se spørgsmål 10-14.

Den sagkyndige komité skal melde vurderingen tilbage til den forsøgsansvarlige og det er forsøgsansvarliges ansvar at melde relevante tilfældighedsund tilbage til forsøgspersonen eller delegere dette til en behørigt kvalificeret person/afdeling.

Hvis forsøgspersonen frabeder sig væsentlige helbredsoplysninger eller er død, bør det vurderes, om der skal ske kontakt til slægtninge ud fra hensynet til at redde liv og førlighed. Det er den forsøgsansvarlige, der har det helt overordnet ansvaret for, at tilfældighedsfund håndteres med omhu og samvittighedsfuldhed.

Den sagkyndige komité skal vurdere betydningen af tilfældighedsfundet og om der skal ske tilbagemelding ud fra de 5 kriterier herfor og processen herfor. Kriterierne er specificeret i Genomvejledningen. Komiteen kan bestå af en klinisk genetiker, en speciallæge inden for sygdomsområdet eller en molekylærbiolog. Komiteen kan oprettes ad hoc eller gennem et samarbejde med et klinisk genetisk afdeling på et sygehus eller en komité kan nedsættes af den klinisk genetiske komité på et sygehus.

Nej.

Der er tilstrækkeligt, at der er oprettet én sagkyndig komité i forskningsprojektet.

Ja.

Den sagkyndige komité kan oprettes ad hoc til brug for det konkrete forskningsprojekt eller der kan indgås aftale med en klinisk genetisk afdeling.

Nej.

Dette er ikke et krav. Det afgørende er, at den nødvendige sagkundskab er tilstede.

Ja.

Den sagkyndige komité kan være oprettet i privat regi. Det afgørende er, at komiteen består af den nødvendige ekspertise, dvs. speciallæge, en molekylærbiolog og en kliniske genetiker inden for sygdomsområdet.

Senest opdateret 01-02-2024
Icon of a double helix DNA strand.

Indhold på siden