Etisk tema

Køn

Den traditionelle binære tænkning om køn er under opløsning, og det er blevet almindeligt at tale om flydende kønsidentiteter.

Køn handler om selvforståelse og om hvordan, vi ønsker, andre ser os.

Inden for den binære kønsforståelse, findes to modsatrettede køn, mand og kvinde, hvorimod man inden for den non-binære kønsforståelse ikke opererer med en skarp opdeling af det mandlige og det kvindelige.

Den binære forståelse af køn harmonerer med en biologisk forståelse af køn, hvor der findes mand og kvinde, afhængigt af om man har et X og et Y-kromosom eller to X-kromosomer. Andre mener ikke, at køn er en biologisk størrelse, men at identiteter der konstrueres i det sociale og kulturelle rum.

Juridisk kønsskifte

Forhistorien til den aktuelle diskussion om juridisk kønsskifte og sammenhængen med kønskorrigerende behandling skal findes i den lovgivning fra 2014, som gjorde det muligt for alle borgere over 18 år at ændre deres juridiske køn.

I dag skal man være 18 år for at få foretaget juridisk kønsskifte, men flere taler for at sænke aldersgrænsen eller helt ophæve den. De eneste lande i verden, der ikke har en lavalder for juridisk kønsskifte er Island og Malta.

Juridisk kønsskifte betyder, at man får et nyt cpr-nr, der er i overensstemmelse med ens følte kønsidentitet.

Skal mindreårige tildeles et nyt personnummer, sker det efter den såkaldte erklæringsmodel, som også er den, der gælder for personer over 18 år. Den mindreårige skal afgive en erklæring om, at ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Det er en betingelse, at de eller den, der har forældremyndigheden over den pågældende person giver samtykke til personnummertildelingen.

Kirurgisk kønsskifte

Kirurgisk kønsskifte, også kaldet kønsbekræftende kirurgi, er et irreversibelt indgreb, hvor man igennem en operation får konstrueret nye kønsorganer. Kvinder får fjernet sine æggestokke samt livmoder, mens mænd får fjernet testiklerne. Sådanne operationer rejser mange spørgsmål ud over de rent fysiologiske og kliniske. For hvad betyder et sådant indgreb for identiteten? Og hvad hvis man ændrer mening?

Etiske dilemmaer

Spørgsmålet om kønsskifte rejser flere etiske dilemmaer både i familiens og sportens verden. Derudover ændrer det på den fundamentale forståelse af, hvad vi forstår ved både køn og menneske.

Kønsdiskussionen har mange facetter og blev for alvor sat på den politiske dagsorden for at styrke LGBTI-personers rettigheder.

Spørgsmålet om ændring af juridisk køn for mindreårige hænger sammen med en større samfundsmæssig og etisk diskussion om normer for køn og kønsidentitet, men er samtidig et bredere opgør mod biologiske køn og kernefamilien.

Hvordan imødekommer man bedst mindreårige, der oplever kønsubehag. Studier viser, at trivslen blandt unge transpersoner er ringere end hos andre, når det kommer til psykiske lidelser såsom angst og depressioner. Samtidig viser forskningen, at når disse personer oplever støtte om deres kønsidentitet, så falder disse psykiske lidelser.

I 2021 anbefalede et stort flertal af Det Etiske Råd at sænke den juridiske lavalder for kønsskifte til 10-12 år. Diskussionen om at sænke den juridiske lavalder for kønsskifte har blandt andet kredset om, hvorvidt en 12-årig kan forstå konsekvenserne af denne så indgribende transformation af identiteten. For juridisk kønsskifte sker ikke kun på papiret, men det rykker ind i identiteten. Derudover argumenterer modstandere for, at juridisk kønsskifte kan være en glidebane, der kan medvirke til at åbne op for langt mere indgribende kirurgisk kønsskifte.

Diskussionen rejser en række etiske dilemmaer, som f.eks. om kvinder, der har skiftet køn, men stadig har en livmoder f.eks. kan bære et barn? Er det etisk forsvarligt at lade transmænd føde børn? Og hvordan forklarer man sine børn, at ”mor” er en mand?

De etiske aspekter har også fyldt meget inden for sportens verden. For hvordan skal mænd, der er blevet til kvinder behandles inden for sportens verden? Kan de kræve ligebehandling eller har de en biologisk forudsætning, der skaber en uretfærdig ulighed på sportens arena?

 

Det Etiske Råd udtalte sig sidst om juridisk kønsskifte i 2021, hvor et stort flertal anbefalede at sænke aldersgrænsen for ændring af juridisk køn til 10-12 år.