Etisk tema

Kloning

I 1997 blev fåret Dolly klonet. Hun var en genetisk kopi af sin mor skabt ud af en omprogrammeret celle fra sin mors yver. Man tog en yvercelle fra Dollys mor, isolerede kernen og indsatte denne i en ægcelle, som så udviklede sig til et foster. Dolly det klonede får blev fuldstændig revolutionerende for forståelsen af, hvordan livet begynder.

Kloning betyder, at man med en organisme kan skabe en kopi af en anden organisme i stedet for at livet bliver til ud af blandingen af arvemassen fra en æg- og sædcelle. Man videregiver altså ikke en unik blanding af arvemateriale fra henholdsvis moderen og faderen, men skaber en genetisk kopi af en anden organisme.

Kloning er ikke et nyt fænomen. Når et befrugtet æg i livmoderen splitter sig i to dele og udvikler sig til to individer med samme arvemasse, bliver det til enæggede tvillinger, hvilket også er en form for kloning. Enæggede tvillinger er kopier af hinanden, da de fødes med den samme gensammensætning, selvom man ikke tale om en original og en kopi som i tilfældet Dolly og hendes mor.

Når man kan lave genetiske kopier af dyr, som lever eller har levet, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt det samme kan gøres med mennesker.

Kloning med kernetransplantation

Inden Dolly troede man, at liv kun kunne begynde igennem foreningen af ægcelle og sædcelle, som bliver til et befrugtet æg, der deler sig og bliver til et menneske.

Dolly og mange senere dyr er skabt ved hjælp af kernetransplantation. Ved hjælp af de rette kemikalier og elektrisk stød manipulerede man i tilfældet Dolly en yvercelle tilbage til dens startposition, så den igen kunne blive til alle typer af celler. Herefter fusionerede man yvercellen med en ægcelle, som havde fået fjernet kernen. Dette resulterede i, at et æg kunne dele sig og udvikle sig til et embryon, men hvor arvematerialet ikke var baseret på to halve input fra hhv. faren og moren, men alene ét individ. På dyr er det ikke lykkedes at få sådanne kernetransplanterede embryoner til at udvikle sig til et nyt individ ved at sætte dem op i en rugemors livmoder. Det var sådan Dolly blev klonet af en celle fra morens yver.

Dette æg begynder at dele sig og udvikle sig til et embryon. På dyr er det lykkedes at få sådanne kernetransplanterede embryoner til at udvikle sig til et nyt individ ved at sætte dem op i en rugemors livmoder. Det var sådan Dolly blev klonet af en celle fra morens yver.

Teknikken er dog stadig meget usikker, og det er kun en meget lille del af klonerne, der udvikler sig normalt. Derfor er der også bred forskningsmæssig enighed om, at det man kalder reproduktiv kloning, vil være alt for risikabelt at forsøge på mennesker. Man risikerer, at største­parten af klonerne og måske også de mødre, som skal føde dem dør eller bliver handicappede. Derfor er reproduktiv kloning forbudt i Danmark og i de fleste andre lande i verden.

I de fleste europæiske lande inklusiv Danmark er det forbudt at fremstille stamceller ved hjælp af kernetransplantation ud fra den vurdering, at det er etisk forkert at frembringe embryoner udelukkende for at bruge det til forskning. Det er lovligt i f.eks. Storbritannien, Sverige, Belgien samt en række asiatiske lande. Der bliver forsket i terapeutisk kloning selvom det har vist sig at mennesker ikke lader sig klone ligeså let som celler fra dyr.

FN vedtog den 8. marts 2005 en deklaration mod kloning, som godt halvdelen af medlemslandene stemte for. Havde den alene handlet om reproduktiv kloning, som alle er imod, havde den formentlig fået opbakning fra stort set alle lande. Når alligevel en del lande stemte imod deklarationen, var det fordi, den også handlede om terapeutisk kloning, som en del lande har tilladt eller overvejende kunne finde på at tillade.

Terapeutisk kloning

Kernetransplantation kan også anvendes til terapeutisk kloning, som ikke søger at skabe et nyt individ, men embryoner, som kan bruges i stamcelleforskning.

Man forsøger at ”genføde” en celle fra kroppen på en patient, som har brug for reparationsvæv f.eks. celler som kan producere insulin i forbindelse med sukkersyge. Kan man frembring et embryon ud fra en af patientens celler har det samme gensammensætning, hvorfor patienten ikke vil afstøde det. Stamcellerne vil man kunne styre til at blive væv og på sigt det organ, patienten manglede.